Ledvogterhus v. Mundelstrup

Ca. 700 m nord for Mundelstrup station ligger der et hus fra 1907, der i snart fire år har været til salg. I følge salgsopstillingen skulle det være et gammelt ledvogterhus. Det der undre mig lidt, er at det skulle have været et ledvogterhus, men omvendt ligger det vel for langt væk fra selve stationen, til at have været en alm. tjenestebolig!
På begge sider af jernbanen er der kun marker. På et kort fra 1899 er der på grunden også mark og der er ingen markveje el. lignende på stedet. I 1907 bliver huset så opført, men det kan da vel ikke kun være pga. at en evt. bonde skal kunne komme over banen til hans marker på modsat side? Det er vel lige i overkanten (selv i 1907) at have en ledvogter til kun det.
På et eller andet tidspunkt bliver der så opført en bro over banen - stadig kun over til andre marker. Måske er den opført i 1936-37 i forbindelse med anlægget af dobbeltsporet mellem Aarhus og Langå. Broen er i hvert fald på kort fra 1945 og på luftfoto i 1944.

[image]

Huset overgår fra DSB til privat eje i 1971.
Adressen er Geding Søvej 21. Matrikel nr. 28 Geding By, Tilst.
[image]
Det er for i øvrigt et ganske pænt hus, også indvendigt.

Måske kan Thomas og Henning grave noget mere frem om husets anvendelse.

:-)

mon det er dette hus 83e ved markvej buet bro

længdeprofil Aarhus - Randers 1943

[image]

signaturer
[image]

mvh
henning h087

På buebroen i km 123,3 står der 1918.

Mvh
Georg

Til Henning og Georg.
Det er helt sikkert den bro i km. 123,3, som altså er fra 1918. Nu kunne jeg selvfølgelig ikke huske hvornår broen var fra, da det er over et år siden jeg var ude at se huset.
I følge oversigten er det altså et gammelt vogterhus (83e).
Konklusionen må altså være, at der på et eller andet tidspunkt mellem 1899 og 1907 har været etableret en privat fællesvej, sandsynligvis kun til adgang over banen til bøndernes marker. Fra 1907 til 1918 har det så fungeret som vogterhus, for herefter måske at være tjenestebolig?

Syntes det ikke lidt storladent, at have et vogterhus, hvis det kun har været til for adgang til markerne på begge sider af banen. Så mange tog kørte der dog trods alt heller ikke i 1907. Eller var det ret normalt i 1907?

Til Henning og Georg.
Det er helt sikkert den bro i km. 123,3, som altså er fra 1918. Nu kunne jeg selvfølgelig ikke huske hvornår broen var fra, da det er over et år siden jeg var ude at se huset.
I følge oversigten er det altså et gammelt vogterhus (83e).
Konklusionen må altså være, at der på et eller andet tidspunkt mellem 1899 og 1907 har været etableret en privat fællesvej, sandsynligvis kun til adgang over banen til bøndernes marker. Fra 1907 til 1918 har det så fungeret som vogterhus, for herefter måske at være tjenestebolig?

Syntes det ikke lidt storladent, at have et vogterhus, hvis det kun har været til for adgang til markerne på begge sider af banen. Så mange tog kørte der dog trods alt heller ikke i 1907. Eller var det ret normalt i 1907?

På Hennings længdeprofil er huset anført som et "Vogterhus". Men det skal man ikke tage for mere, end det er, idet alle huse på længdeprofilet er anført som "Vogterhuse" ("Vhs").

Huset kan udmærket blot være en almindelig tjenestebolig. Husets placering indikerer, at huset ikke er bygget til f.eks. en assistent eller en portør. Hvis det havde været det, ville det have ligget tættere på stationen.

Huset er nok snarere opført til en baneformand eller en banenæstformand, idet det (ofte, men) ikke altid var arrangeret således at pågældendes hustru samtidig var ansat som ledvogter.

Omvendt: Der kan også være tale om et originalt vogterhus, som blot er blevet ombygget (til ukendelighed) - det er set før. Og hvis der er tale om det, er det naturligvis stadig relevant et gøre sig klog på, hvorledes vejforløbene har været i området.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg har kigget lidt på de to gamle matrikelkort, der ligger på Geodatastyrelsens hjemmeside:

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Matrikelkort 1862-1899. Vi kan se, at der fra vest går en vej ned til området og vi kan se, at der er markeret en "rampe". Hvad denne "rampe" er, har jeg ingen idé om. Det ser ikke ud til, at der er afsat areal til en bygning (matrikelkortet viser ikke bygninger - kun arealer). Det kunne se ud til, at der på østsiden af banen er en vej, der løber parallelt med banen mod syd.

[image]
Matrikelkort 1899-1970. Vi kan se, at jernbanens areal nu er udvidet med areal mod vest både nord og syd for vejen. Vejen er på et tidspunkt sløjfet. Der har været en vej over jernbanen (en overkørsel) og den er også på et tidspunkt blevet sløjfet. Nord for området ser vi viadukten fra 1918. Konklusionen må være, at huset må være opført 1899 eller senere og at det er sandsynligt, at det har været et vogterhus (der har været en overkørsel på stedet). Men derudover kan vi nok ikke konkludere ret meget andet. En gennemgang af årsberetningerne vil muligvis bringe husets opførelsesår frem i lyset. Jeg har dog ikke årsberetningerne 1906-07 eller 1907-08 i mit arkiv.

Set fra denne side, er der jo ingen tvivl om, at der er tale om et "banehus" - omend det er noget atypisk, at der er så meget kælder under huset ud mod søsiden. Men det har nok næppe kunne undgås, når husets placering "på en bakkeskråning" tages i betragtning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]
Kilde (i skrivende stund): http://johnfrandsen.dk/villa-til-salg/tilst/AAV0177.html

På et tidspunkt affotograferende jeg denne sagsakt på Landsarkivet for Nørrejylland. Som det fremgår, var målet for affotograferingen "Mundelstrup Stengrav"; men jeg fik lige nøjagtig også overkørslen ved vogterhus 83e med. Mon ikke vi kan regne med, at overkørslen har haft nummer 276? Bemærk i øvrigt, at selve vogterhuset (endnu) ikke er (kommet) med på kortet - men overkørslen er der. Bemærk i øvrigt, at der er tale om en offentlig overkørsel og altså ikke en privat overkørsel. Det undrer mig lidt.

Hvis man vil være helt sikker på overkørslens nummer, mår man have fat i den pågældende arkivæske på Landsarkivet for Nørrejylland og finde frem til, hvad mit fotografiapparat ikke fik med på billedet,

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-368/Thomas Boberg Nielsen.

Jeg har været på fotojagt flere gange nær det omtalte hus. Jeg har hver gang undret mig over dets størrelse og øde beliggenhed. Jeg hælder mest til en funktion som banemesterhus - men det er rent gætteri.
Mundelstrup Stengrav kendte jeg ikke til - var det viste sidespor et projekt, der blev realiseret ?

Et foto fra marts 2007, hvor det omtalte hus ses i højre side

[image]

Mundelstrup Stengrav kendte jeg ikke til - var det viste sidespor et projekt, der blev realiseret ?

Kære Asger

Jeg affotograferede kun kortet og ikke de eventuelt hosliggende akter, idet mit ræsonnement var, at hvis sidesporet blev etableret/eksisterede, lå det (sandsynligvis) ikke på fri bane og faldt derfor uden for mit interesseområde.

Men hvis man kigger på matrikelkortet 1909-1947, er der næppe tvivl om, at projektet blev til noget. Sidesporet er ikke særskilt omtalt i ordresamlingen serie E fra 1920 vedr. private sidespor; men det betyder ikke, at det ikke har eksisteret på det tidspunkt. Jeg gætter på, at Morten Flindt Larsen har notater om sidesporet.

http://arkiv.kms.dk/mpn/o2mapviewer.aspx?type=o2k_oekort&id=40804&mode=2&el...

(Kortet forstørres ved at holde venstre museknap nede og markere det område, man ønsker forstørret).

Bedste hilsner

Thomas

Ja, jeg skulle nok have gravet i mine egne bunker, inden jeg spurgte. Mundelstrup grusgrav med sidespor eksisterede åbenbart 1918-1934.
Kigger man på kortal.dk kan der på fotos fra både 1954 og nutidige fotos ses aftegninger i marken efter sidesporets kurve fra hovedsporet mod grusgraven

Mundelstrup grusgrav med sidespor eksisterede åbenbart 1918-1934

Kigger man på kortal.dk kan der på fotos fra både 1954 og nutidige fotos ses aftegninger i marken efter sidesporets kurve fra hovedsporet mod grusgraven

Kære Asger

Sidesporet har åbenbart haft et lidt andet forløb end på det kort, jeg oprindeligt affotograferede.

På historiskatlas.dk er området desværre sammensat af to forskellige kort og sidesporet er kun med på det højre kort:

[image]

Hvis sporet i den øverste røde cirkel er et normalspor, er der tale om en kurve med en meget lille radius?

Bedste hilsner

Thomas

På http://kort.arealinfo.dk kan man på 1945 luftfotoet tydeligt se hvor sporet til grusgraven har gået:

[image]

"Sidesporet er ikke særskilt omtalt i ordresamlingen serie E fra 1920 vedr. private sidespor;"

Nej, det er det ikke, for det var et sidespor til en DSB-grusgrav. Sporet udgik fra Mundelstrup stationsområde.

"Jeg gætter på, at Morten Flindt Larsen har notater om sidesporet."

Det gæt er da helt hen i vejret. He he! ;-) Jeg kan kun bekræfte, hvad Asger skriver: Sidesporet var optaget i tjenestekøreplanerne 1918-1934. :-) I tjenestekøreplanerne står det anført som: "Mundelstrup Grusgrav S", så det er nok kun korttegnerne i Baneafdelingen, der kaldt det for "Mundelstrup Stengrav".

De bedste forårshilsner
Morten

det var et sidespor til en DSB-grusgrav

Kære Morten

Var der tale om ét eller to sidespor? Det vil sige enten ét sidespor eller et sidespor til en DSB grusgrav, der undervejs have et sidespor til Mundelstrup Stengrav?

I min tjenestekøreplan gyldig fra 15. maj 1931, står der (kun) at "Mundelstrup Grusgrav [ligger] på Mundelstrup station" og deraf kan man jo ikke udlede, om der er tale om det ene eller det andet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Jo, det kan man godt udlede, for private sidespor var aldrig anført i tjenestekøreplanerne, når de lå på eller udgik fra stationer. Lå et privat sidespor på den fri banestrækning (eller ved "T"er eller "B"er), var det - i hvart fald i de sidste mange år - anført i tjeenstekøreplanerne som "S", "T&S" eller "B&S" - det var jo for trafikkens afvikling ret ligegyldigt, hvem der ejede et givent sidespor.

Om sporene ved "S", T&S" og "B&S" var private, fremgik primært af driftsberetningernes statistiske afsnit, hvor omsætningstallene for alle ekspeditionssteder blev offentliggjort frem til slutningen af 1940'erne, og ikke mindst af de med mellemrum udsendte interne stationsfortegnelser. De private sidespor på stationerne blev der ligeledes med mellemrum udgivet interne lister over; disse spor stod ikke opført i stationsfortegnelserne.

På de store stationer har der ofte været mange private sidespor, især de steder, hvor der har været havenbaner. I Odense har jeg eksempelvis registreret langt over 200 ejere af privat sidespor, hvoraf det i en del tilfælde naturligvis har drejet sig om det samme fysiske spor, men med skiftende ejere. Men det er alligevel enormt mange private spor, der har eksisterte på landsplan, og da oplysningerne om disse spor i mange tilfælde er gået tabt eller i bedste fald er meget mangelfulde, bliver emnet "private sidespor" næppe nogensinde fuldt afdækket.

Vh
Morten

I Odense har jeg eksempelvis registreret langt over 200 ejere af privat sidespor, hvoraf det i en del tilfælde naturligvis har drejet sig om det samme fysiske spor, men med skiftende ejere

Kære Morten

Heraf var der i november 1933 ca. 22 (alt efter hvordan man tæller "medafbenytterne" op) og pr. 17. april 1954 36.

Bedste hilsner

Thomas

Oversigt pr. november 1933. Klik på ovenstående billeder for højere opløsning.

Oversigt pr. 17. april 1954.

Alle sagsakter arkiv Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A Danske Statsbaner, Baneafdelingen 2. og 3. Distrikts Banetjeneste 1872-1973 Journalgruppeordnede sager 1898, 1966 Kd Havnespor, Vejle BB_2031/Thomas Boberg Nielsen.

(fortsat)

Diverse uplacérbare eller uegentlige firmaspor:
For 'Offentlige Slagtehuse og Eksportslagteri' deklaration 22.10.1894, arbejdsordre oktober
1894, ibrugtaget 1894/95, nedlagt 19 .
for 'A/S Odense offentlige Slagtehuse og Næringsmiddelkontrol' ibrugtaget 192 ,
for 'Gartnernes Andels Salgsforening' ibrugtaget 192 ,
for 'Robinson Andersen & Co' ibrugtaget . .1 , nævnt i 1933, nedlagt 19 .
for 'A/S Fyns Sækkekompagni' ibrugtaget . .1 , nævnt i 1933 og 1962, nedlagt 19 .
for 'De forenede Automobilfabriker' ibrugtaget . .1 , nævnt i 1933, nedlagt 19 .
for 'Nordisk Radiatorfabrik' ibrugtaget . .1 , nævnt i 1933, nedlagt 19 .
for 'C.M.Vallev, Entreprenør' ibrugtaget . .1 , nævnt i 1933, nedlagt 19 .
for 'Danisco' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1992,

Odense Syd - SFJ

For 'Odense Kommune' (til tørveskur på dyrskuepladsen) ibrugtaget . .1 , nedlagt 1 .

(fortsat)

Fra kommunalt stamspor, Kræmmermarken:
For 'Odense Kommune' (industristamspor) tinglyst 06.12.1921, ibrugtaget 1921/22, nævnt i 1933
og 1962, nedlagt 19 .
for 'Emil Moland' ibrugtaget . .19 , nedlagt 19 , overenskomst med 'Fyns Telefon' om
udleje af det tidligere spor for Moland 29.08.1980, fra 01.05.1992 for 'Landsarkivet for
Fyn' (der ikke benytter sporet), eksisterede fortsat i 1993,

Grønløkken:
Fælles overenskomst for:
29.03.1951- . .19 : 'A/S Odense offentlige Slagtehuse og Næringsmiddelkontrol', nævnt
1962.
30.03.1951- . .19 : 'A/S Fyns Frugtimport'.
30.03.1951-30.11.1960: 'Odense Autogarager A/S'.
31.03.1951- : 'Gartnernes Salgsforening' (GASA), kunne fra ca 1965 medafbenyttes
af 'Thorvald Pedersen A/S', fra 25.05.1966 for 'I/S Kowo'.
31.03.1951- . .19 : 'Odense Kommune', fra 30.08.1967 for 'Thorvald Pedersen A/S'.
31.03.1951- . .19 : 'Mejeriet "Odense"'.
03.04.1951-30.11.1960: 'A/S Dansk Shell'.
01.12.1960- . .19 : 'Odense Autogarager A/S' (nyt spor).

For 'Thorvald Pedersen A/S' ibrugtaget 01.07.1966, nedlagt 19 .

Sukkersporet:
For 'De danske Sukkerfabriker' (til 'Sukkerkogeriet "Odense"') spor anlagt 1873 til mate-
rialetransporter og udgik da fra Odense - Holmstrup strækningen (JFJ) ved vogterhus 17,
sporet måtte fra . .13.01.1874 benyttes af sukkerfabrikken og blev i efteråret 1874
forlænget, sporet forlagdes 12.07.1876 til at udgå fra Odense Sydbanestation på SFJ,
eget rangerlokomotiver 1949-1986, sporet blev 23.05.1954 p g a baneforlægning flyttet
til fri bane mellem Odense og Fruens Bøge stationer og i tjenestekøreplanerne benævnt
Sukkerkogeriet sidespor,

Gartnernes Salgsforening:

For 'Gartnernes Salgsforening' (GASA) sporskifte indlagt ca 21.01.1963, ibrugtaget
. .1963, deklaration 14.11.1964 (ved flytning), nyt spor tinglyst 08.01.1965, fra
. .19 for 'GASA AmbA', sporet udgik af brug senest oktober 1990, i 1993 var sporet
reduceret til et sporskifte og en ganske kort sporstump uden forbindelse til læsseramper
mm, DSB ønskede af sikkerhedsmæssige grunde sporskiftet fjernet, men GASA ønskede ikke
at opsige kontrakten pga evt senere behov for jernbanetransport,

På havnebanen:
For '??' 1885/86 ("Spor ved Odense Havn").

Sporudvidelse for Odense Kommune 1904/05 og 1906/07.

For 'Odense Ægforretning' ibrugtaget . .1903, opsagt 05.01.1909, sporet fjernet 1909.
for 'A/S Sodafabrikkerne' ibrugtaget . .1916, ikke nævnt i/nedlagt før 1933.
for 'Havnevæsenet' (forbindelsesspor til de to nedennævnte skibsværfter) ibrugtaget 1918/19,
for 'Odense Stålskibsværft A/S' (A.P.Møllers skibsværft) deklaration 15.04.1919, ibrugtaget
19 , sporet udvidet 1929/30 og 1943, sporet ombygget 1945/46, sporet udvidet 1948/49,
sporet midlertidigt udvidet 1950/51, sporet udvidet 1956, sporet ændret 1954-56, nævnt i
1962 og i 1992,
for 'Odense Skibsværft' deklaration 11.11.1919, ibrugtaget . .19 , ikke nævnt i/nedlagt
før 1933.
for 'Odense Kommunale Elektricitetsværk' deklaration 18.08.1931, ibrugtaget . .193 , ikke
nævnt i 1933, nævnt i 1962, nedlagt 19 .
for 'Ringe Tjære- og Asfaltfabrik' deklaration 31.01.1946, ibrugtaget . .194 , nævnt i
1962, nedlagt 19 , sporet taget op senest 1984.
for 'Betonco A/S' deklaration 08.11.1949, ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962 og i 1992,
for 'Stenco A/S' deklaration 08.11.1949, ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962 og i 1992,
for 'H.I.Hansen' deklaration 18.10.1950, ibrugtaget . .195 , udvidet og skæring med spor
for 'A/S Odense Stålskibsværft' ibrugtaget . .1956, egne rangermaskiner 1956-1989,
nævnt i 1962 og i 1992,
for 'I/S Fynsværket' deklaration 10.01.1951, ibrugtaget . .195 , nævnt i 1962 og i 1992,
for 'A/S Dansk Veedol' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962, deklaration 30.08.1963, fra
. .19 for 'Haahr Benzin Fyn A/S', i 1992 nævnt som for 'Haahr Benzin Danmark A/S',

(fortsættes)

(fortsat)

Diverse uplacérbare eller uegentlige firmaspor på stationen:
For 'Dansk Frøeksport' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962, nedlagt 19 .
for 'Dansk Andels Ægeksport' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962, nedlagt 19 .
for 'A/S Dansk Asfaltfabrik' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962, nedlagt 19 .
for 'A/S Dansk Shell' ibrugtaget . .196 , nævnt i 1962, nedlagt 19 .
for 'Danske Landboforeningers Frøforsyning' ibrugtaget . .1 , nævnt i 1933 og 1962,
nedlagt 19 .
for 'A/S R.P.Egedesø, cykler en gros' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962, nedlagt 19 .
for 'Fyns Kommunale Telefonselskab' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962, fra . .19 for
'Fyns Telefon',
for 'A/S Fyns Vejmaterialefabrik "Mexas"' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962, nedlagt 19 .
for 'N.H.Heins Trælastforretning' ibrugtaget . .1 , nævnt i 1933 og 1962, fra . .19
for 'N.H.Hein A/S', nævnt i 1992,
for 'Hans Jørgensen & Søn, entreprenører' ibrugtaget . .1 , nævnt i 1933 og 1962, ned-
lagt 19 .
for 'A/S A.W.Kirkebye' ibrugtaget . .1 , nævnt i 1933 og 1962, nedlagt 19 .
for 'Københavns Grønttorvs Auktion' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962, nedlagt 19 .
for 'A/S Maskinkompagniet' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962, nedlagt 19 .
for 'A/S Odense Banan-Kompagni' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962 og i 1992,
for 'Odense Eksportslagteri' (nordre spor) ibrugtaget 19 , nævnt i 1962, nedlagt 19 .
for 'Odense Konservesfabrik' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962, nedlagt 19 .
for 'A/S Thorvald Pedersen Trælasthandel' (på Odense station - ikke ved Grønløkkevej)
ibrugtaget . .19 , nævnt i 1933 og i 1962, fra . .19 for 'Thorvald Pedersen
A/S', fra . .19 for Scan Sax A/S,
for 'Premier Ice Cream' ibrugtaget . .1 , nævnt i 1933, nævnt i 1962 som for 'Premier
Is', nedlagt 19 .
for 'Fred.Rasmussen' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962, nedlagt 19 .
for 'A/S Scandia Paper' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962, nedlagt 19 .
for 'Vestre Trælasthandel' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962, nedlagt 19 .
for 'Allerup Metalhandel A/S' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1992,
for 'Allerup Teknik A/S' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1992,
for 'Bluemøller A/S' ibrugtaget . .196 , egen rangertraktor 1969-1982, nævnt i 1992,
for 'Jaspar C.Bentzen Industri A/S' (til depot for 'De forenede Bryggerier A/S' (DfB)), over-
enskomst . .198 , fra . .1989 depot for 'Carlsberg A/S',
for 'Fyens Gummi Service A/S' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1992,
for 'Margarineselskabet Alfa A/S' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1992,
for 'Post- og Telegrafvæsenet' (postterminalen) ibrugtaget . .19 , nævnt i 1992,
for 'Poulsen & Finsen' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1992,
for 'Vask Rent' ibrugtaget . .19 , nævnt i 1992,

(fortsættes)

(fortsat)

for 'Odense Eksportslagteri' (søndre spor) ibrugtaget . .19 , nævnt i 1933, ny deklarati-
on (i anledning af ændringer af spor på Odense station) 14.08.1956, nævnt i 1962, ned-
lagt 19 , sporet taget op senest 1987.
for 'Odense Byråd' deklaration 10.05.1950 (tilhørende sporplan 08.08.1949), ibrugtaget
. .19 , nedlagt 19 .
for 'Andelsselskabet Plantageejernes Byggeselskab' (Peter Mørch) deklaration 17.10.1950,
ibrugtaget . .19 , påtegning om ændring(?) 08.12.1956, fra 27.10.1964 for 'A.Øster-
gaard A/S', nedlagt 19 .
for 'A/S Fyens Frugt-Import' deklaration 23.01.1951, ibrugtaget . .195 , nævnt i 1962,
nedlagt 19 .
for 'Odense offentlige Slagtehuse' deklaration 24.01.1951, ibrugtaget . .19 , nedlagt
19 .
for 'Mejeriet Odense' deklaration 25.01.1951, ibrugtaget . .19 , nævnt i 1962, nedlagt
19 .
for 'Krystalisværket A/S' (ved Grønløkkevejs forlængelse) overenskomst 09.07.1980, ibrugtaget
19 ,
for 'Nordisk Frøeksport' deklaration 11.07.1953, ibrugtaget . .195 , nedlagt 19 .
for 'A/S Odense Autogarager' deklaration 12.10.1960, ibrugtaget . .196 , nævnt i 1962,
nedlagt 19 .
for 'Gartnernes Salgsforening' (GASA) deklaration 14.11.1964 (ved flytning), ibrugtaget
. .196 , tinglyst 08.01.1965, fra . .19 for 'GASA AmbA', sporet udgik af brug
senest oktober 1990, i 1993 var sporet reduceret til et sporskifte og en ganske kort
sporstump uden forbindelse til læsserampe mm, DSB ønskede af sikkerhedsmæssige grunde
sporskiftet fjernet, men GASA ønskede ikke at opsige kontrakten,
for 'A/S Nordisk Gulf-Gas' deklaration 23.03.1965, ibrugtaget . .196 , nedlagt 19 .
for 'Thorvald Pedersen A/S' ibrugtaget 01.07.1966, fra . .19 for Scan Sax A/S,
for 'A/S Haustrups Fabrikker' ibrugtaget . .1972, overenskomst opsagt 01.01.1986, aflyst
af tingbog 29.07.1987

(fortsættes)

I Odense har jeg eksempelvis registreret langt over 200 ejere af privat sidespor, hvoraf det i en del tilfælde naturligvis har drejet sig om det samme fysiske spor, men med skiftende ejere

Kære Morten

Heraf var der i november 1933 ca. 22 (alt efter hvordan man tæller "medafbenytterne" op) og pr. 17. april 1954 36.

Kære Thomas,

Ja, en sum består jo ofte af mage delsummer. Her er min foreløbige sum for Odense:

Odense - DSB

På stationen:
For 'Odense Kalkværk' ibrugtaget ca 26.07.1875, ikke nævnt i/nedlagt før 1933.
for 'Odense Svineslagteri' ibrugtaget . .1888, ikke nævnt i/nedlagt før 1933.
for 'Aktieselskabet "J.D.Koopmanns Svineslagteri"' ibrugtaget . .18 , opsagt 05.01.1909,
sporet fjernet 1909.
for 'Eksportslagteriet' ibrugtaget . .1894, opsagt 05.01.1909, sporet fjernet 1909.
for 'Det Danske Petroleums-Aktieselskab' (DDPA) ibrugtaget . .1894, bortfaldt 01.02.1906,
sporet fjernet 1906.
for 'A/S Dæhnfeldts Banepakhus' ibrugtaget 1912/13, nævnt i 1933 som for 'L.Dæhnfeldt &
Theodor Jensen', i 1962 nævnt som for 'A/S L.Dæhnfeldt', sporet delvist fjernet 1973,
nedlagt 19 .
for 'Offentlige Slagtehuse og Eksportslagteriet' (nordre spor) ibrugtaget 1913/14, nævnt i
1933, nedlagt 19 .
for 'A/S Odense Kvægtorv' ibrugtaget . .1913, tinglyst 23.05.1912, nævnt i 1933 og i 1962,
nedlagt 19 , aflyst ca juni 1988.
for 'A/S Aalykkemarken' deklaration 03.07.1914, ibrugtaget . .191 , fra 22.01.1923 for
'Odense Kommune', nævnt i 1933, fra . .19 for 'I/S Kowo', nedlagt og fjernet
efterår 1989.
Sporet kunne medafbenyttes af:
01.12.1922- . .19 : 'A/S Fyens Konservesfabrik', nævnt i 1933.
09.01.1923- . .19 : 'Entreprenørfirmaet J.L.Nielsen & C.M.Christensen', ikke nævnt
i/nedlagt før 1933.
11.01.1923- . .19 : 'E.Bondo & Co', nævnt i 1933, ikke nævnt i/nedlagt før 1962.
12.01.1923- . .19 : 'A/S Det forenede Olie Kompagni', nævnt i 1933, fra . .1950
for 'A/S BP Olie Kompagniet', nævnt i 1962.
for 'Odense Kommune' (Aalykkemarken?) deklaration 03.07.1914, ibrugtaget . .19 , seneste
påtegning 22.01.1923, ikke nævnt i/nedlagt før 1933.
for 'Fællesforeningen af Danske Brugsforeninger' (FDB) deklaration 11.10.1921, ibrugtaget
192 , nævnt i 1933 og i 1962, i 1962 opdelt i en frøafdeling og en kolonialafdeling),
nævnt i 1992,

(fortsættes)

Grusgravsporet er udgået fra omkring km 121,7 (har muligvis gået parallelt med hovedsporet fra Mundelstrup station, hvor også stationsgrænsen dengang lå i km 121,8).

Den officielle benævnelse var "Grusgravspor ved Mundelstrup Station, Erhvervet i Forbindelse med Arealerhvervelsen til Anlægget af den i Lov No 115 af 17de April 1916 omhandlede Godsbanegaard i Aarhus."

I 1929 overdrog (tilbageleverede?) Statsbanerne arealet, hvor sidesporet forløb og selve grusgravsarealet, til ejeren af henholdsvis matrikel 3a og 4a. Der tales her om "de aflagte grusgravsarealer", men der jo en del uorden i forhold oplysningern i tjenestekøreplaner m.m., når vi taler årstal.

Et notat fra banetjenestens arkiv:

DSB 2. Distrikt, Banetjenesten 1869,1950 Ib Spormaterialer, div. sager - BB-725
9de banesektion Århus 24-2-1921:

Det i sektionen værende tipvognsmateriel er bundet dels i Mundelstrup Grusgrav ved entr. Hoffmanns skærveknusning, dels i stengravene i Romalt og Nødager.
Ved udførelsen af skinnefri vejforbindelser vil der i de nærmeste år være brug for en del materiel, så det indstilles at der anskaffes 600 m tipvognsspor og 15 stk. tipvogn, som der er indhentet tilbud på.

Guldvang har for år tilbage meddelt, at Hoffmann & Sønner stod for arbejdet i grusgraven i Mundelstrup og også tegnet en sporplan. Hoffmann brugte dog normalt 785 mm sporvidde, mens DSBs tipvognsmateriel var 600 mm. (?)

Også en annonce fra Jyllandsposten 3-8-1920 (beklager jeg ikke har fået den skåret til:

[image]

Selv om DSB i 1929 rent juridisk overdrog arealet, hvor sidesporet forløb, og selve grusgravsarealet til ejerne af de to matrikler, så kan sporet godt have ligget på stedet frem til 1934. DSB kan have haft en aftale med de "nye" ejere om, at mindre partier grus kunne hentes i en 5 årig periode, og under alle omstændigheder var sidesporet (spormaterialerne) fortsat DSB's ejendom og ikke et privat sidespor.

Vh
Morten

Grusgravsporet er udgået fra omkring km 121,7 (har muligvis gået parallelt med hovedsporet fra Mundelstrup station, hvor også stationsgrænsen dengang lå i km 121,8).

Den officielle benævnelse var "Grusgravspor ved Mundelstrup Station, Erhvervet i Forbindelse med Arealerhvervelsen til Anlægget af den i Lov No 115 af 17de April 1916 omhandlede Godsbanegaard i Aarhus."

I 1929 overdrog (tilbageleverede?) Statsbanerne arealet, hvor sidesporet forløb og selve grusgravsarealet, til ejeren af henholdsvis matrikel 3a og 4a. Der tales her om "de aflagte grusgravsarealer", men der jo en del uorden i forhold oplysningern i tjenestekøreplaner m.m., når vi taler årstal.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-942/Thomas Boberg Nielsen.

Godt gået Thomas.

Det er åbenbart lidt svære at få oplysninger frem, om det virkelig har været et ledvogterhus.
Nu har jeg set efter i diverse folketællinger fra 1911 til 1930, desværre også uden brugbart resultat. I disse fremgår der to til tre steder med ledvogterhuse i nærheden af Geding, men der er ikke angivet matrikelnumre for dem.

Jernbanen bygninger var ikke matrikulerede.

Husets beboer var Johan Pind, som var ansat i Mundelstrup station, men ikke som mester. Han lavede regninger for station, og også kunne erstatte stationsmester i aften, jeg har hørt. Her er billed og nogle information: http://www.arkiv.dk/vis/2679005

Hvis det er et oprindeligt vpgterhus, havde det ikke haft nummer 83e men beholdt sit oprindelige nummer, der så havde været 83. De oprindelige huse langs banerne var fortløbende nummereret, mens de senere tilkomne huse blev indplaceret i nummerrækken med et nummer suppleret med et bogstav; a, b, c osv. Husene fik numre kombineret med bogstaver i den kronologiske rækkefølge, de tilkom i. Huse med supplerende bogstav e er derfor almindeligvis bygget ret sent i historien.

Hej!
Fandt det her.

http://www.tilstarkiv.dk/gedingbyvandring/bgledvogterhus.htm

http://www.tilstarkiv.dk/tilst200aar/vej_trafik/vejtra_jernbanen.htm

http://www.geocaching.com/geocache/GC1WKVZ_tilst-0g-omegn-3-mundelstrup-station

mvh peter

Jeg er den nye ejer af Mundelstrup ledvogterhuset, og mange tak for dette her information om huset. Jeg har lavet en Google+ side om huset, hvor renovering og historie om huset skal være udlagt, som er Mundelstrup Ledvogterhus.

Jeg vil gerne hold det i en historiskt korrekt tilstand, så langt som mugligt. Skulle der have været en DSB skilte på huset, tror jer?

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum