Torsdagsbilleder - NFJ - Rostrup og Jullerup
I dag prøver vi lidt nyt...
Normalt holdt jeg mig til s/h-foto når det kom til jernbane og farvedias til familie mm.
En sjælden gang havde jeg farve med på jernbaneturene - en af disse var denne til Nordfynske Jernbane.
Mange farvefoto blev det ikke til og normalt kun et enkelt fra hver station (som jeg også tog som s/h-foto).
I dag dukkede der dog et farvedias op fra Rostrup med et skinnebustog som kunne være spændende at få med,
og hvad gør man så når de ikke er scannede endnu og normalt får det lavet ude i byen?
Frem med fremviseren og så ellers prøve at lave en affotografering... Resultatet ses nedenfor.
Datoen er som sædvanligt d. 12/10-65.
Bedste hilsener fra Holger og Morten
Sidste uges stationer: Uggerslev og Skamby
Rostrup Ladespor
Begge sporskifter er fjernet, siderampen til roetransporterne ses stadig
og i farver...
Vi ser mod vest
SM3 på vej mod Bogense, siderampen i baggrunden
Viadukt ved Rostrup
Vi er små 800 m vest for Rostrup Ladespor og ser i retning Bogense.
En lille ½ km efter viadukten lå Bække private sidespor
Jullerup
Vi bevæger os fra vest mod øst
Over venstre dør står der vist "Ventesal" og den højre dør "Kontor" (døren er dog blevet afblændet)
Østenden af stationen
Og til sidst hele herligheden set i retning Bogense
Alle fotos HBDS 19651012