Torsdagsbilleder - M/S Ærø og Ærøsund i Svendborg

af Holger Sørensen, Hedehusene, 10/7 2014, 18:07 (3789 dage siden)

På denne varme dag er det fristende med en tur til vandet.
Alle billeder er fra Svendborg og er taget d. 3/9-1962

Bedste hilsener fra Holger og Morten:-)




Havnen i Svendborg man. 3/9-62
[image]


Et par udsnit af forrige billede
[image]



[image]


Færgelejet ligger præcis uden for højre billedekant
[image]


M/S Ærø er netop ankommet
[image]


Afgang
[image]


I baggrunden M/S Egeskov på vej mod øst
[image]



[image]


Udsnit af forrige
[image]


Samme scene - denne gang med Ærøsund.
Efter lyset at dømme er det formodentlig afgangene 17:05 (M/S Ærø) og her 19:05
[image]



[image]



[image]
Alle fotos HBDS 19620903

Torsdagsbilleder - M/S Ærø og Ærøsund i Svendborg

af jens jørn, 11/7 2014, 08:07 (3788 dage siden) @ Holger Sørensen

Fantastisk flotte billeder - gerne mere af den slags

Torsdagsbilleder - M/S Ærø og Ærøsund i Svendborg

af ojk37, 11/7 2014, 08:43 (3788 dage siden) @ jens jørn

Kan kun tilslutte mig Jens Jørn's opfordring!!
Ole-Jørn

Torsdagsbilleder - M/S Ærø og Ærøsund i Svendborg

af Peter Olsen, 11/7 2014, 11:02 (3788 dage siden) @ ojk37

Herlige billeder og dejlige skibe, som ikke ligner flydende skotøjsæsker

med venlig hilsen

Peter Olsen

Torsdagsbilleder - M/S Ærø og Ærøsund i Svendborg

af Anders D, 12/7 2014, 08:22 (3787 dage siden) @ jens jørn

Det er stof til eftertanke, at den nyeste af færgerne stadig eksisterer, men på trods af mange bevaringstiltag nok alligevel må ende sine dage som dykkerdestination på havets bund.
Hvorfor er det lige at færgehistorikerne ikke har kunnet samles om denne bevaring?

Avatar

Torsdagsbilleder - M/S Ærø og Ærøsund i Svendborg

af Morten Flindt Larsen, København K, 12/7 2014, 13:30 (3787 dage siden) @ Anders D

Det er fordi, at historikere som regel er fattige mennesker, der har nok at gøre med at forske og skrive historie. At være historiker er ikke synonymt med, at man vil endsige skal poste penge i at bevare de ting, man intersserer sig for. Det er det sådan set op til de mennesker, der - som du - gerne ser tingene bevaret for eftertiden, og som beklager deres forsvinden, at gøre. Og vil de personer eller institutioner heller ikke bruge deres penge på sagen, ja så bliver tingene ikke bevaret. Hvorfor har du ikke samlet nogle mennesker omkring en bevaring af færgen? Du er jo en af dem, der virkelig ønsker den bevaret, ikke?

Vh
Morten

Torsdagsbilleder - M/S Ærø og Ærøsund i Svendborg

af F.Elkjær, 13/7 2014, 13:00 (3786 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Rolig nu
Det der med at bevare skibe og færger i Danmark er der faktisk ikke mange gode eksempler på.
Fregatten Jylland blev sat istand med midler fra Danmarks største "pengetank" nemlig AP Møller, men efter at have ligget som noget der ligner et "vrag" i mange år i Ebeltoft.
Færgemuseet i Nyborg, med færgen "kong Frederik IX" led en krank skæbne og "færgen Sjælland" som vel egentligt ikke var museum, forsvandt også.
At man så på kajen ved Ærøfærgen i Svendborg kan se de flot istandsatte pakhuse og tidligere ekspeditionsbygninger, idag anvendt til "Maritim Center" med butik mm. for sejlere i Svendborg, er mere et billede på, at bygningsvedligeholdelse bedre kan lade sig gøre end skibsvedligeholdelse. Særligt når det er større skibe der menes.
At bevare den gamle Ærøfærge er, også for undertegnede, et ønske som desværre ikke lader sig gøre uden en stor pose penge. Hvem der skulle komme med disse ved jeg ikke, men kommunen i Svendborg er det nok ikke.
F.Elkjær

Avatar

Torsdagsbilleder - M/S Ærø og Ærøsund i Svendborg

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 13/7 2014, 20:14 (3786 dage siden) @ F.Elkjær

De gamle huse er bevaret fordi man har fundet en anvendelse, som kan kombineres med en aller anden for for bevrende ombygning.
Diverse gamle stationer er bevaret på samme grundlag. Een er havnet på et frilandsmuseum,men får velen eller anden funktion der.
Prioriteringen i diverse klubber er restaurering af det materiel der kan skaffe kunderog derved penge til at holde driften og vedligeholdelsen og restaureringen igang.
Om få år vil "nogen" ærgre sig over at der ikke blev bevaret nogle flere godsvogne.

Sådan er det. Vi har billederne og nogle "øjenvidneskildringer".

Avatar

Torsdagsbilleder - M/S Ærø og Ærøsund i Svendborg

af Morten Flindt Larsen, København K, 13/7 2014, 22:27 (3786 dage siden) @ Michael Deichmann

"Om få år vil "nogen" ærgre sig over at der ikke blev bevaret nogle flere godsvogne."

Det er vi såmænd nogle, der gør allerede nu, Michael, for hvad fa'en skal eftertiden bruge alle de damplokomotiver til? Det ligner ren og skær juleplattesamleri. Godt hvis nogle af dem bliver hugget op, så de begrænsede midler, der nu engang er og fremover vil være til rådighed, kan prioriteres lidt anderledes i det fremtidige restaureringsarbejde; f.eks. til at redde de ældste danske motormateriel-enheder fra fortabelse. En replika af et diesel-lokomotiv fra Nakskov Skibsværft bliver om 75 år nok noget dyrere at fremstille, end en replika af "ODIN" (desuagtet at de to ting ikke er direkte sammenlignelig).

Desværre har en ikke ringe del af mange årtiers bevaringsindsats i nogen grad været præget af snævertsynede folk, der mente, at tidligere tiders jernbanemiljø bestod af en overrepræsentation af damplokomotiver. Det gjorde det på ingen måde. Personligt havde jeg gerne undværet 20 % af de bevarede damplokomotiver inkl. alle dubletterne, hvis det havde kunnet sikre, at f.eks. en lille "overkommelig" jernbanefærge som M/F "Morsø" havde kunnet bevares i stedet, mens tid var. Men det blev den - trods forsøg derpå desværre ikke. Og det samme gælder godsvognene, som nogle af jernbaneklubberne dog heldigvis har prioriteret rimeligt højt, trods det at hovedprioriteten nødvendigvis må være personvogne til at køre pengemidler ind med.

Når det er sagt, så er det dog vigtigere at glæde sig over de enheder og genstande, der bliver reddet OG restaureret/holdt ved lige, end at gå og ærgre sig over de, der ikke bliver det. Man kan ikke få alt, hvad man peger på her i livet, men blot håbe på bredde og på beslutningstagernes blik for, hvad jernbanen også var i gamle dage og dagen i forgårs.

Vh
M:-)rten

Torsdagsbilleder - M/S Ærø og Ærøsund i Svendborg

af Emil, 12/7 2014, 20:02 (3787 dage siden) @ jens jørn

Hej!

En lille klip der kan tilknyttes emnet. Fra en FAF reklame i 70'erne.

http://youtu.be/sR_YcnOwu_4

Klipen har diskuterets tidligere her i jernbanen.dk. Men jeg mener det kan passe at tilføje den til dette emne da
den både viser jernbanetrafik men også Ærøsund "in action".

Mvh!

Emil

Torsdagsbilleder - havnen anno 2014?

af UTJ, 11/7 2014, 10:23 (3788 dage siden) @ Holger Sørensen

Havnen i Svendborg man. 3/9-62

[image]

Hvordan ser der ud i dag?

Torsdagsbilleder - havnen anno 2014?

af Bjarne Hansen, 11/7 2014, 10:58 (3788 dage siden) @ UTJ

Der bliver spurgt hvordan der ser ud i dag . Prøv at skriv havnepladsen 1 B på Google Maps , sæt så dem lille gule mand ned på pladsen og vupti så kommer der billeder af hele pladsen i øjenhøjde . Hilsen Bjarne

Torsdagsbilleder - M/S Ærø og Ærøsund i Svendborg

af Claus E. Hansen, 16/7 2014, 09:53 (3783 dage siden) @ Holger Sørensen
redigeret af Claus E. Hansen, 16/7 2014, 10:33

Hvis man har lyst til at se nogen gamle filmstrimler med masser af havnemiljø fra bl.a. Ærøskøbing og Marstal, og med "Ærøsund" samt den gamle færge "Ærø", så er der noget gammelt smalfilm her (4 første links). Den 4. strimmel viser Langelandsbroen under opførelse, så optagelserne må være fra 1960-61.

Til aller sidst en optagelse fra efteråret 2000, der viser "Ærøsund"´s sidste tur.

Mvh
Claus

https://www.youtube.com/watch?v=yzAZR1ZTTUU

https://www.youtube.com/watch?v=15UDhaMobaQ

https://www.youtube.com/watch?v=CbrDgy7ivJg

https://www.youtube.com/watch?v=8ilF3Xa1qI8

https://www.youtube.com/watch?v=1NpbLBtVUaE

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak