Karlshamn, Blekinge, før og nu - del II (2 fotos)

af Niels Munch, 12/8 2014, 12:35 (3819 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 12/8 2014, 13:06

God dag i forum,

Siden jeg sendte live fra Karlshamn, har vejret været for godt til at sidde og nusse med billeder etc. Men nu er tiden vist inde - også før indtrykkene forsvinder alt for dybt i den stooore database med det gamle styresystem og den lange søgetid (læs: min præsenile hjerne).

Men først skal vi have Karlshamns ferroviale kornologi repeteret:

1874: Karlshamn-Vislanda (KWJ) åbnes, idet man ønskede Södra Stambanan forbundet med naturhavnen i Karlshamn ved Mieåns udløb i Blekinge skærgård. Banen fik dog sporvidden 1067 mm.

1886: Västra Blekinge Järnvägar (VBlJ/WBlJ) åbnede linien mellem Karlshamn og Sölvesborg, også "kapspor" (Kristianstad-Sölvesborg var allerede åbnet 1874).

1889: Mellersta Blekinge Järnvägaktiebolag (MBlJ) åbnede linien mellem Karlshamn och Karlskrona, ligeledes 1067 mm. Blekingebanerne slås siden sammen til Blekinge Kustbanor (BKB).

1891: MBlJs upraktiske linieføring i Karlshamn ændres og södra sammanbindingsbanan langs Mieån - delvis langs havnebanen gennem Karlshamn by og på en ny bro over åen - ibrugtages.

1942: BKB og KWJ (nu KVBJ) overtages af SJ.

1954: Kristianstad-Karlshamn er ombygget til normalspor, og Karlshamn overtager Kristianstads rolle som overgangsstation mellem normal- og 1067 mm spor. Der etableres normalspor på Karlshamn station og til havnen, delvis ved ilægning af tredieskinne.

1957: Den nye normalsporede banestrækning nord om byen med den nyanlagte Karlshamn C banegård og den 555 m lange tunnel gennem Penningberget tages i brug samtidig med, at strækningen til Karlskrona er færdigombygget til normalspor. Vislandabanen forbindes med den nye banegård med et 1067 mm spor. Gamle Karlshamn C omdøbes til Karlshamn V og forbliver omladebanegård mellem normal- og smalspor. Södra sammanbindingsbanan i Karlshamn by nedlægges fra Östra Kajen og mod øst, hvorefter banen fra Karlshamn V ned langs Mieån atter "kun" er havnebane.

1970: Persontrafikken nedlægges på Vislanda-banen og 1067 mm forbindelsessporet til Karlshamn C nedlægges.

1979: Den resterende godstrafik (Karlshamn-Ryd) på Vislandabanen indstilles.

1982: Vislandabanen nedlægges, og alle 1067 mm spor fjernes herefter som de sidste af den art i Sverige.

[image]
Første ordinære normalsporede tog på Karlshamn C mod Karlskrona september 1957 ( www.samlingsportalen.se - Bildnummer: Jvm.KDAF01713:).

Læg mærke til Märsta rälsbussen helt ude til højre, 1067 mm forbindelse til/fra Vislanda.

[image]
Öresundståg mod Karlskrona, Karlshamn C 30.07.2014 (nm).

Jeg kommer ikke videre ind på Blekinge Kustbana i normalsportiden, men vil i stedet i følgende afsnit tage turen gennem byen langs "södra sammanbindingsbanan", der startede - og sluttede - som havnebane.

Hvor mange afsnit, disse par dages tullen rundt i Karlshamn vil føre til, vil kun tiden vise, såfremt I er tålmodige nok.


Bedste hilsener
Niels

Karlshamn, Blekinge, før og nu - del II (2 fotos)

af Lars Henning Jensen, 12/8 2014, 16:11 (3819 dage siden) @ Niels Munch

God dag i forum,

Hvor mange afsnit, disse par dages tullen rundt i Karlshamn vil føre til, vil kun tiden vise, såfremt I er tålmodige nok.


Bedste hilsener
Niels

Kære Niels!

Vi er desværre ganske forfærdeligt utålmodige ...:-)

vh
LH

Karlshamn, Blekinge, før og nu - del II (2 fotos)

af Niels Munch, 13/8 2014, 14:22 (3818 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Tålmodige eller ej, her følger del III med Karlshamn V.

M.v.h.
Niels

DSB C708Indsend billeder
Ambulancetoget holder klar
Ambulancetoget holder klar

Denne artikel stammer fra bogen ´Eventyret om Jernbanen´ af J. Fr. Lawaetz, Jespersen og Pios Forlag 1935. Den handler om, hvad der sker når alarmen lyder over Godsbanegården og hjælpetoget rykker ud med hjælpevogne, redningsvogne og ambulancevogne.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak