I dag 3. april fylder S-banen 80 år.
Det skal selvfølgelig fejres - om ikke andet så i det mindste her i herreværelset!
Nedenfor følger ti fotos med linie F fra tresserne og starthalvfjerdserne (et par stykker har været vist før).
Turen på Nordfynske Jernbane vender vi selvfølgelig tilbage til næste uge.

Bedste hilsener fra Holger og Morten

Charlottenlund søndag 12/9-71
Normalt vendte F´eren i Hellerup og kom kun til Klampenborg som myldretidsforlængelse.
Eller som her på en søndag når vejret var godt og søgningen til Dyrehaven og Bakken stor



Hellerup d. 31/8-67 og F´er på vej til vendespor.
Læg mærke til bogstavsviseren af gammel type, og at den ene pantograf er fjernet på motorvognen.
Og så selvfølgelig sandsporet - se mere her:Sandsporet i Hellerup



Hellerup og Rottehullet d. 27/9-62



Lyngbyvej d. 25/8-63 (i dag Ryparken)



Godthåbsvej d. 2/8-62 (i dag Grøndal)



Godsforbindelsesbanen med Grøndal i det fjerne juni 1969 - F´er på vej op til Vanløse



Vanløse juni 1969
F´er på vej op fra Grøndal



Vanløse juni 1969
Læg mærke til styrevognen - ombygget fra mellemvogn



Vanløse juni 1969
F´er under indkørsel fra Flintholm (Frederiksberg)



Ved Flintholm på vej mod Frederiksberg juni 1969
I forgrunden forbindelssporet fra Damhus til Flintholm

Alle fotos HBDS

I dag 3. april fylder S-banen 80 år.
Det skal selvfølgelig fejres - om ikke andet så i det mindste her i herreværelset!
Nedenfor følger ti fotos med linie F fra tresserne og starthalvfjerdserne (et par stykker har været vist før).

(...)

-------------

Hej Holger.

Utrolig flotte fotos.

Man kan nu ærgre sig over, at man (læs: jeg) ikke tog nogle flere, "mens vi havde dem endnu".

Alligevel, et enkelt "flag" skal det da blive til i dagens anledning (det har desværre også været vist før).

Første S-tog til Glostrup. 17. juni 1953.

Erik V.
www.evp.dk

(lidt rødt og hvidt skal der med ! )

.

Rigtig gode fotos fra dengang S-tog stadig lignede "rigtige tog"

Ole

Hej Holger,

Tillad mig at følge i EVPs spor og vise dette, også med flag og skjold:

S-toget kommer til Ballerup den 14. maj 1949 (ukendt fotograf, arkiv nm).

..... og det er jo - om godt 1 måned - 65 år siden.

Må jeg desuden i dagens anledning minde om denne hændelse i Holte 24.06.1958 - for 56 år siden? Min "voksne togfætter", der tog billederne, er 5 år ældre end S-banen; han fylder 85 i morgen .....

Bedste hilsener
Niels

Tak for alle de fine billeder her som i andre tråde. Også jeg får vækket minder fra min faste tid i togene 1956-63! Banemotorernes hvinen ved høje hastigheder, smældet ved udkobling af banemotorerne, stødenes rytmiske smæld etc., etc. Og tænk, at man den gang syntes, at næste generation var en forbedring!

Men jeg har altid undret mig over, at frontlyset sad i venstre side og ikke under elektroføreren. Jeg mindes at have læst et sted, at det for for at gøre det lettere at undgå at blænde modkørende tog ved at dreje lygten let mod højre, da det var svært at justere parabolerne.

Ved nogen nærmere?

Tak til Holger for skønne billeder, forsøger også med et bidrag.

Nørrebro.

København H 1971.

Klampenborg 1970.

MM 783 Klampenborg 1976.

Indenfor i MM 786.

Den bedste plads i S-toget.

Frontlanterner og de små slutsignallanterner blev leveret af firma Louis Poulsen og Co. (Rigsarkivet).

Mvh
Georg

Bernstoffsvej station

mvh
henning h087

Jægersborg station 1943

mvh
henning h087

Nørrebro 1955 med sporveje

mvh
henning h087

Tak til Holger for skønne billeder, forsøger også med et bidrag.

(...)

Den bedste plads i S-toget.

Frontlanterner og de små slutsignallanterner blev leveret af firma Louis Poulsen og Co. (Rigsarkivet).

Mvh
Georg

-----------------

Apropos:

Den bedste plads i S-toget:

Køreretning P.Bangsvej mod Langgade. September 1970.

.

Bemærk på tegningen ovenfor:

"Holder for Haandsignallygte og Signalskive".

Tidligt foto optaget af James Steffensen, senere DSB. -- Her er der sat en signalskive i er holderen.

Bemærk også det hvid/sorte destinationsskilt: København H-Vanløse.
Efter sigende var det på J.St.s foranledning, at man skiftede design til sort bund og hvid tekst, da teksten var næsten umuligt at læse i den mørke del af døgnet, hvor hele feltet var lyst/"lyste hvidt", når lyset bag destinationsrullen var tændt.
.

.

. . . og nu vi er inde på det med tegninger og planer:

De gamle S-tog som Metro:

Metro-projekt. Nationaltidende. 1952

Erik V.
www.evp.dk

.

Herlige billeder.
Her et par stykker mere:

Østerport, 1950 Foto: Helge Pedersen

Ved Enghave, 1963 Foto: Helge Pedersen

København L, 1974 Foto: Per B. Pedersen

PBP

Sjovt at se de her billeder dagen efter mit nystartede band øvede på dette nummer: CV Gu've om ikke Carsten Valentin har siddet i sådan et og udtænkt teksten.

Var sporet til stenpladsen fjernet allerede i '55?
-S

Hej Ove

Det har C.V Jørgensen 100% sikkert idet han har boet i først Lyngby, senere Virum, og i dag i Birkerød. Alle disse byer har jo som bekendt S-tog stationer.

Han fik aldrig taget kørekort, så din teori er højst sandsynlig rigtig

Med Venlig hilsen
Peer H.

Var sporet til stenpladsen fjernet allerede i '55?

Jeg har skimmet John Poulsen: Byens Baner, John Poulsen: Nordbanen og Peer Thomassen: Nørrebros stationer gennem 100 år uden at finde stensporets nedlæggelsesår. Men måske har jeg ikke "skimmet" grundigt nok. I Peer Thomassens bog er der på side 42 et billede fra 1946, hvor sporet ses. Om det er i brug på det tidspunkt, kan ikke udledes.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Det spor, som I kalder for "Stensporet", var et privat sidespor anlagt for regning af for Kjøbenhavns Magistrat og ibrugtaget i november 1897. Sporforbindelsen førte oprindeligt fra Nørrebro gamle station til en oplagsplads for Kjøbenhavns Kommune. Fra 1930 udgik sporet fra KSB's København L station. Sporet nedlagdes i 1946. Fra sporet udgik 1916-1946 et stikspor for Københavns Sporveje til en skinneoplagsplads.

Vh
Morten

Ok, det opklarer min undren. I en del år kunne man parkere biler på arealet langs stationsbygningen, det udnyttede vi i dmjk
-S

Var sporet til stenpladsen fjernet allerede i '55?

Jeg har skimmet John Poulsen: Byens Baner, uden at finde stensporets nedlæggelsesår. Men måske har jeg ikke "skimmet" grundigt nok.
Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Ifølge samme bog, side 266, blev sporet nedlagt 1947.

mvh
Thorbjørn

Jeg tror, at divergensen opstår på grund af formuleringen "nedlagt". Sidespor bliver ikke nedlagt som var de en selvstændig jernbane, men går ud af brug og bliver derefter taget op. Både 1946 og 1947 kan derfor være rigtigt nok. Det er jo kun et splitsekund, der skiller de to årstal

Det spor, som I kalder for "Stensporet", var et privat sidespor anlagt for regning af for Kjøbenhavns Magistrat og ibrugtaget i november 1897. Sporforbindelsen førte oprindeligt fra Nørrebro gamle station til en oplagsplads for Kjøbenhavns Kommune. Fra 1930 udgik sporet fra KSB's København L station. Sporet nedlagdes i 1946. Fra sporet udgik 1916-1946 et stikspor for Københavns Sporveje til en skinneoplagsplads.

Vh
Morten

Noget her stemmer ikke! Vi er helt enige om, at Stensporet udgik fra København L,
Langs vestsiden af Nørrebro st og skærer Hillerødgade for at gå ind på KS's skinneplads i Borups alle´.
MEN: Linie 19 kørte altså der fra 1943. Den drejede af fra Fasanvej ved Glentevej?, under højbanen og skarpt til højre for at skære Hillerødgade. Er det, derfra, ikke det samme areal vi snakker om?

http://evp.dk/index.php?page=linie-19
eller dette foto af Holger Sørensen

http://vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Linje%2019/Foto/Bispeengen1.htm
der endda viser "hullet" hvor stensporet var.

Go´herlig søndag formiddag!

Når jeg skal huske/tænke efter, se på kort og billeder, tror jeg der er tale om TO forskellige spor, nemlig et på VEST-siden af Nøl og et på ØST siden af NØL, men begge førende under højbanen ind mod Prærien.

Det VESTLIGE spor var for KS linje 19x, hvor der blev anlagt en ny sløjfe i 1952. Her kørte "myldertidslinjen 19x" fra 1952 fra Løgten (over for kroen), krydsede Frederiskssundsvej/Nørrebrogade ned af Nordre Fasanvej, svingede til venstre og under højbanen og ned via "prærien" langs Bispeengen. Ved enden af prærien til venstre af Borups allé med KS "Skinnepladsen" til venstre og "Telefonhuset" til højre og ind mod Nørrebro.

Det ØSTLIGE spor (Stensporet?) løb langs S-togs Højbanen og Nøl stationsbygningen og krydsede Frederikssundsvej/Nørrebrogade, kørte langs den ny højbane Nø "nede på jorden" mellem højbanen og Nordre Fasanvej og svingede så ind mod Bispeengen.

Om det var samme sted ved jeg ikke og hvor det endte ved jeg heller ikke. Men det var logisk det spor, der forbandt KSB med det gamle NØ sporterræn (Nørrebroparken). Om dette spor senere (eller altid) havde forbindelse af en "bagport" til Skinnepladsen kan jeg overhovedet ikke huske. Men jeg mener at KS adgangen til Skinnepladsen var fra Borups allé, eller?

Men det korte af det lange, mener der var to spor.

Med venlig hilsen

NB: I øvrigt et godt billede i JP bog Byens Baner side 161 med Stensporet fra 1931. Linje 19x sporet er endnu ikke bygget

Go´herlig søndag formiddag!

Når jeg skal huske/tænke efter, se på kort og billeder, tror jeg der er tale om TO forskellige spor, nemlig et på VEST-siden af Nøl og et på ØST siden af NØL, men begge førende under højbanen ind mod Prærien.

Det VESTLIGE spor var for KS linje 19x, hvor der blev anlagt en ny sløjfe i 1952. Her kørte "myldertidslinjen 19x" fra 1952 fra Løgten (over for kroen), krydsede Frederiskssundsvej/Nørrebrogade ned af Nordre Fasanvej, svingede til venstre og under højbanen og ned via "prærien" langs Bispeengen. Ved enden af prærien til venstre af Borups allé med KS "Skinnepladsen" til venstre og "Telefonhuset" til højre og ind mod Nørrebro.

Det ØSTLIGE spor (Stensporet?) løb langs S-togs Højbanen og Nøl stationsbygningen og krydsede Frederikssundsvej/Nørrebrogade, kørte langs den ny højbane Nø "nede på jorden" mellem højbanen og Nordre Fasanvej og svingede så ind mod Bispeengen.

Om det var samme sted ved jeg ikke og hvor det endte ved jeg heller ikke. Men det var logisk det spor, der forbandt KSB med det gamle NØ sporterræn (Nørrebroparken). Om dette spor senere (eller altid) havde forbindelse af en "bagport" til Skinnepladsen kan jeg overhovedet ikke huske. Men jeg mener at KS adgangen til Skinnepladsen var fra Borups allé, eller?

Men det korte af det lange, mener der var to spor.

.
Det ØSTLIGE spor er et jernbanespor, der gik langs højbanen, under denne ved Glentevej og til Hillerødgade----ikke Nordre Fasanvej! KS skinneplads havde kun indkørsel fra Borups alle´overfor telefonhuset--ganske som du skriver.
KS linie 11, 19 og 19X kørte på "prærien" fra 1944/1943/1952

Steff skrev:
"Om dette spor senere (eller altid) havde forbindelse af en "bagport" til Skinnepladsen kan jeg overhovedet ikke huske. Men jeg mener, at KS adgangen til Skinnepladsen var fra Borups allé, eller?"

Jesper skrev:
"KS skinneplads havde kun indkørsel fra Borups alle´overfor telefonhuset"

Jespers oplysning vil jeg tillade mig at stille mig lidt tvivlende overfor.

Vil det så sige, at KS' skinneplads i sporvejsnettets opbygningsperiode blev forsynet med skinner via sporvejene (eller måske hestevogn/lastbil), og hvilket sporvejsmateriel brugte man i så fald til disse ret omfattende transporter?

I DSB's driftsberetning for 1915/1916 er under "Anlæg for Fremmede" anført en post: "Kjøbenhavns Sporveje, Forlængelse af Sidespor, Nørrebro". Da DSB mig bekendt ikke udførte sporanlæg for KS og vice versa, kan anlægsarbejdet i 1915/16 passe meget godt med, at DSB udførte en forlængelse af "Stensporet" fra stenpladsen over på skinnepladsen.

Hvornår er skinnepladsen oprettet, og hvordan fik man fragtet skinner til pladsen, hvis det ikke forgik med jernbanevogne?

Vh
Morten

Go´aften til alle!
Herunder et kortudsnit fra Københavns Kommunes Teknikforvaltning, der sikkert nu kan findes i STARBAS (Københavns Stadsarkiv).

Hvis man ser efter, kan man se traceen for Stensporet langs banelinjen, begyndende oppe ved NØRREBRO STATION og løber ned langs højbanen (venstre side på kortet og parallelt bag husrækken til NORDRE FASANVEJ) og under højbanen ved GLENTEVEJ/TIKØBGADE, hvor den møder sporvogns sporet fra NORDRE FASANVEJ, fortsætter mellem husrækkerne og krydser HILLERØDGADE og hvor sporet ender ved KOMMUNENS OPLAGSPLADS. Sporvognsskinnerne (Prærien) løber langs LADEGÅRDSÅEN (venstre side) og SKINNEPLADSEN (højre side) og ned til BORUPS ALLE og drejer til højre ad denne (på kortet).

Hvordan Stensporet evt. har ligget før med adgang fra gamle NØRREBRO STATIONS sporarealer, se: http://evp.dk/index.php?page=norrebro-station-gennem-tiderne og i det hele taget om NØRREBRO STATIONS ældre historien.

Jeg KUNNE tænke mig, at da DSB forlader sporarealet (NØRREBROPARKEN i dag) blev forbindelsessporet (Stensporet) forkortet til KOMMUNENS OPLAGSPLADS?

Sporvejenes skinneplads blev forlagt i 1916 fra et areal ved den ”nuværende” NØRREBROS REMISE i forbindelse med udvidelsen af denne: http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Vogne/Godsvogn/Godsvogn.htm og til området syd for KOMMUNENS OPLAGSPLADS og ned til BORUPS ALLÉ. Der var skinneadgang fra/til SKINNEPLADSEN og til BORUPS ALLÉ i pladsens østlige side (højre på kortet). Om der tidligere har været adgang mod NORD til KOMMUNENS OPLAGSPLADS ved jeg ikke. Men langt senere blev skinner til reparation/udskiftning kørt ud af KØBENHAVNS SPORVEJE selv, bl.a. ved hjælp af blokvogne: http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Vogne/Blokvogne/6998/6998.htm

Alt skinnemateriel, herunder køreledninger mv., blev FØR krigen købt i Tyskland omkring Peine-Saltzgitter området samt i Ruhr-distriktet og transporteret med jernbane. I opbygningsperioden til den første skinneplads langs DSB hovedspor mod HELLERUP. Hvordan det blev viderebragt ved jeg ikke.

Hvordan situationen har været lige efter krigen ved jeg heller ikke, men skinner mv. blev igen købt i Tyskland senere og transporteret til KØBENHAVN pr. bane. Transporten videre til SKINNEPLADSEN kender jeg ikke til.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Sporvejenes skinneplads blev forlagt i 1916 fra et areal ved den ”nuværende” NØRREBROS REMISE i forbindelse med udvidelsen af denne: http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Vogne/Godsvogn/Godsvogn.htm og til området syd for KOMMUNENS OPLAGSPLADS og ned til BORUPS ALLÉ. Der var skinneadgang fra/til SKINNEPLADSEN og til BORUPS ALLÉ i pladsens østlige side (højre på kortet). Om der tidligere har været adgang mod NORD til KOMMUNENS OPLAGSPLADS ved jeg ikke. Men langt senere blev skinner til reparation/udskiftning kørt ud af KØBENHAVNS SPORVEJE selv, bl.a. ved hjælp af blokvogne: http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Vogne/Blokvogne/6998/6998.htm

Alt skinnemateriel, herunder køreledninger mv., blev FØR krigen købt i Tyskland omkring Peine-Saltzgitter området samt i Ruhr-distriktet og transporteret med jernbane. I opbygningsperioden til den første skinneplads langs DSB hovedspor mod HELLERUP. Hvordan det blev viderebragt ved jeg ikke.

Hvordan situationen har været lige efter krigen ved jeg heller ikke, men skinner mv. blev igen købt i Tyskland senere og transporteret til KØBENHAVN pr. bane. Transporten videre til SKINNEPLADSEN kender jeg ikke til.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Morten og Steffen.
Nu fik vi så Stensporets linieføring på plads.
Det er, som Steffen og jeg skriver. Adgang til skinnepladsen fra Borups Allé.
Jeg prøver at spørge blandt SHS-medlemmer, om de kender noget til en evt. jernbaneforbindelse til Løgten/KSB. KS havde transportvogne, lavet af gamle kasserede Union-undervogne, bla. til transport af skinner. Fire af disse overlevede massakren i 1972 og endte på sporvejsmuseet. I 2011 kom de til Bornholm og dele af dem, akselkassedelen, er genbrugt i opbygning af fire ny Union-undervogne til bla. Frederiksbergvogne.
Denne tråd startede også med stensporets nedlæggelsesår, officielt 1946. Der er det blot, at jeg, i al beskedenhed naturligvis, nævner, at linie 19 oprettes i 1943 og der findes fotos fra prøvekørsler under højbanen og der er ikke jernbanespor. Kun "hullet" i højbanen er der som bevis. Så sporet til Stenpladsen er forsvundet før efteråret 1943. Skinnepladsen er, som nævnt etableret 1916/17. I december 1915 lossede man ny sporvogne på Frederiksberg st.
på blokvogn. Men jeg vender tilbage når jeg ved noget mere.

Lige et par "farveprøver" af godt patinerede ældre vogne.

Omkring 1970 blev området omkring nummer renskuret på en del ældre vogne.

MM 756.

MM 718-918 756-956 Hellerup.

MM 718 udsnit, man ser den kendte gule farve i togførerkupeen og pakrummet, samme farve man også kunne se i f. eks. CM-vognene.

Mvh
Georg

Lige et par "farveprøver" af godt patinerede ældre vogne.

Omkring 1970 blev området omkring nummer renskuret på en del ældre vogne.

MM 756.

MM 718-918 756-956 Hellerup.

MM 718 udsnit, man ser den kendte gule farve i togførerkupeen og pakrummet, samme farve man også kunne se i f. eks. CM-vognene.

Mvh
Georg

Oprindelig indtil årene? var disse pakrum og togførerkupe grå, og gulvet i pakrumet havde trærist fra dengang der var befording af bl.a. rejsegods og banepakker.
Som stor skoledreng havde jeg og andre en søndagstjans for en bager i Virum med at hente bestilt is (div. isanretninger) sendt som banepakke fra bl.a. Trifolium (Freriksberg) til Virum st. pakket i tøris. Det har selvfølgelig også forekommet på andre stationer i S-baneområdet med banepakkeekspedition.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Et lille bidrag til stensporet.
På billedet fra 1929 ses stenpladsen, og det må være stensporet, der krydser Lundtoftegade til venstre i billedet.
Vi kigger ca. syd, kirken er Solbjerg Kirke.

Et lille bidrag til stensporet.
På billedet fra 1929 ses stenpladsen, og det må være stensporet, der krydser Lundtoftegade til venstre i billedet.
Vi kigger ca. syd, kirken er Solbjerg Kirke.

Ja, det er det, men det ikke stensporet langs den nuværende højbane men forbindelsessporet til stenpladsen fra den gamle Nørrebro station (hvis nogen skulle være blevet forvirret). Billedet er taget fra nuværende Frederiksgård Skole, Ørholmgade 8.

I nærværende tråd diskuteres jernbanespor på henholdsvis vestsiden og østsiden af højbanen ved Nørrebro S-togstation.

Dette billede er dukket op. Billedet er angiveligt taget af Holger Damgård i 1934. Det anføres, at sporet blev optaget i 1947 og at det forbandt København L med den i 1930 nedlagte Nørrebro station (oplysningerne er ikke efterprøvet).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

I nærværende tråd diskuteres jernbanespor på henholdsvis vestsiden og østsiden af højbanen ved Nørrebro S-togstation.

Dette billede er dukket op. Billedet er angiveligt taget af Holger Damgård i 1934. Det anføres, at sporet blev optaget i 1947 og at det forbandt København L med den i 1930 nedlagte Nørrebro station (oplysningerne er ikke efterprøvet).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas,
På billedet er det nu på vestsiden indtil efter underføringen i baggrunden, men pyt. Billedet er taget fra perronen for tog mod Vanløse. Men havd er det, der løber ved siden af skinnestrengen til højre?

I nærværende tråd diskuteres jernbanespor på henholdsvis vestsiden og østsiden af højbanen ved Nørrebro S-togstation.

Dette billede er dukket op. Billedet er angiveligt taget af Holger Damgård i 1934. Det anføres, at sporet blev optaget i 1947 og at det forbandt København L med den i 1930 nedlagte Nørrebro station (oplysningerne er ikke efterprøvet).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas,
På billedet er det nu på vestsiden indtil efter underføringen i baggrunden, men pyt. Billedet er taget fra perronen for tog mod Vanløse. Men havd er det, der løber ved siden af skinnestrengen til højre?

Tak for det Morten. Så passer det bedre.

Bedste hilsner

Thomas

I nærværende tråd diskuteres jernbanespor på henholdsvis vestsiden og østsiden af højbanen ved Nørrebro S-togstation.

Dette billede er dukket op. Billedet er angiveligt taget af Holger Damgård i 1934. Det anføres, at sporet blev optaget i 1947 og at det forbandt København L med den i 1930 nedlagte Nørrebro station (oplysningerne er ikke efterprøvet).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas,
På billedet er det nu på vestsiden indtil efter underføringen i baggrunden, men pyt. Billedet er taget fra perronen for tog mod Vanløse. Men havd er det, der løber ved siden af skinnestrengen til højre?

Tak for det Morten. Så passer det bedre.

Bedste hilsner

Thomas

Udsnit af 1932-kort af området.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

(...)

Hej Thomas,
På billedet er det nu på vestsiden indtil efter underføringen i baggrunden, men pyt. Billedet er taget fra perronen for tog mod Vanløse. Men havd er det, der løber ved siden af skinnestrengen til højre?

.
---------------------
.

Hej Morten.

Er det ikke en slags tvangsskinne ??? Jeg synes, at jeg kan huske at have set en illustration en gang i ungdommen -et eller andet sted (ikke "Banernes bygning og udstyrelse")- for at hindre sporafløb på "farlige" steder -- "farlige": det synes ikke her at være sporet, man behøver at være bange for, men et evt. fald, hvis det skulle gå galt af anden grund.

Minder lidt om tilsvarende tvangsskinner på Frederikssundsbanen, på Flintholm st. mod Frederikssund) over F-linien.

Vh,
Erik V.

.