Godaften!

Nu har dette herlige nye forum ”behandlet” lænkeaksler og jeg synes – fordi jeg havde muligheden – lige at vise noget anderledes stød og træktøj end normalt anvendt på DSB og dansker privatbaners køretøjer.
Ved træktøj taler vi normalt om gennemgående eller ikke gennemgående trækstang, altså at de to koblinger i hver ende af vognen er ”forbundet” med hinanden for bl.a. at styrke trækkeevnen.
Pufferne har normalt – siden de første oprindelige statiske med kun stødfladen eventuelt polstret, altid været stødabsorberende gennem enten en skruefjeder eller som nu normalt, en ringfjeder. Fjedrene har været lejret i et fjederhus hvori så bufferfladen med dets stang har gået igennem.
Men i udlandet – og åbenbart her typisk fransinspireret – anvendtes i hvert tilfælde fra ca. 1930´erne og frem til midten/slutningen af 1950´erne, en helt anden metode, hvor træk- og stødtøj var integreret sammen.
Jeg skal/kan ikke kunne fortælle om hverken fordele eller ulemper de to hovedsystemer imellem.

Ved hjemtransport af DJM sovevogn fra Ostende i Belgien i april 98, blev vognen ”stødrangeret” af en SNCB rangertraktor, hvilket medførte, at den ene puffer satte sig fast i inderste position. I uheldigste fald måtte vognen udrangeres. Men pludselig røg den på plads med et gevaldigt knald, da den anden buffer blev påvirket, altså måtte bufferne have en indbyrdes forbindelse. Det var første gang jeg stødte (undskyld) på andre metoder for stød- og trækapparatur.
Ved et møde i udlandet sidste år, blev jeg gjort opmærksomt på nogle detaljer, der skulle lægges mærke til på museets ”nye” sovevogn, når den skulle restaureres. Nemlig om nogle stødabsorberede ”rør”, bag pufferne. Men ved nærmere eftersyn viste det sig, at vognen ikke var udstyret med det ”normale” stød og træktøj, men det kombinerede træk- og stødtøj.
Herunder en tegning. På denne ses, at bagest (øverst) findes en kraftig bladfjeder der ligger an mod undervognen i længderetningen. Foran denne og med anlæg til fjederen, er der monteret en balance, der er fastgjort i centerlinjen med et beslag til den bagudliggende fjeder. Yderst på balancen i begge sider er der monteret en stødplade, der dels ligger an mod fjederen og dels danner leje for den bageste af del af bufferstokken. Altså vil en påvirkning af den ene puffer virke modsat på den anden puffer og på den måde være med til at ”styre” vognen gennem en kurve.
Træktøjet gør gennem bufferplanken og sidder i et leje af stødabsorberende ringe hvori en trækstok er fastgjort til balancen. Det hele virker sammen.

Tegning: CIWL

Balance og anlæg for fjeder under afmontering i vognbunden.

Balance og fjeder afmonteret og klar til rensning og maling.

De klargjorte buffere med deres lange stokke.

De klargjorte bufferhylstre.

Sikkert ikke interessant for alle, men lidt anderledes teknisk jernbanehistorie på noget vognmateriel, der kørte i Danmark fra midten af 1930´erne og frem til ca. 1972, altså godt 40 år.

NB: Jeg er ikke god til fransk (det er der andre i familien der er), men håber at min forklaring kan forstås.

NB, NB: Når jeg skal uploade et billede, er der en dum reklame imellem værktøjsknapperne og billedet ligger sig hele tiden øverst, selvom curser står et andet sted. Andre der har den oplevelse?