Fra Tommerup til Assens i september 1972
Så er turen kommet til strækningen fra Tommerup til Assens, som jeg besøgte i september 1972.
En del af strækningsbillederne er jeg ikke helt sikre på stedfæstelse af, på trods af, at mit register egentlig passer til negativerne denne gang
Men så er der jo altid hjælp at hente i dette forum - tak for det.
Tommerup station havde jeg med i forrige indlæg om strækningen fra Middelfart til Odense, men for god ordens skyld kommer det her igen. Perronen til venstre blev - så vidt jeg husker det - benyttet til Assens-togene.
Næste station på strækningen var Knarreborg, hvor alt næsten så ud, som det altid havde gjort.
Næste station på banen er Nårup station, men her har jeg åbenbart ikke været. Dog har jeg et foto, der hedder ved Nårup. Jeg er ikke sikker på, at det passer !
Så derfor kommer vi til Glamsbjerg station, samt banens linieføring gennem byen, som var lidt speciel.
Efter Glamsbjerg kom Flemløse station. Og her er jeg lidt i tvivl om, at det virkelig er Flemløse. Det er det ifølge mit register!
Og så kommer der et blik ud af strækningen mod Tommerup og Assens fra Flemløse.
Sidste station før Assens var Ebberup.
Ved de næste fotos står der i mit register: Ved Assens.
Og Assens station var ikke så spændende, så der tog jeg kun et foto.
Næste weekend lægger jeg de sidste fotos fra Fyn ind på dette forum. Det er fotos fra Ringe- Fåborg og Ringe-Svendborg. De er fra 1972 og 1976.