Spor til Toftegårds Plads

af Henrik Tolderlund, 5/10 2014, 14:30 (3700 dage siden)

- Eller næsten.
Ved et ældre industrianlæg (nu uden tvivl overgået til anden anvendelse) med store haller, som er beliggende langs Gl. Køge Landevej og op til Vigerslev Allé ligger der stadig et par spor og et enkelt sporskifte.
Et kig på Kortal.dk afslører, at sidesporet hertil udgik mod nord fra godsbanen ved broen for Gl. Køge Landevej. Jeg antager, at sporet hørte under Valby Rangerstation.

Er der nogen der ved, hvad der blev produceret på dette sted, hvilke vogntyper, der kom hertil etc.?

Venlig hilsen
Henrik Tolderlund

Spor til Toftegårds Plads

af A. Nissen, 5/10 2014, 15:20 (3700 dage siden) @ Henrik Tolderlund

En speciel ting, der er produceret der, var Olsenbanden på sporet. :-D Der hvor de skal stjæle boxvognen tilbage uden dem i politiets udflugttog opdager det.:-D :-D

Spor til Toftegårds Plads

af Holger Sørensen, Hedehusene, 5/10 2014, 16:24 (3700 dage siden) @ A. Nissen

Det var maskinfabrikken F.L. Smith. Der blev produceret cementovnsudstyr (bl.a. tromler). Ofte blev dette gods kørt til Københavns Havn for udskibning som usædvanlige transporter (profiloverskridende).

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Spor til Toftegårds Plads

af Niels Munch, 5/10 2014, 17:15 (3700 dage siden) @ Henrik Tolderlund

Der blev kigget på resterne af sporene hos F. L. Smidt, Valby, i *denne tråd*.

M.v.h.
Niels

Avatar

Spor til Toftegårds Plads

af Morten Flindt Larsen, København K, 5/10 2014, 17:56 (3700 dage siden) @ Henrik Tolderlund

Hej Henrik,

I nyere tid var det officielle navn for bemeldte sidespor ifølge tjenestekøreplanerne: Station 56 (stationsforkortelse Gb 56). Før 7. oktober 1946 var sidesporet ikke optaget i tjenestekøreplanerne men benævntes i DSB Ordreserie E: Sidespor ved Godsforbindelsesbanen for F.L. Smidth & Co.

Sidesporet blev ibrugtaget 3. maj 1910 og var igennem tiden privat sidespor for flere forskellige firmaer:
1957<>1963-21.05.1975#: Plumrose A/S.
xx.xx.1951-1957<>1963: A/S P.& S.Plum.
før 1947-xx.xx.19??: V.M.Brockhuus.
xx.xx.1938-xx.xx.19xx: Valby Maskinfabrik & Jernstøberi A/S.
11.10.1924-xx.xx.19xx: A/S Danalith.
10.01.1913-xx.xx.19xx: F.L.Smidth & Co.
03.05.1910-xx.xx.19xx: Fa. Adolph Gegner.

# sporet var da asfalteret over og kunne ikke befares.

Hvis sidesporet nogensinde officielt er blevet nedlagt, må det være sket engang i 1990'erne (efter 1994).

Sikringsanlæg:
Nøgleaflåsning: xx.xx.1912.
Dækningssignal og magnetaflåsede sporskifter betjent fra Gb Post Tårnet'': 05.09.1967.


Sidesporet til rangerstationen udgik 400 meter nærmere Gb. Det hed Station 68
(stationsforkortelse: Gb 68)og blev ibrugtaget som privat sidespor 29. december 1909. Før 07.10.1946 var Gb 68 ikke optaget i tjenestekøreplanerne men benævntes i DSB Ordreserie E: Sidespor ved Godsforbindelsesbanen for Ejerne af Matr. Nr. 10a af Valby m.fl. Det blev nedlagt i februar 1997.

Station 68 var gennem tiden privat sidespor for:
før 1947-xx.xx.19xx: Andelsselskabet Ottiliavejs Vejlav.
før 1947-xx.xx.19xx: Fabrikant A.V. Larsen (Vald. Larsen).
┌før 1947-xx.xx.19xx: A/S Hanias.
dette spor kunne medafbenyttes af:
før 1947-xx.xx.19xx: A/S Arbolit.
xx.xx.19xx-xx.xx.19xx: Fa A. Rindom.
før 1947-xx.xx.19xx: A/S Halma.
xx.xx.19xx-xx.xx.19xx: A/S L.Jacobsen.

før 1947-xx.xx.19xx: A/S De forenede Kaffesurrogat- og Cikoriefabrikker.
før 1947- 1947<>53: A/S Brødrene Dahl.
xx.xx.19xx- 1947<>53: Persilkompagniet.
xx.xx.19xx- før 1947: De danske Cikoriefabrikker.
xx.xx.19xx-xx.xx.19xx: A/S Danske Oliemøller og Sæbefabrikker.
xx.xx.19xx-xx.xx.19xx: Handelshuset Vilhelm Hansens Eftf.
ca.04.1930-xx.xx.19xx: Henkel & Co.
ca.10.1929- før 1962: Grosserer A. Rindom.
09.10.1929-xx.xx.19xx: Kjølsen Mølle.
27.10.1926-xx.xx.19xx: A/S Dansk Frøavls- og Markfrøkontor (Trifolium).
1919/20- før 1962: A/S Kampmann, Kierulf & Saxild'.
1919/20- 1947<>53: A/S Sodafabrikkerne.
1919/20-xx.xx.192x: Oberst Knudsen og Tømremester Olsen.
xx.10.1918-26.10.1926: Skandinavisk Frøkompagni.
14.12.1917- 1947<>53: A/S Hillerød Savværk.
08.04.1917- før 1962: Grosserer L.Jacobsen (senere A/S L.Jacobsen).
1914/15-xx.xx.19xx: A/S Kjøbenhavns Sukkerraffinaderi.
21.06.1914- før 1962: Ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen.
29.12.1909-xx.xx.19xx: Ejerne af Matr.Nr. 10a af Valby'.

Endvidere PrS for:
xx.xx.1916-xx.xx.199x: Andelsselskabet Rangerstationen i Valby, der 1927-1990 havde egne rangermaskiner hvormed rangeringen på de mange sidespor blev udført.

Sidesporet har i en periode haft begrænset stykgodsekspedition for A/S Danske Oliemøller og Sæbefabrikker.

Sikringsanlæg:
Nøgleaflåsning: xx.xx.1909.
Dækningssignal og magnetaflåsede sporskifter betjent fra Gb Post 'Tårnet': 05.09.1967.

Bemærk, at ovenstående oplysninger ikke er komplette og kan indeholde fejl, men de giver dog et indtryk af sporanlæggenes omfang.

På den modsatte side af banen (ved det indadgående hovedspor) lå sidesporene til Valby Gasværk (ved Valby Gasværk Station) og senere til Fiat, Københavns Grønttorv m.fl.'s sidespor, ligesom der har været mellemblokpost ved Trekronergade.


Med vanlig venlig hilsen m.m.

M:-Drten

Spor til Toftegårds Plads

af Henrik Tolderlund, 5/10 2014, 19:27 (3700 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Tak til alle for fine svar. Ikke mindst Morten kommer med mange spændende detaljer. Jeg må hen og gennemfotografere resterne, for det hyggelige ældre industrimiljø er stadig delvis i behold.

Venlig hilsen
Henrik

Avatar

Spor til Toftegårds Plads

af Morten Flindt Larsen, København K, 6/10 2014, 00:42 (3700 dage siden) @ Henrik Tolderlund

Så må du lige have den de to sidesporsanlæg på den anden side af banen med, Henrik:

Fiat, Københavns Grønttorv m.fl.'s sidespor (stationsforkortelse fra 1962: Kgt)er ibrugtaget 9. marts 1912 og var før 7. oktober 1946 var ekspeditionsstedet ikke optaget i tjenestekøreplanerne men benævntes i DSB Ordreserie E: Sidespor ved Godsforbindelsesbanen for Vesterbro Stentagpapfabrik. Herefter i tjenestekøreplanen som: Vesterbro Stentagpapfabrik mf.l.'s private sidespor frem til 26. maj 1963, da sporet fik navneforandring til Fiat, Københavns Grønttorv m.fl.'s sidespor

Sporet har været PrS for:
03.09.1953-xx.xx.19xx: Nordisk Fiat.
1961/62-xx.xx.xxxx: Københavns Grønttorv
09.03.1912-02.09.1953: Vesterbro Stentagpapfabrik.
10.11.1930-04.11.1953: Tømrermester Chr.Kastrup-Nielsen (medafbenytter).
Sporet krydsede 19??-196x Valby Gasværk's normalsporede kulbane i niveau. Efter at DSB ved gasværket lukning havde overtaget kulbanen, forlagdes sidesporene 28.05.1964 til at udgå fra denne. Fiat-sporet gik ud af brug før 1984, men det blev efter henstilling fra baneområde København ikke taget op.

Sikringsanlæg: Nøgleaflåsning: xx.xx.1912.


Stationen Valby Gasværk (stationsforkortelse: Gk) blev ibrugtaget 12. juli 1909 som forgreningsstation på strækningen Københavns Godsbanegård-Vigerslev/Roskildevej (via Valby Gasværk). Stationsbygningen skyldtes Heinrich Wenck.

Valby Gasværk Station havde fra 7. juni 1923 til 31. marts 1969 et privat sidespor for Kjøbenhavns Belysningsvæsen til gasværket's kulbane (der udgik fra Københavns havn og dér var i forbindelse med DSB's sporterræn).
Fra dette spor udgik PrS for:
xx.xx.1931-xx.xx.19xx: Colas Vejmateriale A/S.
20.12.1925-xx.xx.1931: A.Rindom.
07.03.1923-19.12.1925: Dansk Tjære-Industri.
04.10.1926-xx.xx.19xx: Petri & Haugsted.

Ekspeditionen af sendinger til/fra sidesporet blev ligesom ved de øvrige sidespor langs den sydlige godsforbindelsesbanen foretaget af Københavns Godsbanegård.

Fra 6. marts 1926 havde stationen begrænset ekspedition af stykgods for Colas
Vejmateriale A/S (før 1931 A.Rindom). Hvornår denne ordning ophørte, vides ikke.

Valby Gasværk Station blev sikkerhedsmæssigt betjent fra Vigerslev Station fra 1. december 1931, i forbindendelse med at stationen fik elektromekanisk sikringsanlæg. Stationsbygningen er efter alt at dømme nedrevet i 1930'erne. Den udgik af tjenestekøreplanen 20. maj 1979 og indgik herefter i Hvidovre Fjern Station.


Desværre er der ikke meget tilbage at se af de gamle baneforhold langs strækningen Københavns Godsbanegård - Vigerslev/Roskildevej. Banen forlagdes 1961-64 på en 1,5 km lang strækning mellem Trekronergade og Ellebjergvej i forbindelse med anlægget af en overføring for Køgebugtbanen. Et nyt, forlagt dobbeltspor Valby Gasværk-Københavns Godsbanegård blev ibrugtaget 28. maj 1964, og senest har anlægget af forbindelsesbanen til Lufthavnen/Københavns H samt Ny Ellebjerg Station forandret området drastisk.

Men god fotojagt!


M:-)rten

Spor til Toftegårds Plads ( Godsforbindelsen Gb - Ig )

af henning h087 ⌂, Græsted, 6/10 2014, 01:32 (3700 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
redigeret af henning h087, 6/10 2014, 01:51

:-)

har dette oversigtskort baner i og ved København + ( kloak, - gas, - og vandledninger ) og må være fra - ja hvornår??, idet Vigerslev ikke er bygget om. Og jeg kan ikke se spor til Grønttorvet eller nævnt !

og for ikke københavnskendte kunne det være godt, hvis en, nogen, flere ville være behjælpelig med at skrive navne på de omtalte sidespor - som bliver omtalt i tråden.

FL Smidth sporet og Valby gasværk er påskrevet kortet - men de andre nævnte ??!!

men først oversigtkortet
[image]

dernæst udsnittet med godsforbindelsen Godsbanen - Vigerslev med sidespor
[image]

og her udklip (forstørret ) af forbindelsen

[image]
[image]
[image]
[image]

så hvis nogen kan hjælpe med navne mm - så vil undertegnede ( og nok også andre ) blive en del klogere på beliggenheden - og hvad de hedder

mvh
henning h087 :-) :-)

Spor til Toftegårds Plads, sidespor på og ved Valby Rangerst

af Svend, Storkøbenhavn, 6/10 2014, 10:45 (3699 dage siden) @ henning h087
redigeret af Svend, 6/10 2014, 11:00

[image]

Der er endnu flere sidespor (eller rettere mulighed for afsendere at modtage og afsende vognladningsvise forsendelser) på og omkring Valby Rangerstation end anført på kortet. HENKEL er et af dem.
Der findes en oversigt i DSBs ordresamling serie E, som MFL har gjort opmærksom på længere oppe i tråden.

Se også her:

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=34076
http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=9504

Spor til Toftegårds Plads ( Godsforbindelsen Gb - Ig )

af gamle ole, 7/10 2014, 19:44 (3698 dage siden) @ henning h087

-og jeg mener vi i tidligere tråde havde noget tilsvarende oppe at vende, og nu I ikke hænge mig på der, men det var noget med sporforbindelse på Vigerslev Alle og forlængelse af spotene på Oteliavej (eller paralelvej til denne?), der så skulle være ført frem mod Toftegårds Plads og eller Vigerslev Alle?.


hilsen Ole

Sidespor Gb-Ig, togplan VIII

af Svend, Storkøbenhavn, 7/10 2014, 09:06 (3698 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

I 1963 så den aktuelle side fra Togplan VIII sådan ud (beklager den forringede billedkvalitet):

[image]

året efter var oplysningen om sidesporet til Vesterbros Stentagpapfabrik fjernet

Sidespor Gb-Ig, ordreserie E

af Svend, Storkøbenhavn, 7/10 2014, 09:21 (3698 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

I DSB´s ordresamling serie E fra omkring 1965 er der en oversigt over godsforsendere og -modtagere der kan benytte sidesporene beliggende mellem Godsbanegården og Valby Gasværk/Vigerslev:

[image]

På den efterfølgende side nævnes sidesporet til Valby Gasværk

Spor til Toftegårds Plads

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 6/10 2014, 11:46 (3699 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

I nyere tid var det officielle navn for bemeldte sidespor ifølge tjenestekøreplanerne: Station 56 (stationsforkortelse Gb 56). Før 7. oktober 1946 var sidesporet ikke optaget i tjenestekøreplanerne men benævntes i DSB Ordreserie E: Sidespor ved Godsforbindelsesbanen for F.L. Smidth & Co.

Sidesporet blev ibrugtaget 3. maj 1910 og var igennem tiden privat sidespor for flere forskellige firmaer:
1957<>1963-21.05.1975#: Plumrose A/S.
xx.xx.1951-1957<>1963: A/S P.& S.Plum.
før 1947-xx.xx.19??: V.M.Brockhuus.
xx.xx.1938-xx.xx.19xx: Valby Maskinfabrik & Jernstøberi A/S.
11.10.1924-xx.xx.19xx: A/S Danalith.
10.01.1913-xx.xx.19xx: F.L.Smidth & Co.
03.05.1910-xx.xx.19xx: Fa. Adolph Gegner.

Valby Maskinfabrik & Jernstøberi A/S og F.L.Smidth & Co Maskinfabriken A/S, Valby, var et og samme firma som skiftede navn ca. 1969-70 hvor støberiet nedlagdes.

Jeg var i lære på FLS-Maskinfabriken 1971-1975, og min far var ansat på Maskinfabriken ca. 1953-1978 som specialarbejder, ovevejende beskæftiget med kranarbejde. Han har gennem tiden losset og læsset mange banevogne på sidesporet. Transporteret gods var overvejende stålplader og støbegods ind og færdigvarer og halvfabrikata ud.

Spor til Toftegårds Plads

af zumbach, Malling, 6/10 2014, 13:36 (3699 dage siden) @ Henrik Tolderlund

I ”Jernbanen” 1997 nr. 6, side 207 findes en sporplan over Valby Rangerstation 1936. Artiklen indeholder også en oversigt over andelshaverne og brugerne ved Valby Rangerstation samt en oversigt over Valby Rangerstation i årstal fra 1907, hvor DSB bliver forespurgt om anlæggelse af et privat sidespor til 31. marts 1990, hvor Valby Rangerstation lukker. Desværre kan jeg ikke se, hvem der har skrevet artiklen.

M.v.h.
Keld Zumbach

Jernbanebøger

På Sporet af 2018

På Sporet af 2018. Pris 240 kr.

Læs mere
Indsend billeder
Teglværker i Danmark
Teglværker i Danmark

Her er en oversigt over danske teglværker. Listen indeholder de teglværker, der (så vidt vides) havde jernbanespor enten i form af eget spornet eller sidespor til en anden jernbane. Med tiden vil listen også indeholde de lokomotiver, der tilhørte de enkelte teglværker.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak