Cuba - Valle de los Ingenios. Del I

af K.B.Andreasen, 16/6 2014, 15:13 (3816 dage siden)

Som nævnt i tidligere tråd ovre i det andet forum, har jeg været en tur på Cuba, og det er der bl.a. kommet følgende billedreportage ud af. Jeg takker for de mange input og billeder folk er kommet med, og til Steff, kan jeg se at vi har holdt pause på samme officielle rasteplads ;-) :-D
Vi var en gruppe på 22 afsted, og til forskel fra mange andre brugte vi ikke de officielle guider/rejsebureauer, undtagen mellem lufthavnen og hotellet og Havanna/Trinidad. Vi har kontakt til en masse lokale, samt en frivillig organisation der hedder Viviart, hvis formål er at støtte og udbrede moderne cubansk kunst, og som arrangerede stort set alt hvad de gerne ville vise os, samt hvad vi selv ønskede at se. :-) De lagde så stort et arbejde for dagen, så vi hverken skulle tænke på mad eller transport, som de også arrangerede. Og til en brøkdel af priser som ”normale” turister betaler. Det eneste vi skulle var bare at suge til os af indtryk, og dem var rigeligt af. :-) :-)
Især netop pga. af vores guider kom vi til at se Cuba fra en anden vinkel, end den størstedelen af dem der besøger øen normalt ser den. Dette gælder også historien om Cuba. Men alt dette skal jeg ikke trætte jer med her. ;-)
Vi havde den ene overvældende oplevelse efter den anden, og dem jeg især var glade for, var et besøg hos verdens bedste tobaksproducent i Vuelta Abajo, (samt indkøb af helt friskrullede vareprøver) og en tur med den gamle sukkerbane i Trinidad.
Jeg fik ikke studeret så meget af de normale jernbaner, ud over at jeg flere steder kunne se at der var en større renovering, med ny ballast og sveller, i gang af hovedlinjerne fra Havanna. Derfor har jeg også valgt at placere denne tråd i det historiske forum. :-)
Selve Trinidad er en by bygget på de forrige århundredes store sukkerformuer, hvorfor den er en meget smuk by og historisk by, der sammen med Valle de los Ingenios har været på UNESCO´s Verdensarvsliste siden 1988. Selv om selve Trinidads og Valle de los Ingenios historie er ganske spændende, skal jeg ikke bruge tid på den her, da den hurtigt kan gurgles frem på nettet. ;-)
Vi havde stor glæde af vores lokale ven gennem mange år Ramses, der er af spansk herkomst, men betragter sig selv som cubaner. Ramses er tegneserietegner, og tegner til bl.a. en stor hollandsk, samt en canadisk avis, dette gør ham bl.a. til en af de MEGET få cubanere der har en internet forbindelse, som kan åbne Washington Post hjemmeside på under 15 min… :-| :-|
Ramses har desuden en gigantisk historisk viden, og ledsagede os næsten overalt under vores ophold i Trinidad. Desuden var han, nok modsat mange andre kunstenere, meget militært interesseret, så personligt havde vi også en del at snakke om. ;-) :-D
Jernbanen blev bygget sidst i 1880´erne for at sikre en hurtigt og sikker forbindelse mellem Valle de los Ingenios (Sukkermøllernes dal), og Trinidad. Den starter ved havnen i Casilda og fortsætter ind til Trinidad, hvor også værksted og maskindepot ligger. Herfra fortsætter den ind i Valle de los Ingenios, som dækker ca. 270 km2, og som egentlig består af tre sammenhængende dale. Hvor stort hele banenettet er/var har jeg ikke kunne opstøve, men turen startede på Trinidad ”centralstation” som lå ca i km 6 fra havnen, og derefter ca. 26 km i landet. Om det forskellige materiel skal jeg ikke gøre mig så klog. Men selve toget bestod af en ældre russisk maskine og to passagervogne (1 med bar, 1 med bænke), vi blev aldrig helt kloge på om det var originale vogne eller replikaer, da begge blevet nævnt flere gange. Dog var de i alle tilfælde blevet udstyret med kommercielt ”patina”… :-D :-P ;-) :-D
Af pladshensyn i tråden vil billederne komme særskilt lige efter denne tråd :-D ;-)
Men nok om det, lad os komme afsted…

Cuba - Valle de los Ingenios. Del II

af K.B.Andreasen, 16/6 2014, 15:16 (3816 dage siden) @ K.B.Andreasen

Og så til selve turen :-) :-) :-)

[image]
Trinidad "centralstation" i ca km 6, fra Havnen

[image]
Ventesalen, hvilken der var god brug for, da alt kører efter "cuban time" (+/-", så som militært ansat må man lige lade nogle "arbejdsskader" blive hjemme :-P :-D

[image]
Trinidad "FC" og billetkontor

[image]
Vores tog på vej til perron. Læg mærke til overkørslen, sådan ser de ud alle steder undtagen i store byer, her har nogle dog bomme ;-)

[image]
Sporet på vej ud gennem Trinidad

[image]
Lige udenfor Trinidad kører man over denne dæmning af sten...

[image]
...for så at kører ind i banens eneste tunnel som forbinder banen med selve Valle de los Engineos

[image]
Ikke længe efter krydsede vi denne forholdsvis lange træbro, der stadig virkede til at være i god stand (kunne holde sammen)

[image]
Resten af broerne vi krydsede var enten små stenbroer/kister eller større stålbroer der alle var bygget over samme simple kontruktion.

[image]
Den første, red vi også under to dage tidligere på en heldagstur, til hest ind i dalen og bjergene :-)

[image]
Mange steder var det lange strækninger med slette lignende landskaber, der hvor sukkerplantagerne lå i fordumstid

[image]
Andre steder var der tæt bevoksning. Nogle steder så tæt grene rørte vognsiderne. Det var længe siden forsttjenesten, havde været forbi :-P

[image]
Sukkerprudoktionen er forlængst ophørt, og mange steder er de eneste vidnesbyrd der er tilbage, de gamle lagerhaller/produktionsbygninger...

[image]
...forladte mansions og bestyrerboliger...

[image]
...og de gamle slavehuse

[image]
Samt nogle enkelte sidespor

[image]
Bl.a. dette hvor der holdte to gamle sukkervogne. Disse brugte bonden nu til at tøjre sin hest til

[image]
Første stop var i Iznaga, som også var navnet på familien der ejede den herliggende sukker plantage der samtidig også var Cubas anden største, med ca 900 slaver der dagligt arbejdede 16 timer. Ejeren var så rig at han byggede et 45 meter højt og meget flot tårn, for at vise sin rigdom frem. Tårnet kan besøges, og der er en utrolig udsigt fra toppen. Tårnet er også afbilledet på siden af lokomotivet

[image]
Hovedbygningen og området lige omkring, som næsten er det eneste tilbage af plantagen i dag, er indrettet efter bedste turistfældemanér med boder og restaurant

[image]
Udsigt over Valle de los Engenios fra toppen af tårnet. Man kan se hvordan banen deler sig, vi forsatte ud af grenen til venstre

[image]
Undervejs til sidste stop passerede vi denne lange stålbro

[image]
Og denne lille garage der indeholdt en lille dresine/trolje. Jeg mødte senere en magen til i Trinida, hvor jeg tog et billede (se næste indlæg fra Trinindad)

[image]
Ca. i km 32 blev toget vendt ved at det bakkede ind på et sidespor og forsatte frem ad et andet til det igen var ud på hovedlinien nu med snuden mod Trinidad

[image]
[image]

[image]
[image]
Frokostpausen blev holdt ved en tidligere bestyrebolig. På trods af den primitive turist restaurant på stedet, var utrolig meget stadig bevaret i originalt stand, bl.a. meget træskærerarbejde og vægmalerier i næsten alle rum.

Der var selvfølgelig rig mulighed for at tage billeder af både toget og dets "indretning" både undervejs og under de to stop:

[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]

Derefter gik turen tilbage mod Trinidad ;-) :-) :-D

[image]

Håber I nød turen. Senere på ugen vil jeg uploade billeder af maskinerne i selve Trinidad ;-)

Cuba - Valle de los Ingenios. Del II

af Lars Henning Jensen, 16/6 2014, 16:23 (3816 dage siden) @ K.B.Andreasen

Og så til selve turen :-) :-) :-)

Der var selvfølgelig rig mulighed for at tage billeder af både toget og dets "indretning" både undervejs og under de to stop:

[image]
Derefter gik turen tilbage mod Trinidad ;-) :-) :-D

Håber I nød turen. Senere på ugen vil jeg uploade billeder af maskinerne i selve Trinidad ;-)

Meget interessant beretning og fine billeder!

Hvad er den grå "tingest" foran baren i vognen? En øldåsepresser? En bananskræller?

Mvh
LH (som selv er ved at planlægge en Cuba-tur i januar 2015 ...)

Cuba - Valle de los Ingenios. Del II

af K.B.Andreasen, 16/6 2014, 16:45 (3816 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Hvad er den grå "tingest" foran baren i vognen? En øldåsepresser? En bananskræller?

Hej Lars :-)

Den grå tingest er den der bruges til at presse saften ud af sukkerrørerne. Den består i princippet af to ruller og virker ved at man drejer på håndtaget, samtidig ved at sukkerrøret bliver skubbet/hevet igennem, og derved presses saften ud af det, den proces gentages flere gange med samme rør. Og efter hvad jeg kunne se på dem der gjorde det, så gjaldt det om ikke at have cola arme ;-)

[image]
[image]
Og det endelige resultat efter en gang "pres og rul" ;-)

Med sukkersøde hilsner
Klaus ;-)

Cuba - Valle de los Ingenios. Del II

af Niels Munch, 16/6 2014, 16:24 (3816 dage siden) @ K.B.Andreasen

Kære K.B.,

Mange tak for turen; kvitterer med et kig fra slavetårnet ned til stationen i Manaca-Iznaga:

[image]

I restauranten i Iznaga-hovedbygningen fandtes dette skilderi til erindring om sukkerbanerne:

[image]
Begge fotos Manaca-Iznaga, 17.01.2008 (nm).

Dit lokomotiv er et russisk TU7E . Se evt. også: http://en.wikipedia.org/wiki/TU7_diesel_locomotive .

Bedste hilsener
Niels

Cuba - Valle de los Ingenios. Del II

af K.B.Andreasen, 16/6 2014, 16:57 (3816 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Mange tak for info omkring lokomotivet. :-)
Jeg så godt maleriet i restaurenten, fik dog ikke taget et billede af det, da de klimatiske forhold, samt turen op og ned af tårnet, mere fordrede til en Piñacolada på pågældende tidspunkt :-D :-P ;-)

Men så kvitterer jeg lige tilbage med et par skud fra samme vinkel, dog med tog ;-)

[image]
[image]

Samt et par af selve tårnet

[image]
[image]

Det sidste billede har tilpas dystert skær, så man nærmest forventer at møde Saruman oppe i toppen :-D :-P ;-)

Med tårnhøje hilsner
Klaus :-)

Cuba - Trinidad

af K.B.Andreasen, 18/6 2014, 10:24 (3814 dage siden) @ K.B.Andreasen

På selve baneterrænet i Trinidad stod en masse forskelligt materiel. Jeg har langt fra styr på typer og størrelser så det vil jeg lade andre om. Men generelt så meget af det ud til at være "langtidshenstillet", men standen synes jeg kunne have været meget værre :-)

[image]
Skiltet på stationen i Trinidad

[image]
Kig fra overkørslen mellem stationen og baneterrænet

[image]
Det meste materiel stod oprangeret på et enkelt spor

[image]
[image]
Først i rækken stod disse to damlokomotiver...

[image]
...Der efter denne dieselmaskine...

[image]
[image]
...Og til sidst denne, i bogstavligste forstand, skinnebus :-D

[image]
[image]
Bagved stod det gamle vandtårn

[image]
På området stod der også to vognkasser af denne type. Den anden stod bag værkstedet, og blev tilsyneladende brugt som opholdsrum/beboelse af personalet

[image]
[image]
På modsatte side,stod denne maskine

[image]
[image]
[image]
Ved siden af værkstedet, midt på det der synes at være hovedsporet gennem terrænet stod denne motorvogn. Den blev rangeret væk af den russiske maskine, når turtoget skulle kører, og blev rangeret på plads igen efter hjemkomst

[image]
Kig fra motorvognen, ned mod overkørslen og Trinidad station

[image]
Efter endt tur blev maskinen kørt ind på værkstedet...

[image]
...Hvor denne lille trolje også stod. Den er magen til den der stod i et lille hus, ca i km 30 på turen

[image]
[image]
[image]
Bag værkstedet stod disse tre vogne, med spredt mellemrum

[image]
Og til sidst sporet videre mod havnen, ca 6 km væk

Cuba - Trinidad

af Niels Munch, 18/6 2014, 12:21 (3814 dage siden) @ K.B.Andreasen

Kære Klaus,

Atter tak, fordi du tog os med til Cuba. I 2008 var vor tid i Trinidad desværre ikke til besøg på stationen.

Om den viste trækkraft:

Damplok 1432: http://www.steamlocomotive.info/vlocomotive.cfm?Display=19054 .

Damplok 1552: http://www.steamlocomotive.com/lists/searchdb.php?str=1552&country=CUB .

Damplok 1590: http://www.steamlocomotive.com/lists/searchdb.php?str=1590&country=CUB .

Russeren TU7E nr. 34018 kan findes her http://www.home.zonnet.nl/p.engelbert/cuba/cuba.html under "TU7 Roster".

Den lille skinnebus nr. 637 anvendes jf. mine kilder siden 2002 mellem Trinidad og Casilda. Driften er udlagt til en "local government assisted operator" som en slags "franchise" (!). Skinnebussen, der er lokalt bygget, er klassificeret som 4wDM Railbus IFA Type.

Den enkeltrettede skinnebus FCC 4021 er formentlig en amerikansk Brill Model 55 (B'2'dm), som i 1980'erne er blevet ombygget af Taino med ny vognkasse og Mercedes-motor. Men kilderne er en anelse uklare ......

Alle industribanelokomotiver (også sukkerbanernes) er indrulleret i et fælles MINAZ-nummersystem, der er separeret fra det, som er gældende for FCC. Nummereringen kan anses som éntydig.


Bedste hilsener
Niels

... og så kommer toget, Trine
... og så kommer toget, Trine

Dette hæfte på 48 sider udkom i 1972 på Signalpostens forlag. Undertitlen er ´en baneveterans erindringer fra Als og Sundeved´ og er baseret på dagbogsnotater fra Stationsforstander S. S. Nielsen, Sønderborg. Hæftet er i pdf-format og fylder 16 Mb.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak