Jeg skal ærligt indrømme, at jeg glæder mig til at se Holgers torsdagsbilleder, og da jeg håber, at det er i orden at supplere med egne optagelser fra strækningen mellem Tønder og Bramming, kommer her en række fotos, som jeg har optaget den 16/12 1972.
Vejret var ikke for godt, og jeg forstår ikke selv, hvorfor i alverden jeg tog på fototur en uges tid før jul dengang i 72 !

Vi starter i Bredebro. Først er der stille på stationen, men så kommer toget, og lidt mere liv på stationen.

Så var heldet med mig i Døstrup Sønderjylland, som trinbrættet jo rigtig hed. Både tog og passagerer!

Og så kørte toget mod Tønder og en enkelt passager blev hentet i bil.
Næste station, jeg fotograferede var Brøns. Her skete der ikke meget.

Så kom vi til Hviding med og uden tog. Det begynder at blive noget diset denne decemberdag.

Og så slutter jeg i Ribe. Holgers fotos er bedre end mine, men I får lige 2 af mine.

Kære Match,

Det er ikke alle dage, hvor vejret er klart, så du skal ikke være ked af dine "disede billeder". Det er gode og har en fremragende stemning - ligesom de er god dokumentation på hverdagen dengang for fyrre år siden.

Lad os endelig se flere billeder fra dine ture.

/Nielsen

Tak til Holger og Match for herlige billeder fra Sønderjylland. Kvitterer med en oprangeringsplan fra påsken 1956, der viser ganske hyggelige oprangeringer på strækningen Bramming-Tønder-Sønderborg.

Trækkraften var jo mest MO med kedel samt en enkelt MP. Tog 493 blev fremført af en Esbjerg D-maskine med personale fra Tønder. På tidspunktet havde Tønder kun 1 D-maskine i tur og i alt to sæt damppersonale hvis opgave det var at køre det daglige godstog til Esbjerg og retur. I Tønder var der også 12 lkf til motorturene. I påsken 1956 var også Tønders MQ-vogn ude at køre mellem Tønder og Tinglev. Fra Padborg fremførte en K- eller D maskine skiftevis stentoget til/fra Kliplev. Mon ikke det er sidste gang CU-vognene blev anvendt i større omfang.

Mvh
Georg

Det er en mærkelig oprangering den der. Styrevogn-Mo-Mo-Personvogn. Det giver ikke nogen mening eller?

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg glæder mig til at se Holgers torsdagsbilleder, og da jeg håber, at det er i orden at supplere med egne optagelser fra strækningen mellem Tønder og Bramming, kommer her en række fotos, som jeg har optaget den 16/12 1972.
Vejret var ikke for godt, og jeg forstår ikke selv, hvorfor i alverden jeg tog på fototur en uges tid før jul dengang i 72 !

Vi starter i Bredebro. Først er der stille på stationen, men så kommer toget, og lidt mere liv på stationen.

Jeg registrerer en forskel på stationerne på de to første billeder. Jeg tror det allerførste billede er SKÆRBÆK og ikke BREDEBRO... ?

mvh
Chr

Hej
På det første FOTO holder der en specialvogn (med slutlygter).
Kan du huske nummeret på den?
Mvh
Børge

Vi starter i Bredebro. Først er der stille på stationen, men så kommer toget, og lidt mere liv på stationen.

Jeg registrerer en forskel på stationerne på de to første billeder. Jeg tror det allerførste billede er SKÆRBÆK og ikke BREDEBRO... ?

Det er ganske rigtig Skærbæk station vi ser på første billede.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg glæder mig til at se Holgers torsdagsbilleder, og da jeg håber, at det er i orden at supplere med egne optagelser fra strækningen mellem Tønder og Bramming, kommer her en række fotos, som jeg har optaget den 16/12 1972.
Vejret var ikke for godt, og jeg forstår ikke selv, hvorfor i alverden jeg tog på fototur en uges tid før jul dengang i 72 !

Hej Match

Dårligt vejr eller ej, så er jeg glad for at du valgte at tage på fototur
Det er en serie rigtig gode billeder som du disker op med.
Dig og Holger supplerer hinanden rigtig godt her

Det er en mærkelig oprangering den der. Styrevogn-Mo-Mo-Personvogn. Det giver ikke nogen mening eller?

Lad os antage, at den bagerste personvogn er en alm. Cl-vogn uden A,B og C kabler, er der i Tønder omløbet, således de to Mo kan sammenkobles med A og B kabler, og således styres fra Bhs-vognen.

- Så det giver mening !.

Mvh.
Poul.

I har ret - den første station er Skærbæk.
Jeg var desværre ikke så interesseret i det fotograferede materiel, det var mere stemningen på stationerne, der interesserede mig - og stadig gør det. Så jeg har ikke numre på vogne og lokomotiver.

Vi starter i Bredebro. Først er der stille på stationen, men så kommer toget, og lidt mere liv på stationen.

Jeg registrerer en forskel på stationerne på de to første billeder. Jeg tror det allerførste billede er SKÆRBÆK og ikke BREDEBRO... ?

Det er ganske rigtig Skærbæk station vi ser på første billede.

Hej.

Det kan jeg bekræfte. Bredebro station har en karnap, hvor signalapparatet var placeret. Da jeg var "post"elev i Bredebro 1953-54 skulle vi betjene håndtagene i sikringsanlægget (af Enhedstypen) med "flonelsklude", for at vore "klamme hænder" ikke skulle sætte afryk på de fint pudsede håndtag. Det gik ikke så vildt for sig med toggangen, at der ikke var plads til slige skånende aktiviteter. Stationsforstanderen var meget pernitten, og det lærte jeg meget af til brug "senere i livet ved banen".

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Hej.

Det kan jeg bekræfte. Bredebro station har en karnap, hvor signalapparatet var placeret. Da jeg var "post"elev i Bredebro 1953-54 skulle vi betjene håndtagene i sikringsanlægget (af Enhedstypen) med "flonelsklude", for at vore "klamme hænder" ikke skulle sætte afryk på de fint pudsede håndtag. Det gik ikke så vildt for sig med toggangen, at der ikke var plads til slige skånende aktiviteter. Stationsforstanderen var meget pernitten, og det lærte jeg meget af til brug "senere i livet ved banen".

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Hej Ove...
53'- 54' er jo nogle dage siden.. Havde "din" stationsforstander været dér længe nok til at han kunne ihukomme "de glade dage" med spor fra Bredebro til Løgumkloster / Rødekro ?

mvh
Chr

Hej
På det første FOTO holder der en specialvogn (med slutlygter).
Kan du huske nummeret på den?
Mvh
Børge

Vognen har overgangsbro - det var der ikke så mange som havde. Definitivt en af de oprindeligt pladebeklædte (evt senere træbeklædning) med trærammevinduer, ombygget il 1950'erne. Kan det være svellestoppervognen nummer 723?

Bemærk også den store kasse under vangerne mellem akslerne.

Muligheder:
723
686 - fjernede endeperronplader i den ene side og ej 'stor kasse' under vanger.
688
722 - stor kasse på undervogn, men ikke overgangsbroer (kan have det i den anden ende)
575 - forkert placering af vinduer og ej overgangsbro
689 - ej overgangsbroer, vinduer intakt i den ene vognside og ej 'stor kasse på undervogn'
576 - forkert placering af vinduer og ej overgangsbro
626 - ej stor kasse på undervogn og i princippet mage til 575 og 576 mht placering af vinduer
683

Jeg laver lige en sammenligning med de fotos jeg har
Børge

Ja det er nok 723.
Da der hænger slutlygter på kunne man godt forestille sig at den er blevet transporteret sammen med svellestoppemaskinen som Arbejdskøretøj.

Svejsevogne hhv Vv for signaltjenesten blev som regel befordret i godstog

Mvh Børge

Nu ser stations '-skiltet' således ud (28/7-14).

Venlige hilsner
Søren

goddag Match

dejlige billeder - og stationerne ligner stadig stationer og ikke et busstoppested !

ville spørge om jeg kunne udbede mig din mail adresse til en forspørgsel !

min står forneden eller via kuverten foroven

mvh
henning h087

Hej.

Det kan jeg bekræfte. Bredebro station har en karnap, hvor signalapparatet var placeret. Da jeg var "post"elev i Bredebro 1953-54 skulle vi betjene håndtagene i sikringsanlægget (af Enhedstypen) med "flonelsklude", for at vore "klamme hænder" ikke skulle sætte afryk på de fint pudsede håndtag. Det gik ikke så vildt for sig med toggangen, at der ikke var plads til slige skånende aktiviteter. Stationsforstanderen var meget pernitten, og det lærte jeg meget af til brug "senere i livet ved banen".

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Hej Ove...
53'- 54' er jo nogle dage siden.. Havde "din" stationsforstander været dér længe nok til at han kunne ihukomme "de glade dage" med spor fra Bredebro til Løgumkloster / Rødekro ?

mvh
Chr

Hej Christian.

Nej, dog ikke. Den til normalspor ombyggede jernbane Rødekro - Løgumkloster - Bredebro eksisterede kun i årene 1927 - 1936, og så gammel var Hr. stationsforstander Georg Bagge ikke, at han havde været der så længe. Men på det flotte signalapparat, hvorfra udkørselssignalerne (som var "moderne daglyssignaler") blev betjent med togvejsfastlægningsknap og øvrige signaler og sporskifter m. m. med de flot pudsede håndtag, var der stadigvæk to (aflåste) signalhåndtag tilbage: "Indkørsel fra Løgumkloster" og "Udkørsel til Løgumkloster", som mindede om stationens "storhedstid" som knudestation. Når jeg nævner, at det ikke gik så vildt til med toggangen den gang, så var der efter min hukommelse blot 5 personførende tog i hver retning spredt ud over dagen og aftenen, samt et godstogspar, hvor G 2504(?) ankom med vogne nordfra og rangerede vogne på plads ved ladespor og rampen, hvilket selvsagt var et af "dagens højdepunkter". Vogne til afsendelse gik også med dette tog, så aftengodstoget var gennemkørende. Et anden af "højdepunkterne" var krydsningen på Bredebro station ved 22-tiden, hvor "hele byen" kom derop for at følge med i, hvem "der kom og gik". Omtalte stationsforstander var en meget moderne og fremsynet mand - blev senere stationsforstander i Rødekro, lidt højere lønramme -
og han pålagde vi trafikelever - der var ofte flere til uddannelse på samme tid - at "man som DSB-ansat" altid hilste pænt på folk, når man mødte dem i byen, hvad enten man kendte dem eller ej. Det var ikke svært at efterkomme ved "22-krydsningen", når nogle af tilskuerne var "Sonja te Niss Hansen" , eller "Bager Petersens den longbenede", som vores værtinde hos "Æ Røger", hvor vi alle havde logi, beskrev dem. Den gang nøjedes man så bare med at kikke.

Så blev det alligevel en lille anekdote, som nok bør udløse et lille "duk og væk".

Bedste hilsener

Ove af Erritsø
trafikelev i Bredebro fra 01.09.1953 - 31.12.1953, hvor nytårsfejringen dog holdt mig i byen ind i 1954, inden "Jernbaneuniversitetet i Sølvgade" kaldte!

Uden på nogen måde at kende til div. oprangeringer på den tid, og de kanter, kan den bageste vogn måske også være en styrevogn, og så har vi jo to fine styrevognstog. Eller er det helt ude i hampen?

Uddrag af Johannes Buchholtz' digt "Paa Tondern Station", som han skrev efter som jernbanefunktionær at have opholdt sig på Tønder station natten mellem den 16. og 17. juni 1920:

Danske jernbanemænd
med funklende huer på sned
satte beslutsomt en stige til,
Og tog tyske skilte ned.

Ikke en sabel rasled
gennem den natlige fred.
Man rejste bare en stige,
og tog nogle skilte ned.

Men ét skilt klemte man åbenbart, som det ses af billedet herover. Det var åbenbart kun det sidste N, man pillede ned ...

Men ét skilt klemte man åbenbart, som det ses af billedet herover. Det var åbenbart kun det sidste N, man pillede ned ...

Ja og måske også den tyske stationsforkortelse, som jeg formoder må være den (Tn) som sad på kommandoposten da jeg fotograferede den i 1981:

PS

Ja og måske også den tyske stationsforkortelse, som jeg formoder må være den (Tn) som sad på kommandoposten da jeg fotograferede den i 1981:

Det vækker til eftertanke, at et tysk skilt har fået lov til at sidde der i mindst 61 år, uden at nogen har pillet det ned - og vel især efter 1945.

Mon ikke den ansvarlige områdechef 1. januar 1973 - 31. december 1989 kl. 23.59½ har en kommentar?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Hej Henning

Er du leveringsdygtig i en sporplan over Tønder H fra dengang der var sporforbindelse til både Højer (Sluse) og Tinglev?

Venlige hilsner
Søren

Så blev det alligevel en lille anekdote, som nok bør udløse et lille "duk og væk".

Hvorfor dog "duk og væk" efter denne uskyldige anekdote?

Det er en mærkelig oprangering den der. Styrevogn-Mo-Mo-Personvogn. Det giver ikke nogen mening eller?

Lad os antage, at den bagerste personvogn er en alm. Cl-vogn uden A,B og C kabler, er der i Tønder omløbet, således de to Mo kan sammenkobles med A og B kabler, og således styres fra Bhs-vognen.

- Så det giver mening !.

Mvh.
Poul.

Det mathcer i hvert fald med at det første billede dokumenterer at man har haft en stamme med MO + CL uden styrekabler på strækningen.

Det mathcer i hvert fald med at det første billede dokumenterer at man har haft en stamme med MO + CL uden styrekabler på strækningen.

Ikke dette, for det er MO-CLE:

ja en Tønder 1952

ganske vist blev persontrafikken til Højer nedlagt i 1935, men mener at der var godstrafik til 60/62

men Tønder H 1952 har stadig spor til Højer

planen er stor - så ...

her delt i to

og her udsnit med sporene til Højer og Bramminge

og så må en vel se at få scannet sporplanerne fra strækning 33 Bramminge - Tønder H
og lagt i sporplansarkivet på www.rundremisen.dk (betinger log-in)

og så må sporplanerne strækning 32 ; Tønder H - Tinglev - Sønderborg + strækning 31 : Sønderborg - Mommark vel også tages med

og så må vi se hvad der haves af foto dertil !!

og har togplan 6 : personførende togs oprangeringer 2 distrikt fra 1948, 1953, 1957, 1960, 1961, 1967
som også ligger her
http://rundremisen.dk/forum/index.php?board=34.0
betinger (log-in)

og så i den varme - men et par dage eller en lille uges tid - så er de der !

Mange tak, Henning.
Afgreningen til Højer har åbenbart været i den nordlige ende af byen.
Og næste spørgsmål trænger sig så naturligt på: var der drejeskive i Højer? Og i Højer Sluse? Jeg har i restauranten ved Vidåslusen set foto af damptog fra Højer til Højer Sluse, med damplokomotivet retvendt forrest. Men de kan selvfølgelig have kørt baglæns tilbage til Tønder H.

Venlige hilsner
Søren

Så blev det alligevel en lille anekdote, som nok bør udløse et lille "duk og væk".

Hvorfor dog "duk og væk" efter denne uskyldige anekdote?

NEMLIG.. det er små hyggelige fortællinger som denne, der sætter tingene lidt i perspektiv... tak for beretningen, Ove..

mvh
Chr

Og næste spørgsmål trænger sig så naturligt på: var der drejeskive i Højer? Og i Højer Sluse?

Højer Sluse station havde i 1922 en 16,2 meter drejeskive. Jeg ved ikke, hvad der var inde i selve Højer.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Sporplan Højer Sluse 1922. Klik på billederne for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-372/Thomas Boberg Nielsen.

Ja og måske også den tyske stationsforkortelse, som jeg formoder må være den (Tn) som sad på kommandoposten da jeg fotograferede den i 1981:

Det vækker til eftertanke, at et tysk skilt har fået lov til at sidde der i mindst 61 år, uden at nogen har pillet det ned - og vel især efter 1945.

Mon ikke den ansvarlige områdechef 1. januar 1973 - 31. december 1989 kl. 23.59½ har en kommentar?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Kære Thomas.

Jo, det har han da i al stilfærdighed. Først må jeg indskyde, at det ikke er "kommandoposten", som er afbilledet, men "Tårn Nord", som forkortes - også i den danske version - Tn. Denne betegnelse er bevaret, formentligt fordi man ikke ville ændre for meget i de mange sikringsplaner for stationssikringsanlæg, som blev overtaget ved Genforeningen. Tilsvarende hed posten i sydenden Ts, "Tårn Syd". Og der har også i stationens "storhedstid" været et "Tårn Midt", forkortet Tm. Men det var før "min tid". Kommandoposten var et frigivningsapparat, der var placeret på stationskontoret "med ryggen mod nord". Når dette frigivningsapparat blev betjent af stationsbestyreren, foregik det under en passende "betydningsfuld attityde" og ved anvendelse af det korrekte antal omdrejninger - nemlig præcist 10. Da denne handling foregik lige i nærheden af kontorets kundeskranke, havde evt. kunder blot at forholde sig i ærbødig tavshed, medens apparatet blev betjent.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Først må jeg indskyde, at det ikke er "kommandoposten", som er afbilledet, men "Tårn Nord", som forkortes - også i den danske version - Tn. Denne betegnelse er bevaret, formentligt fordi man ikke ville ændre for meget i de mange sikringsplaner for stationssikringsanlæg, som blev overtaget ved Genforeningen. Tilsvarende hed posten i sydenden Ts, "Tårn Syd". Og der har også i stationens "storhedstid" været et "Tårn Midt", forkortet Tm. Men det var før "min tid"

Kære Ove

Jeg tænkte nok, der var en god forklaring på fænomenet.

Bedste hilsner

Thomas

Så blev det alligevel en lille anekdote, som nok bør udløse et lille "duk og væk".

Hvorfor dog "duk og væk" efter denne uskyldige anekdote?

Åh, det var såmænd blot for at komme evt. kritik af, at det ædle forum anvendes "uden for rammerne af formålet" i møde. Det sker jo af og til, at nogen føler sig "stødt", og det kan man lige så godt respektere.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Jo, det har han da i al stilfærdighed. Først må jeg indskyde, at det ikke er "kommandoposten", som er afbilledet, men "Tårn Nord", som forkortes - også i den danske version - Tn. Denne betegnelse er bevaret, formentligt fordi man ikke ville ændre for meget i de mange sikringsplaner for stationssikringsanlæg, som blev overtaget ved Genforeningen. Tilsvarende hed posten i sydenden Ts, "Tårn Syd". Og der har også i stationens "storhedstid" været et "Tårn Midt", forkortet Tm. Men det var før "min tid". Kommandoposten var et frigivningsapparat, der var placeret på stationskontoret "med ryggen mod nord". Når dette frigivningsapparat blev betjent af stationsbestyreren, foregik det under en passende "betydningsfuld attityde" og ved anvendelse af det korrekte antal omdrejninger - nemlig præcist 10. Da denne handling foregik lige i nærheden af kontorets kundeskranke, havde evt. kunder blot at forholde sig i ærbødig tavshed, medens apparatet blev betjent.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Nå sådan hænger det sammen. Her gik jeg i min salige uvidenhed og troede at skiltet "Tn" måske kunne være den tyske stationsforkortelse fra da Nordslesvig var tysk. Jeg ved ikke engang om tyskerne bruger systemet med stationsforkortelser ligesom DSB.

Forøvrigt en hyggelig fortælling om livet på det gamle stationskontor.

Jeg kvitterer med endnu et billede fra Tønder i 1981:

PS

så er de første på plads i PDF/Tiff og JPEG 2000 pixel
på www.rundremisen.dk
(betinger jo en registrering og log-in for at komme ind i Jernbanearkivet/sporplaner)

Tønder H 1952

http://rundremisen.dk/forum/index.php?topic=1449.0

Visby 1949-

http://rundremisen.dk/forum/index.php?topic=1450.0

Bredebro 1949

http://rundremisen.dk/forum/index.php?topic=1454.0

mvh
henning h087

Mange tak for hjælpen.

Venlige hilsner
Søren

Uddrag af Johannes Buchholtz' digt "Paa Tondern Station", som han skrev efter som jernbanefunktionær at have opholdt sig på Tønder station natten mellem den 16. og 17. juni 1920:

Danske jernbanemænd
med funklende huer på sned
satte beslutsomt en stige til,
Og tog tyske skilte ned.

Ikke en sabel rasled
gennem den natlige fred.
Man rejste bare en stige,
og tog nogle skilte ned.

Hej Søndenfjords.

Sku' vi ikke lige benytte lejligheden til at gengive det smukke digt i sin fulde udstrækning - det er 3. og 4. vers, som er gengivet ovenfor:

I den slørede juninat
var luften fredfyldt og lun,
over Tonderns 1ste perron
fløj flagermus bløde som dun.

Fra den stille, grønne marsk
kun et langeligt brøl af en ko,
men på Tonderns 1ste perron
brødes den natlige ro.

----- (vers 3 og 4)

Verden har mange sprog,
men dansk det er nu mit.
Forunderligt - over 1ste perron
stod Tønder i rødt og hvidt.

Sagte som plov vender muld,
eller bøg strækker roden i jord
strakte mit land sin rod,
så langt som de danske bor.

Da Buchholz senere viste sit digt til distriktschefen hjemme i Struer, nikkede chefen og sagde, at det egentligt var med det formål, Buchholz var blevet sendt til Sønderjylland.
(Gengivet efter bogen: "På sporet af Struer. Fotografier fra et jernbaneknudepunkt. 1865 - 1994.")

Bedste hilsener

Ove af Erritsø
(Struer 1960-63)

Jeg kender digtet udemærket og jeg er stolt over at kalde Bucholtz mit bysbarn, det er en fremragende beskrivelse af en enkel handling med store perspektiver.