S-maskiner til stranden

I en ellers lokalhistorisk spændende gruppe på Facebook om Gribskov kommune er der kommet en kommentar om, at de gennemgående tog fra Kbh til f.eks. Tisvildeleje blev fremført med S-maskiner hele vejen.
Men var det ikke Gribskovbanen selv der stod for disse tog og ikke DSB?
Gribskovbanens skinner har vel ikke kunnet bære vægten af en S-maskine?

Jeg tror ikke, men ved det ikke, at S-maskiner trak de gennemgående tog, men der har været S-maskiner på Gribskovbanen. Som her på en DJK-udflugt i Kagerup. Jeg kan slet ikke huske, at jeg var med, men da jeg har negativerne, må jeg have været det. Jeg har uden held prøvet at finde datoen, men på de andre billeder fra turen er der S-tog i Hillerød og et Y-tog i Kagerup.

[image]

Tom Boye Poulsen

Jeg tror ikke, men ved det ikke, at S-maskiner trak de gennemgående tog, men der har været S-maskiner på Gribskovbanen. Som her på en DJK-udflugt i Kagerup. Jeg kan slet ikke huske, at jeg var med, men da jeg har negativerne, må jeg have været det. Jeg har uden held prøvet at finde datoen, men på de andre billeder fra turen er der S-tog i Hillerød og et Y-tog i Kagerup.

Ifølge Joen Jensens noter var datoen den 15. december 1968 og maskinen DSB S 740.

Hej, jeg var med på S-maskineudflugten i december 1968, fra Kagerup fremførtes toget som arbejdstog frem til et fotostop ved Storkevad, iflg særtogsanmeldelsen måtte S-maskinen absolut ikke køre længere, så der rykkedes tilbage og i Kagerup blev GDS L1 i stedet spændt for, for den videre færd til Gilleleje og julefrokosten på kroen.
Med hilsen Lars Møller Jensen.

I en ellers lokalhistorisk spændende gruppe på Facebook om Gribskov kommune er der kommet en kommentar om, at de gennemgående tog fra Kbh til f.eks. Tisvildeleje blev fremført med S-maskiner hele vejen.

Men var det ikke Gribskovbanen selv der stod for disse tog og ikke DSB?
Gribskovbanens skinner har vel ikke kunnet bære vægten af en S-maskine?

Der er dokumentation for, at der har været kørt med MO-vogne på Gribskovbanen og at GDS L1 har været anvendt i direkte tog til København H. S-maskiner i direkte tog til GDS mangler vi stadig at se dokumenteret.

Hellerup sommeren 1961

[image]

Foto: Holger B.D. Sørensen

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Og i 1962 så toget (P 725) sådan ud. Passage i Hellerup.

[image]

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Ja det er rigtigt. Selv kørt med badetog fra Kh til Gilleje med L! fra Kh og L2 kørte så fra Kagerup med Tisvildedelen. 2 GDS stålvogne og 1 DSB CL.
Bl.a. på p. 33 i bogen Gennemgående vogn til privatbanen, er der et foto af MO-trukket tog Kildeport trinbrædt, så det er også dokumenteret.
Til gengæld har jeg ikke set dokumentation for at der har været DSB-trækkraft på de gennemgående tog på Frederiksværkbanen, og ej heller HFHJ-trækkraft Hillerød-Kh (undtagen til sidst med godstog med ex-DSB-GM-lokos)
Og for god ordens skyld heller ikke doku for DSB-trækkraft på Gennemgående tog på Hornbækbanen de ca 8 år i 30erne disse eksisterede.

Hilsen Ole

Og for god ordens skyld heller ikke doku for DSB-trækkraft på Gennemgående tog på Hornbækbanen de ca 8 år i 30erne disse eksisterede.

På HHGB havde man jo i Helsingør den skarpe værftskurve som var værre inden man flyttede sporene på Grønnehave st. over på den anden side stationsbygningen. Den forhindrede brug af større DSB-trækkraftenheder.

Desuden lå banen dengang med 22,5 kg/m skinner hvor maks akseltryk for drivende hjulsæt med kobbelstangtræk eller banemotorer var 10 t (vogn- og løbehjulsæt 11 t) ved normal hastighed.

Og dertil kommer jo den meget korte periode der var gennemgående tog på HHGB.
Men måske mere underligt med HFHJ?

Ole

Men måske mere underligt med HFHJ?

Gennemgående vogne/gennemgående tog. Forskellen ville nok være begrænset, for de passagerer der skulle fra København til Hundested.

Men måske mere underligt med HFHJ?

Ole

Måske begrundet i praktiske forhold. Når togene kom til Hillerød skulle de jo rebroussere og så var det vel meget oplagt at det andet firmas trækkraft blev koblet på til at fortsætte turen. Det sparer både tid og bogholderi.

Nold

Hvis HFHJ havde rigelig med trækkraft (hvad de jo havde), var der jo heller ingen grund til at "købe hjælp" hos DSB.

Det lyder meget snadsynligt.
Fremgår også af mange fotos med et loko i hver ende af stammen og diverse rangeringstiltag.
Og viderekørsel til GDS (og Lille Nord for den sags skyld) krævede jo ikke så magen rangering.

Ole

-iøvrigt er det samme foto også i den ny Gribskovbanebog, p. 144. (MO, Kildeport)

Ole

I Oversigten fra 1. distrikt over lokomotiver og motorvognes kørsel samt forbrug for juli 1960 er følgende noteret under bemærkninger:

" Der er på DSB's strækninger kørt 8105 lokokm (7175 nyttelokokm) af skinnebustog (HTJ) og herunder præsteret 110000 tonskm hvilket svarer til en gennemsnitsbelastning på 15 tons pr. km. Der er desuden af GDS og OHJ dieselloko kørt 3957 lokokm (3269 togkm og 185 km forspandskørsel) og præsteret 501000 tonskm incl trækkraft og 328000 tonskm ekskl. trækkraft, hvilket svarer til en gennemsnitsbelastning på 100 tons pr. km.
Af DSB motorvogne er der foruden det ovenanførte præsteret 2676 km på OHJ, GDS og HFHJ."

Det kunne så tyde på, at der har været motorvogne ude på HFHJ.

Mvh
Georg

Interessant.
Vel også underligt at der var fuld gensidighed mht trækkraft DSB_GDS og ikke DSB-HFHJ.
Og alm. mix af vogne på alle involverede baner.

Ole

Hilsen Ole

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum