Ø-ferie med jernbane-abstinenser, del II (flere fotos m.v.)

God eftermiddag i Forum,

I del I konstaterede vi, at der under statshavnebyggeriet [1899-1902] på Anholt anlagdes en bane til Ørkenen for at hente sten til byggeriet, og at købmanden og fotografen Ludvig Gerntzmann dels blev regnskabsfører for entreprenøren, dels samtidig blev havnebetjent og senere havnefoged.

Hans fotografiske udstyr og mange glaspladenegativer findes i dag på Danmarks Fotomuseum i Herning, som velvilligt sendte mig disse 4 billeder fra havnebyggeriet og havnen:

[image]

Havnebyggeriet, dels molen under opbygning med mobilt dampkraftanlæg til rambuk, dels et virkeligt ørkenmotiv, hvor "JACOB", kendelig på de romanske vinduer, hjælpes igennem sandet af eksterne HK.

[image]

Havnen efter ibrugtagning, hvor der stadig ses smalspor. Alle 4 billeder optaget af Ludvig Grentzmann i Danmarks Fotomuseums arkiv.

Thomas Boberg bragte i sin tråd facts om anlægsbanen fra Guldvangs bog om Industribaner (bane bøger 1998 ISBN 87 88632 76-8), og Rybro's "Jernbane-Bladet" havde i nr. 6-1973 en større artikel over 3 sider om banen med sporplan og kort m.v., der kan klikkes frem her (anbefales):

Jernbane-Bladet 06-1973: Anholt-1 Anholt-2 Anholt-3

Yderligere modtog jeg fra Bent Hansen, IBKs Forskningsafdeling, følgende:

[image]

..... der viser et togmøde i Ørkenen (?) mellem "JACOB" t.v. og "OSCAR". Hoffmann havde således haft 2 anlægslokomotiver på øen, og OSCARs CV fulgte med:

Heilbronn 56/1877. 785 mm. 16,7 m². 11,5 atm. 9 t. 50 hk. Navn: Oscar.
1877 - 77 Longoni & Glaudi, entreprenører. Mühlheim/Baden.
1877 - ?? Mahr, entreprenør. Handschuhheim ved Heidelberg.
18?? - 92 Phillip Holzmann, entreprenør. Frankfurt/Main.
1892 Formentlig omsporing til 785 mm.
1892 - 93 Udgravning af søndre Frihavnsbassin for Gluud, Werner, Winkel, Madsen & Johansen.
1893 - 94 Anlæg af Vejle - Give Banen for Gluud, Werner & Winkel.
1896 Ukendt arbejde i København for Glud og Winkel.
1899 - 02 Anlæg af Anholt Havn for Hoffmann, Hansen & Co.
1902 Ude af brug på Frederiksberg for Johansen & Såbye
1903 - 06 Ukendt anlægarbejde i Sverrig for Såbye & Lerche.
1906 Anlægsarbejde på ny København H for Såbye & Lerche.
190? - 10 Ukendt anlægsarbejde i Sverrig for Såbye & Lerche.
1910 Ukendt anlægsarejde i Århus for Iversen.
1913 - 17 Mergeltransporter fra Årre Mergelleje for Årre Mergelselskab for Bisgård & Iversen.
1917 Ude af brug i Årre for Bisgård & Iversen.
1917 Mergeltransporter fra Årre Mergelleje for Årre Mergelselskab for Iversen, Petersen og Frederiksen.
1922 Ude af brug i Fredericia for A. F. Frederiksen.
1926 R. N. Jespersen.
1930 R. N. Jespersen.
1932 Udbygning af Silkeborg Landevej i Århus for J. Johansen.
1932 - 34 Ude af brug for J. Johansen.
19?? Ophug.

En af de få "Franskmænd" i Danmark.

Det berettes, at noget af anlægsbanen forblev på havnen, og at rester af denne entreprenørbane stadig var at finde i 1982, jf. Frans Mogensen m.fl.: "Anholt" (Holmens Bogtryk/Offset, Grenaa 1982 – ISBN 87 88013 05 7), idet banen efter havnens ibrugtagning tjente til fiskernes interne transporter på havneområdet. Fotografisk belæg for denne anvendelse findes i Anholt Museums fotoregistratur.

Mere om Anholt følger i epilogen i del III, herunder om besættelsen og kommunikationer.

Bedste hilsener
Niels

Hej Niels!
Det var dog FANTASTISK hvad du har fået gravet frem!!
Glæder mig til tredie omgang!
Lige et spørgsmål, du skriver at Jacob blev anvendt ved Majbølle, der er som bekendt flere lokationer af det navn! ved du hvilken?

Med venlig hilsen
Thyge

Kære Thyge,

Tak for positiv respons! Majbølle kan jeg ikke svare på (endnu).

Men et link til del III finder du her.

Bedste hilsener
Niels

Lige et spørgsmål, du skriver at Jacob blev anvendt ved Majbølle, der er som bekendt flere lokationer af det navn! ved du hvilken?

Hej igen Thyge,

Bent Hansen og jeg har konfereret om dit spørgsmål, og der er næppe tvivl om, at det drejer sig om Majbølle Nor ved Guldborgsund, der i 1923 blev inddæmmet og tørlagt (og i øvrigt siden 1991 har været fuglereservat).

Bent har følgende teori om, hvorfor årstallet '1923' ikke fremgår af JACOBs CV:

Jacob blev fra Ringsted, hvor han godt kunne være færdig ca. 1923 sendt til Majbølle. Var han trykprøvet i Ringsted, behøvede han ikke at prøves også i Majbølle. Altså er Majbølle ikke noteret hos Kedeltilsynet. Efter arbejdets afslutning fik han lov at stå. Hofmændene havde jo også lok stående i Tøndermarsken og i Holsted (Erst V. Hoffmann.) Det lå altså til familien ikke at rydde op.

I 30erne skulle han bruge den igen, og hvorfor flytte den til en ny arbejdsplads og derefter trykprøve? Han begærede trykprøve i Majbølle, vel vidende, at en godkendelse kunne knibe.

Den godkendtes ikke og ophuggedes?

Det kunne være gået sådan til.

En plausibel teori, som måske en dag kan eftervises?

Bedste hilsener
Niels

Jernbanehistorisk forum

Ø-ferie med jernbane-abstinenser, del II (flere fotos m.v.)