InnoTrans - for 10 år siden, del 1 (9 fotos)
God dag i forum,
Vi har nu taget hul på september, måneden i året, hvor der atter er den store InnoTrans jernbanemesse i Berlin, nemlig den 23. - 26. september.
I den anledning kunne det måske være meget interessant at se på, hvad der rørte sig på jernbanemarkedet for 10 år siden. InnoTrans 2004 foregik ligeledes i september, over dagene 20.09. til 24.09.2004. Følgende kom dengang "i kassen":
ALSTOM var bl.a. repræsenteret med Coradia LINT til selskabet vectus Verkehrsgesellschaft mbH, der i alt havde bestilt 10 LINT-27 og 18 LINT-41 til drift af 4 strækninger (Westerwald-Taunus-Netz) omkring Limburg.
Vectus LINT-41 VT 261 på InnoTrans 2004 (nm).
Vectus LINT-27 VT 201 på InnoTrans 2004 (nm).
ALSTOM viste endvidere en Regio CITADIS til RegioTram Kassel ud af en serie 2-system letbanevogne på i alt 18 stk.
RBK Regio CITADIS E/E-Wagen nr. 703 på InnoTrans 2004 (nm).
BOMBARDIER præsenterede en tre-vogns elektrisk TALENT til ÖBB, som havde bestilt 51 togsæt (11 tre-vogns BR 4023 og 40 fire-vogns BR 4024).
ÖBB tre-vogns elektrisk TALENT 4023 003-9 på InnoTrans 2004 (nm).
Ved privatiseringen af tjekkiske ČKD så firmaet ČMKS (senere CZ LOKO) dagens lys, og de videreudviklede (som også omtalt *her*) bl.a. 2-akslede ČKD-rangerlokomotiver.
ČMKS dieselelektrisk rangerlok 709.401-4 på InnoTrans 2004 (nm).
Infrastruktur- og logistikfirmaet Die-Lei GmbH fremviste en renoveret V60-Ost:
Die-Lei 346 891 "Teepot" (LEW 1974/14141) på InnoTrans 2004 (nm).
GM-EMD var repræsenteret med en "Class 66" fra Heavy Haul Power International GmbH (HHPI).
HHPI "Class 66" nr. 29 003 på InnoTrans 2004 (nm).
Leipziger Fahrzeugservice-Betriebe GmbH, et datterselskab til Leipziger Verkehrsbetriebe, udviklede og byggede deres egen sporvogn "Leoliner" m.h.p. et prisbilligt produkt "uden unødvendig elektronik" og med 60% lavtgulvsandel.
"Leoliner" NGTW6 prototype nr. 1302 på InnoTrans 2004 (nm).
Mere i 2. del.
Bedste hilsener
Niels