Danske Statsbaner, DSB 105
Jf. den almindelige ferroviale nomenklatur skulle ovennævnte, såfremt det var et damplok, være en ydmyg lille P; men se her, hvad broderfolket på www.samlingsportalen.se har skudt os i skoene:
Bildnummer: Jvm.KAFO00128: Bildtext: Danske Statsbaner, DSB 105.
Men det skulle vise sig hverken at have med svensk eksport eller Danmark at gøre; thi nummeret "105", der anes påmalet røgkammerdøren nederst, står med umiskendelige belgiske typer.
Lokomotivet er af de belgiske statsbaners NMBS/SNCB "Type 1", der blev fremstillet i 35 eksemplarer af Société Anonyme la Métallurgique, Tubize i 1935 (15) og 1938 (20) som belgiernes svar på et strømlinielokomotiv, se videre: http://en.wikipedia.org/wiki/NMBS/SNCB_Type_1 .
Typen fik eftermonteret røgskærme. "Vort" lokomotiv blev siden omnummereret til "1.005". Et enkelt, nr. 1.002, er musealt bevaret.
Bedste hilsener
Niels