af Thomas Boberg Nielsen 
, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 20/6 2014, 08:14 (3813 dage siden)
Museet for Søfart har dette billede liggende på sin hjemmeside; men man er i tvivl om, hvor billedet er taget.
Jeg kan heller ikke umiddelbart se det.
Klik på billedet for højere opløsning.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort
![[image]]( https://dl.dropboxusercontent.com/u/7341176/www.havnebaner.dk/Opgaver/000034212.jpg)
Kilde: http://billedarkiv.mfs.dk/fotoweb/Preview.fwx?&position=367&archiveType=ImageFo...
Kære Thomas
Mit gode gæt på stedet er trafikhavnen i Esbjerg og tiden er vinteren 1940. Der er is i havnebassinet og det har sikkert fået med masse skibe til at sejle til Esbjerg i stedet for de indenrigske havne. Det der især giver en bekræftelse på min teori er de oplagte skibe i baggrunden. Forrest ligger en damper fra Marius Nielsen & Co (umuligt at sige hvilken, rederiet havde en del af samme type), men nationalitetsmærkerne giver en indikation af tidspunktet. Bagved ligger DFDS' passagerskibet A. P. Bernstoff (som er let genkendelig, da den ikke havde søsterskibe). Om den ved jeg at den lå oplagt i Esbjerg fra 28. september 1939 til 5. juni 1940, da den afsejlede til Hamburg. På den tid var der ikke rigtig nogen kaj, der hvor skibene ligger, men det har nok været et par pæle, som de holde tøjres til.
Så Esbjerg i vinteren 1940.
Hilsen
Bent Mikkelsen
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 20/6 2014, 10:04 (3813 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
En venlig "medkigger" har sendt mig følgende:
"På jernbanen.dk's jernbanehistoriske side har du været så venlig at henvise til, at Museet for Søfart søger oplysninger om et foto. Du viser det pågældende foto i dit indlæg, og der er et link under fotoet. Dette link synes desværre ikke umiddelbart at virke, for hvis jeg klikker på det, får jeg en fejlmeddelelse. Derfor tillader jeg mig at skrive til dig. Jeg gør det også, fordi du i dit omfattende fotoarkiv måske har fotos, som med sikkerhed kan hjælpe med at stedfæste det pågældende foto.
På din egen hjemmeside om havnebaner har du på den del, der omhandler Esbjerg Havn som det femte sidste foto et, som nok kan hjælpe os i "søgearbejdet". Det er med stor sandsynlighed taget i modsat retning af det, som der nu søges information om. På "dit" foto ses i forgrunden noget at "kranbroen" for kranen, der tilhørte Dansk Andels Kulforretning i trafikhavnens sydøstlige hjørne. Man ser på det foto mod nordvest og ser bl.a. et foderstofsugeanlæg ved det ret lyse siloanlæg. Jeg vil gætte på, at fotografen, der har taget fotoet, som der nu søges oplysning om, har taget det fra dette sugeanlæg og hen mod kulkranen.
I det aktuelle fotos venstre side ses en bygning med et afrundet hjørne. Den bygning mener jeg bestemt at kunne huske. Det er Cort Adelers Gade eller dennes forlængelse ned til havnekajen, der ses ved bygningen. Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde gamle bykort for Esbjerg, så det kan ikke udelukkes, at gaden har haft sit eget navn på det sidste korte stykke fra Adgangsvejen og til havnekajen. Den vej, der ses mellem de to bygninger i fotoets venstre side, og som går parallelt med Cort Adelers Gade hed forøvrigt Mælkevejen. Det skyldes måske, at The Borden Company, som fremstillede mælkepulver, lå lige i nærheden.
På det aktuelle foto kan der skimtes to andre brokraner i baggrunden. Det kan sikkert passe med at være de to, som fandtes ved Dokhavnen. Dem kan du se noget om på denne glimrende hjemmeside: http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=262:brokraner&...
Elmasterne, der er placeret mellem den del af kajen, hvor der er tre jernbanespor, og den øvrige del af kajen synes også at være identiske på de to fotos.
Jeg er spændt på, om du ud fra disse oplysninger og sammenholdt med, hvad du eventuelt ellers har i dit arkiv, kan konstatere, om jeg er på rette "spor". Du er velkommen til at videregive mine antagelser, hvis du mener, at de er korrekte.
Jeg vil prøve at søge i Esbjerg Byhistoriske Arkivs fotosamling efter fotos fra trafikhavnen. Det kan dog tage nogen tid, for "søgeordene" er ikke altid lige logiske i fortegnelsen over arkivets fotos. Søgeordet trafikhavn giver f.eks ikke mange resultater.
Nu lige inden at jeg ville sende denne mail til dig, ville jeg se, om der var kommet svar på dit indlæg. Det er der fra den gode shipmik, Bent Mikkelsen, og det lader til, at vi antager det samme."
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 20/6 2014, 11:36 (3813 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
Museet for Søfart har dette billede liggende på sin hjemmeside; men man er i tvivl om, hvor billedet er taget.
Jeg kan heller ikke umiddelbart se det.
Klik på billedet for højere opløsning.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort
Kilde: http://billedarkiv.mfs.dk/fotoweb/Preview.fwx?&position=367&archiveType=ImageFo...
Jeg er enig i, at det må være Trafikhavnen i Esbjerg. Bygningen med det runde hjørne kan genfindes på nedenstående sporplan fra februar 1940.
Klik på billedet for højere opløsning.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort
![[image]]( https://dl.dropboxusercontent.com/u/7341176/www.havnebaner.dk/Esbjerg/Trafikhavnen/IMG_5269.JPG)
Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-724/Thomas Boberg Nielsen.
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 20/6 2014, 11:56 (3813 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
Vores venlige "medkigger" har gjort mig opmærksom på, at billedet også findes på Esbjerg Byhistoriske Arkivs hjemmeside, hvor billedet anføres at være fra februar 1922. Men jeg sætter nu min lid til Bent.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort
http://billedarkiv.esbjergkommune.dk/fotoweb/Preview.fwx?&position=1&archiveTyp...
Det kan du roligt gøre. Arkitekturen på bygningen til venstre med det "runde hjørne" er udpræget funktionalisme fra 1930'erne. Sådan byggede man ikke i 1922, og det samme gælder bogstaverne på gavlen. Egentlig mærkeligt, at folk, der arbejder på et offentligt arkiv, ikke har blot et overfladisk kendskab til arkitektoniske strømninger, så de kan lure sådan noget, når de laver deres billedanalyser.
Vh
Morten
Det har alligevel pirret min nysgerrighed lidt mere og jeg har arbejdet med billedet i photoshop. Det er ikke af særlig god kvalitet, men det er dog lykkedes mig at gætte på skibsnavnene. Og er nogenlunde sikker (99,5%) på at skibet med nationalitetsmærker på siden (det havde man ikke i 1922) er Dampskibsselskabet Myrens ASTRID. Dampskibsselskaberne Progress (Marius Nielsen, som jeg nævnte tidligere) og Myren havde samme skorstensmærke. Myren havde en blå stjerne, mens Progress havde en rød stjerne. Men altså navnet er Astrid. Det hjælper os ikke, da den var i hjemmeflåden under 2. Verdenskrig. Det vil sige, at den 9. april 1940 var i en dansk havn eller en havn i det tysk-kontrollerede område. Det skib, som ligger nærmest fotografen er også en DFDS'er, som A. P. Bernstoff. Og navnet var NEVADA, hvilket det også er muligt at læse. Det giver en nogenlunde indikation på tidspunktet. Nevada kom til Santos i Brasilien 2. april 1940 (DFDS-skibe og deres færden er sindsygt godt dokumenteret), hvilket betyder at losning i Esbjerg fra den foregående rejse mellem Sydamerika og Danmark har været sådan cirka i midt/slutningen af februar eller begyndelsen af marts 1940. Det er muligt at få de datoer, hvor NEVADA var i Esbjerg, men det kræver lidt længere tid, da manden der bestyrer disse oplysninger ikke har computer endsige e-mail. Men altså det kan skaffes.
Bent Mikkelsen
Imponerende redegørelse, Bent. TAK! 
Hvad ved du om Dampskibs-Aktieselskabet "BORNEO" (Holm & Wonsild) 1898-1900. Sejlede skibet, hvilket jeg tror, for The ”Shell” Transport & Trading Company, Ltd., eller hvad? Jeg har ikke set skyggen af den tanker i nogen sammenhæng i Skandinavnien, fra den forliser i 1897 til den bliver solgt til Hamburg i 1900.
Vh
Morten
Ikke meget udover at det var en havarist, der efter grundstødning og brand om bord blev slæbt til Frederikshavn. Jeg tvivler på at den har sejlet under dansk flag omend den var registreret. Måske blev den repareret undervejs i perioden og derefter solgt. Der er kun ganske beskedne efterretninger om skibet, der var datidens supertanker i fart på USA.
Hvordan kommer den op i forbindelse med Esbjerg ?
Bent Mikkelsen
Den kommer sådan set ikke op i forbindelse med Esbjerg, snarere i forbindelse med dig som skibsekspert. Det har længe undret mig, at tankeren - der indtil forliset sejlede for et Standard Oil-selskab - efter bjergningen fik navnet "Borneo", da Standard Oil-gruppen på det tidspunkt ikke var aktive i Hollandsk Ostindien. "Nogen" i Danmark/Sverige må have haft en forbindelse til olieudvindingen i Østen, siden skibet fik det navn, og i Østen kan der kun vare tale om Shell eller Royal Dutch. ØK indgik et samarbejde med Shell omkring brændselsolie i 1902/03, da kompagniet anskaffede sine to første oliefyrede dampskibe ”Prins Valdemar” og ”Prinsesse Marie”, men det er lige et par år for sent til, at "Borneo" var inde i billedet. Måske er det H.N.Andersen og ØK, der har været på færde omkring "Borneo" og ladet skivet sejle på "bekvemmelighedsflag", men desværre er der næppe bevaret noget om dette i den overlevende del af ØK's arkiv.
Vh
Morten
Nå sådan, men jeg aner det ikke. Som nævnt tror jeg at skibet har ligget som havarist i venten på en reparation eller salg som det var. Dampskibsselskabet Borneo A/S havde Christian Sass, København, som bestyrende reder og Chr. Sass var knyttet til Holm & Wonsild-gruppen, der havde særdeles gode relationer til Standard Oil of New Jersey - altså Det Danske Petroleums Aktieselskab (senere Dansk Esso). Så umiddelbart ser jeg ikke nogen ØK relationer til dette skib. Navnet, tja, skibe får sommetider navne, der relaterer til noget, men ligeså ofte navne, der har helt andre motiver… blot at det er navn, som rederne måske synes er flot mere end noget andet. Borneo kom efter salget til Italien og om det selskab har noget med Shell at gøre har jeg heller ingen anelse om.
Men der kunne måske graves noget frem andre steder.
Mvh
Bent
Ja, Chr. Sass' tilknytning til Holm & Wonsild har jeg også bidt mærke i (jf. D/S "Myren" og tankeren "Christian" senere hen i historien). Din formodning om, at skibet har ligget som havarist i venten på en reparation eller salg kan jeg afkræfte, idet "Attila", som hun oprindelig hed, efter at være istandsat i Middlesbrough i juli 1898 blev købt af et rederi i København; D/S "Borneo" med Sass som administererende reder. Herefter førte hun navnet "Borneo", indtil hun i år 1900 blev solgt til Margaretha Dampfschiffs-GmbH - D. Milberg, Hamburg, og omdøbt til S/S "Margaretha".
Skal vi holde fast i Standard Oil-forbindelsen, og det er bestemt en mulighed, så vil jeg vove at gætte på, at hun har sejlet i timecharter for DDPA, idet "Christine" på dette tidspunkt havde svært ved at overkomme både sejladen over Atlanten, sejladsen til DDPA's havnelagre (som der blev nyetableret nogle stykker af netop i perioden 1897-1899) og til de svenske søsterselskabers lagre. Jeg ved godt, at DDPA i 1895 fik tankprammen "Schrødersee", men den krævede et trækfartøj, og 1898 lod man tankskonnerten "Rudolph" bygge.
I årene 1897-1899 fik bl.a. Västkustens Petroleum i Göteborg imidlertid regelmæssigt petroleumsleverancer fra DDPA i Danmark, og ”Christine” har da også været en tilpas tankdamper at betjene de lavvandede svenske petroleumshavne med. Således indførtes der ifølge indberetninger fra det danske konsulat i året 1898 i alt 744 tons og i 1899 1.244 tons ”mineralske olier”, dvs. petroleum, til Göteborg fra Danmark.
At der opereredes med små marginaler i denne tankskibsfart, ses af, at uddybningen af havnen i Göteborg til 7, 2 meter mod forventning ikke var tilstrækkelig, da ”Christine” i 1897 skulle levere en petroleumsladning på 3,22 mio. liter til Västkustens Petroleum. Tankdamperen måtte først løbe ind til Uddevalla for at udpumpe 1/6 af sin ladning, inden den kunne gå til Göteborg. Havnen i Uddevalla, med hvem Danmark normalt ikke havde direkte forbindelse, da importen til Syd- og Vestsverige foregik over Malmø og Göteborg, havde officielt en vanddybde på 7,6 meter.
I år 1900 indførtes der til Göteborg i alt 18.151 tons mineralske olier (petroleum og nafta), heraf kom de 839 tons fra Danmark. I 1901 indførtes i alt 12.759 tons, heraf 653 tons fra Danmark.
"Christine" har således haft travlt netop i de år, hvor "Borneo" spøger. Der er intet at finde om "Borneo" i DDPA's arkiv, men jeg har ikke opgivet håbet om, at der må kunne graves noget frem, måske i form af avisomtale. Skibets aktiviteter synes desværre ikke at være omtalt i de få danske maritime tidsskrifter, som dengang fandtes, så det må blive "the hard way" med aviserne.
Vh
Morten
Du har nok ret i at eneste måde er at grave i aviserne. Men den behøver jo ikke at have være timecharter til DDPA. Den kan jo have være sluttet på rejsebasis - altså en rejse ad gangen. Og der blev jo sejlet med mange andre enheder end blot Christine og eventuelt Attila eller Borneo. Der var jo vildt gang i forbruget af petroleum og andre produkter i disse år.
Trækfartøj… hm. Det hedder en bugserbåd og var i øvrigt en udmærket løsning. DDPA brugte senere systemet til en række pramme og havde en overgang tre bugserbåde i flåden.
mvh
Bent
..... eller mon ikke snarere det var en slæbebåd? 
Nå, spøg til side. Min tanke var, at man måske lejlighedsvis havde prammen på slæb efter "Cristine", men det er nok lidt for fantastisk. 
Ja, det må have været en relativt økonomisk ordning med de tankpramme, som vel alt andet lige ikke benyttedes så intensivt som et egentligt tankskib, så man kunne spare fast mandskab, maskineri osv.
Skandinavisk-Amerikansk Petroleums-Aktieselskab, som konstant var på måsen, indtil de i al hemmelighed blev redet ved at blive opkøbt af DDPA, havde jo "Sapa I". Den blev brugt til at forsyne Norge og Sverige fra tanklageret i Hellerup Havn, som igen forsynedes af blandt andre Pure Oil Co. med tankskibe fra Philadelphia og af det østrig-ungarnske selskab "OLEX", med tankpramme fra vistnok Stettin.
Men alt det skal du nok blive indviet i senere, hvis du ellers er interesseret. Jeg har et større olie-manuskript i støbeskeen, men der går nok 1-1½ år, inden det er præsentabelt. Jeg kommer nok til at mangle en "skibssagkyndig" til at rede nogle løse ender ud. Er det okay, hvis jeg kontakter dig?
Vh
Morten
nå, ja slæbebåd og bugserbåd er to navne for den samme funktion. En af fordelene er jo at man kan skifte prammen umiddelbart og dermed flytte en last, mens den anden pram bliver lastet med en ny og dermed udnytte maskineriet optimalt imens.
Men du er naturligvis velkommen til at kontakte mig via shipmik@mail.dk
Jeg ved ikke om det bibringer noget videre, men jeg har haft DDPA/Dansk Esso som emne i min bogserie Danske Rederier. Volume 6 omtaler DDPA/Dansk Esso som rederivirksomhed. Du kan helt sikker låne den på biblioteket.
Mvh
Bent
Jamen, den har jeg skam købt, Bent. Også Kosan-bogen. 
Vi snakkes ved på et eller andet tidspunkt!
Vh og tak
Morten
Om en dramatisk skibsbrand:
![[image]](images/uploaded/2014062312503753a8229d67f38.jpg)
Museet for Søfart - Filnummer 000026349: "S/S ATTILA strandet på Læsø. Der er ild i skibet. Fotografiet stammer fra et fotoalbum med 22 fotografier af diverse bjergningsaktioner, datering ca. 1897. Foran i albummet er der en dedikation: "Fra Captain Wm Jansen og bjergningsskibet EM.Z. SVITZER"."
![[image]](images/uploaded/2014062312535453a82362ebe0e.jpg)
Kilde: Museet for Søfart.
M.v.h.
Niels
Hej Niels,
Ja, der er "fut i fejemøget"! Herligt foto, som jeg ikke kendte, mens jeg har haft god gavn af Frederik Frederichsens fremragende skibsliste. Nettet og den i Danmark tilgængelige litteratur om emnet er forlængst genenmtrawlet, hvad "Attila"/"Borneo" angår, desværre uden at jeg har fundet svar på spørgsmålet om, hvem der chartrede skibet 1898-1900. Men der kan selvfølgelig være noget, jeg har overset. Nå, men svar på uløselige gåder har det jo med at dukke op, når man mindst venter det, så jeg klør bare på i en anden retning. Så kommer det lige pludselig "helt af sig selv". Musset for Søfart har jeg endnu ikke hjmesøgt, og hvem ved....
Tak for synet
Morten
Nu er der lykkedes at sakffe de nøjagtige datoer for DFDS-damperen Nevadas ophold i Esbjerg. Den kom til Esbjerg 16. februar 1940 fra Sydamerika via Kirkwall (kontrolpost i Skotland) og lossede i Esbjerg frem til 2. marts 1940, da den afsejlede til Santos - også via Kirkwall. Oprindelig var Nevada bestemt for København, men på grund af islægning af de indre danske farvande blev det besluttet at losse lasten i Esbjerg, der altid er isfri.
Stort tak til Søren Andersen, der er bestyrer af DFDS' positionsbøger.
Skibets videre skæbne var, at den blev oplagt i Santos og i februar 1942 beslaglagt af Brasiliens regering og sat i fart som APALOIDE. Under dette navn blev 22. november 1942 torpederet af den tysk U-163 udfor Trinidad på rejse fra Pernambuco til New York, USA.
Bent Mikkelsen
Skibsdata:
![[image]](images/uploaded/2014070207540953b3baa19bdef.jpg)
Kilde: http://mfs.dk/sites/default/files/documents/N-N.pdf .
![[image]](images/uploaded/2014070208002153b3bc15c605a.jpg)
Museet for Søfart - Filnummer 000026700: S/S NEVADA.
M.v.h.
Niels
Edit indsatte et foto.
Er jeg den eneste der kommer til at hænke LIDT på S/S Martha, når man ser dette billede??
Er jeg den eneste der kommer til at hænke LIDT på S/S Martha, når man ser dette billede??
Nej det var også min første tanke.
![[image]](images/uploaded/2014070216254753b4328b42e17.jpg)
Museet for Søfart - Filnummer 000009025: S/S ASLAUG. Fotograf: Fredfeldt, Knud.
Skibsdata:
Skibets navn: ASLAUG
Hjemsted: København
IMO:
Kendingsbogstaver: NGRS/OZKE
Rederi: Torm D/S
Værft: Kjøbenhavns Flydedok & Skibsværft
Byggeår: 1927
Byggenummer: 185
Indkøbt:
Ex-navn:
Solgt: 1951, 1956, 1958
Nyt navn: SINGORITA, KORMORAN, MARGARITA, MARTHA
Ophugget: 1967
Forlist:
Motor: Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft
IHK: 830 (9 knob)
BRT: 1509
TDW: 2255+145
NET: 900
Det var et af de sidste skibe, A/S Kjøbenhavns Flydedok & Skibsværft nåede at aflevere i 1927 inden salget af virksomheden til B&W, og ja, hun er bedst kendt som S/S MARTHA.
M.v.h.
Niels
af Michael Deichmann , Gribskov kommune, 20/6 2014, 18:35 (3812 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
Egentlig mærkeligt, at folk, der arbejder på et offentligt arkiv, ikke har blot et overfladisk kendskab til arkitektoniske strømninger, så de kan lure sådan noget, når de laver deres billedanalyser.
Det kan sagtens være data fra kilden til billedet. Jeg tror ikke de har ressourcer til at analysere billederne som vi gør her - tværtimod benytter de nemlig "os" ved at lægge billederne ud for at få feedback.
Når billedet ankommer til museet bliver det registreret med de oplysninger giveren har om billedet. Analysen må så komme senere.
Ja, du har ret, Michael. Der sidder desværre ikke ret mange uddannede historikere de steder. Man overlader arbejdet til arbejdsløse ufaglærte i aktivering etc. Det ser man gang på gang, også på Danmarks Jernbanemuseum. Det står bare i en skærende kontrast til, at man uddanner så mange mennesker i det her land. Fint og flot og dyrt, men man bruger dem ikke. 
Vh
Morten
Sakskøbing Sukkerfabrik opførtes i årene 1909-10 og der blev etableret et ret omfattende 700 mm smalsporet roebanenet omkring fabrikken. Inden nedlæggelsen af roebanerne i 1966 nåede banerne at blive Danmarks største private jernbanesystem.
Læs mere