Avatar

Dagens postkort - Krik havn

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 19/2 2014, 20:52 (3981 dage siden)

Der er ikke meget jernbane at se her. Men kig nu godt efter i nederste venstre hjørne. Den er go' nok!

Niels har her oplyst os om, hvor der kan læses lidt mere om bl.a. Krik.

På min hjemmeside om Krik havn kan også ses et par geodætiske kort over området.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort
http://www.havnebaner.dk/home/krik

[image]
Krik havn. Jernbanespor i nederste venstre hjørne. Postkort. "W. K. F. 1991." Postgået 1. november 1906. Poststemplet i bureau Struer-Thisted T 1105(?). Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dagens postkort - Krik havn

af Peter Andersen, Hedehusene, 20/2 2014, 20:17 (3980 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Her er så et kort med lidt flere spor på. Skibet til højre er et af Statens (VBV?) med den kendelige gule skorsten. Kortet har ikke været sendt, så årstallet kan kun sættes til efter 1905.


[image]
Postkort udgivet af C. Buchholz' Boghandel, Thisted. Nr. 1208.

Avatar

Dagens postkort - Krik havn

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 20/2 2014, 20:22 (3980 dage siden) @ Peter Andersen

Her er så et kort med lidt flere spor på. Skibet til højre er et af Statens (VBV?) med den kendelige gule skorsten. Kortet har ikke været sendt, så årstallet kan kun sættes til efter 1905.


[image]
Postkort udgivet af C. Buchholz' Boghandel, Thisted. Nr. 1208.

Kære Peter

Tak for kigget. Må jeg vise dit postkort på havnebaner.dk?

Det spor - ser det ikke lidt bredt ud?

Bedste hilsner

Thomas

Dagens postkort - Krik havn

af Peter Andersen, Hedehusene, 20/2 2014, 20:41 (3980 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ja Thomas, du må gerne bruge mine billeder, både disse og når jeg selv har taget dem.
Sporvidden, den er ganske normal - (1435 mm). Planen var vist engang at lave en sidebane fra Hurup over Vestervig til Krik, men det blev aldrig til noget.
Omkring 1950 blev banen ombygget til 785 mm, og hvis jeg husker rigtig, blev stykket mellem Agger og Krik nedlagt, da man havde fået bygget en anlægsbro på sydspidsen overfor Thyborøn.

Avatar

Dagens postkort - Krik havn - tak

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 20/2 2014, 20:44 (3980 dage siden) @ Peter Andersen

Ja Thomas, du må gerne bruge mine billeder, både disse og når jeg selv har taget dem

Kære Peter

Jeg siger mange tak.

Bedste hilsner

Thomas

Dagens postkort - Krik havn

af Peter Andersen, Hedehusene, 20/2 2014, 20:33 (3980 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Også et billede med tog på har jeg fundet frem. Kortet er postet 14-5-1905 til Viborg. Lokomotivet med stenvognene tilhører en entreprenør, formentlig N. C. Monberg, for Vandbygningsvæsnet havde ikke selv noget arbejdsmateriel, men ejede tilsyneladende kun sporet i starten. Senere købte man vogne af nogle entreprenører, der havde arbejdet der.
Molen ligger der i øvrigt endnu. Min tidligere genbo slog sig ned i et hus for enden af den for at nyde sit otium, men mange år fik han desværre ikke til at nyde stedet.


[image]
Postkort udgivet af L.J. Østergaard nr. 2701.

Avatar

Dagens postkort - Agger havn

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 16/8 2015, 15:15 (3438 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]Agger havn. Postkort postgået 21. juli 1982. Fotografen er kommet en postgang for sent. Jernbanen fra Agger til Krik havn forløb, hvor den forreste række ferielejligheder ses. Hvornår strækningen Agger-Krik præcist blev nedlagt, ved jeg ikke. Så vidt jeg kan se på et luftfoto fra 1975, er strækningen nedlagt før 1975. Guldvang skriver i Jernbane-Bladet i januar 1961, at strækningen Agger-Krik er "svagt benyttet". "Nr. 8136 Agger Havn. Copyright: Wadmanns Forlag. Thisted. Tlf. 07-92 31 66." Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Dagens postkort - Agger Strand

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 14/3 2017, 21:16 (2861 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 14/3 2017, 21:35

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]Postkort. Postgået 23. august 1915. "Hjalmar Lyngbæks Boghandel, Hurup. Eneret 36675." At postkortet er postgået i 1915, fortæller ikke noget om, hvornår billedet er optaget. Men det, der undrer mig, er, at der ingen høfder er at se. Efter hvad jeg har kunne finde frem til, blev høfderne ved Agger Strand etableret omkring 1903. Gad vide, om det vi ser på postkortet, er de "arbejdsbroer", der blev anvendt i forbindelse med høfdebyggeriet? Hvis det er, er de måske besporede. Klik på billedet for højere opløsning.. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak