Hej Gamle Ole
Jeg holder som dig også meget af de gamle køreplaner, og kommer man først i gang med "forskningen" som du er god til at sætte gang i () bliver man grebet af nostalgien, og så kan man godt få en del arbejde ud af det.
Især køreplanerne fra før 1955 viser også lidt om trækkraften.
Herunder udsnit af omslaget på køreplanen 54-55 og sommer 1955 der viser udvalget af togarter og "oprydningen" i 1955.
Her 54-55 med hele sortimentet af togarter.
Her sommer 55 efter oprydningen hvor bl. a. ME og MI er forsvundet.
"MI" ses første gang i sommerkøreplanen 1934 i forbindelse med MP-vognens tilkomst. I den forbindelse kom der bl. a. to togpar med MP-vogne mellem Randers og Tinglev samt mellem Aarhus og Aalborg med oprangering MP-FF og evt postvogne og 100 km/t. Disse togpar var benævnt Motor-Iltog. Et af disse tog hed 237 med afgang fra Fredericia 9.45 og ankomst Randers 12.40 med oprangering MP-FF-DJ-DK. Postvognene var kommet fra København med tog 59.
En del år senere var der i 1954-55 også et motor-iltog, nemlig tog 1 Odense-Aarhus fremført af MK/FK og 120 km/t. Dette tog udgik fra Nyborg som tog 2001 med postvogne fra Sjælland og hed i tjenestekøreplanen "Motor post iltog" og blev så personførende fra Odense, denne betegnelse fandt dog ikke vej til publikumskøreplanen.
"ME" Motor Eksprestog fremkom i 1937 i forbindelse med "Nordpilen".
Ser man på persontogene i 1950-55 i vestområdet skete der jo en kraftig motorisering i forbindelse med de mange MO-vognes tilkomst. I 1950 var der i 2. distrikt 25 K-maskiner i tur til fortrinsvis persontog, i 1953 var dette tal faldet til 18 og i 1955 til kun 4 K-maskiner.
Begreberne "P" og "S" holdt sig frem til sommerkøreplanen 1969.
For os der havde med personekspedition at gøre på Århus H i 70'erne anbefalede billetkassereren os altid inden køreplansskiftet lige at læse de første sider i køreplanen, for "der står mange gode ting" som han sagde.
Mvh
Georg