Fra Struer til Langå i 1979
Hej Henrik hvor har du ret, på den tid var der personale til stede lokalt ofte døgnet rundt.
I Kokkedal kom stationsmesteren ud og rev foran sin bolig hvis man skulle være så uforsigtig at træde i gruset. Altankasser med tallerkensmækkere på signalkarnappen og en portør der var på perronen når et gennemgående tog skulle passere fra Helsingør, og ved rejsegodsvognen ved hvert tog. Hvis vi fulgte gæster til toget om aftnen var man knapt nået ud gennem lågen før den fungerende slukkede lyset på perronen.
Det har også slået mig hvor ryddet der var ikke en skilteskov etc "åbne stationslandskaber".
Den lokale mester/forstander betragtede det som sin station og der var personale til at udføre arbejdet. Det var det nære samfund der stadig eksisterede.
Stationsforstander Knoblau i Nivå behøvede bare vise sig på perronen hvis vi skolebørn blev for vilde på den anden perron mens vi ventede på 14.19, eller lidt værre 12.19 om lørdagen.
Jeg har valgt at lave en del af mit meget lille hylde anlæg i nutid, men er selvfølgelig stødt på problemet med at der skal være græs overalt også i sporet, skal jeg bide i det sure æble og lave realistisk svineri med graffiti. Skal mine lok patineres sådan her:
- nej der er grænser for hvor realistisk jeg vil være, jeg ville simpelthen ikke kunne leve med et graffitivandaliseret lok på min bane. Jeg har jo oplevet at de var splinternye engang.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.