Karlshamn, Blekinge, før og nu - del IV (7 fotos)
God eftermiddag,
I del III af reportagen nåede vi til gamle Karlshamn C, som i 1957 blev til Karlshamn V og som nu, ganske som Deres udsendte, ikke længere er noget ved banen.
Da jernbanen kom til Karlshamn i 1874, anlagdes stationen ved Norreport vest for Mieån i den nordvestlige del af byen. Hovedsporet mod Ryd og Vislanda stik nord, havnesporet til Västra Kajen stik syd.
Jeg fulgte hovedsporet mod nord med det karakteristiske værkstedsanlæg på vestsiden:
Karlshamn, banernes værksteder 29.07.2014 (nm).
SJ Z4t 227 lokomotor och SJ Yb05t 919 motorvagn syns till vänster med flera i bakgrunden på Karlshamn V. T.h. en SJ Z65.
Fotograf: Sven Ove Lundberg, Nässjö. Fototid: 1966. ( www.samlingsportalen.se - Bildnummer: Jvm.KBEB04611:).
I 1966 er Kustbanan jo i fuld drift som normalsporet (siden 1957), og 1067 mm banen til Vislanda har stadig både person- og godstrafik (indtil 1970 hhv. 1979).
Lidt længere ad hovedsporet mod nord:
T.v. forbindelsessporet til Kustbanan, stadig aktivt, og t.h. viadukten, der fører det nye normalspor til Karlshamn C over Vislandabanen, nu Banvallsleden, 29.07.2014 (nm).
..... og går vi om på nordsiden af viadukten og ser mod syd:
Treskensspår genom portal i Blekinge Kustbanas banvall i anslutningspunkten med Karlshamns Västra station. Spårvidderna på bilden är 1067 mm och 1435 mm (normalspår). Detta spår är borttaget sedan 1982, men var en del i linjen Karlshamn-Vislanda Järnväg.
Foto: Jonas Andréasson. Wikimedia Commons. CC BY 3.0.
Tårnet bag Z65-lokomotoren er Karlshamns Klockstapel (1792), som opførtes, fordi kirkens tårn var for svagt til at bære byens klokker. T.v. for lokomotoren lå rundremisen.
Samme sted som ovenfor. Vislandabanen er blevet til Banvallsleden, som kan følges mod nord helt til Halmstad. Klockstapeln ses ikke for bar' træer, 29.07.2014 (nm).
Nå, næsen mod syd igen, hvor næste etape bliver havnebanen ned langs Mieån og Prinsgatan til jernbanebroen, der fra 1891 førte 1067 mm banen mod Ronneby og Karlskrona over åen, og som i realiteten findes den dag i dag!
Men inden, lige et kig på Karlshamn V fra gadesiden:
Karlshamn V, stationsbygningen fra gadesiden, 30.07.2014 (nm).
..... og sydgavlen:
Karlshamn V. Fotograf: Peter Blom. Fotoår: 1975-03-05. Blekinge Museum - Bildnummer: PB 232.
Går vi for langsomt?
Bedste hilsener
Niels