KSB M 1-4

af K564, 13/2 2014, 21:11 (3987 dage siden)

Jeg har et par spørgsmål angående farverne på KSB M 1-4.
De er div. steder (bla. MM-bogen) opgivet, som grønne for neden og gule for oven. Ser man på foto af flytningen af M 1 over København´s havn, og de første prøvekørseler, ser det dog ud til, at M 1 er helt i grøn.
Er der nogen, som kan angive den gule farve lidt mere præcis?
Hvilken farve havde taget?
Jeg går ud fra, at den grønne farve er som på personvognene.

Hilsner Keld

Avatar

KSB M 1-4

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 13/2 2014, 21:36 (3987 dage siden) @ K564

Jeg har et par spørgsmål angående farverne på KSB M 1-4.
De er div. steder (bla. MM-bogen) opgivet, som grønne for neden og gule for oven. Ser man på foto af flytningen af M 1 over København´s havn, og de første prøvekørseler, ser det dog ud til, at M 1 er helt i grøn.
Er der nogen, som kan angive den gule farve lidt mere præcis?
Hvilken farve havde taget?
Jeg går ud fra, at den grønne farve er som på personvognene.

Næsten ensfarvet i 1948:

[image]

[image]

KSB M 1-4

af Steffen Dresler, 13/2 2014, 22:19 (3987 dage siden) @ K564

Go´aften Keld m. fl.

Herunder er Lokomotivets bud på hvordan farverne var på KSB M 1 og M 2.

[image]

Ifølge en skrivelse fra DSB, blev M 1 (nu ved DSB) efter en brand ommalet således, at underdelen blev malet DSB vinrød, overdelen forblev creme. Se foto i bogen "Danmarks jernbaner i 125 år.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

KSB M 1-4

af ojk37, 13/2 2014, 22:29 (3987 dage siden) @ Steffen Dresler

Jeg tillader mig at tvivle på, at M 1-2 blev leveret to-farvet, men ingen tvivl vedr. M 3-4 gjorde!
Ole-Jørn

KSB M 1-4

af Steffen Dresler, 13/2 2014, 23:18 (3987 dage siden) @ ojk37

Det kan du da ha´ helt ret i Ole-Jørn. "Farverne" i MM6 synes ikke at være to-farvede, men den samme over hele vognkassen. Men hvad så? En grøn som p-vognsmateriellet synes umiddelbart fornuftig, eller hvad?
Nå, ikke tvivl om farverne senere også på M3 og M4.

Mvh

Steffen Dresler

KSB M 1-4

af Niels Munch, 13/2 2014, 23:29 (3987 dage siden) @ Steffen Dresler

Der var intet gult oven over vognsiden, så skitsen er forkert. Her bør markeringen - ligesom på førerhustaget - være "grå". Om den i virkeligheden var gråsort eller snavset grøn, var svært at bedømme.

Jeg har kun set lokomotiverne i DSB-tjeneste frem til udrangeringen i foråret 1957, og da var det DSBs praksis, - ligesom med Ardelt og senere MH - at indsmøre lokomotiverne i spildolie. Derfor den grumsede gule (og grønne) nuance på M 2, 3 og 4.

M 1's vognkasse blev efter branden malet DSB-vinrød, ligesom der blev påsat DSB-decaler, men der var intet cremegult tilbage på vognkassen.

M.v.h.
Niels af Vangede & Buddinge

KSB M 1-4

af ojk37, 13/2 2014, 23:36 (3987 dage siden) @ Steffen Dresler

Jeg har ingen anelse om farven ved levering, men mon ikke et "kvalificeret" gæt på grøn (som vognmateriellet), og som Steffen antyder, ikke er helt hen i vejret:-)
Ole-Jørn

KSB M 1-4

af jiko, Struer, 14/2 2014, 00:38 (3987 dage siden) @ Niels Munch

Hej.

Findes der nogle førerrumsbilleder fra disse særprægede lokomotiver, samt de styrevogne Slangerupbanen havde.

KSB M 1-4

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 14/2 2014, 00:44 (3987 dage siden) @ Steffen Dresler

Go´aften Keld m. fl.

Herunder er Lokomotivets bud på hvordan farverne var på KSB M 1 og M 2.

[image]

Ifølge en skrivelse fra DSB, blev M 1 (nu ved DSB) efter en brand ommalet således, at underdelen blev malet DSB vinrød, overdelen forblev creme. Se foto i bogen "Danmarks jernbaner i 125 år.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

--------------

Hej.

Tillader mig at henvise til min "side": http://evp.dk/index.php?page=ksb---rullende-materiel hvor et James Steffensen-foto tydeligt viser, at hele vognsiden var DSB-vinrød efter branden.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=ksb---rullende-materiel

[image]

.

KSB M 1-4

af K564, 14/2 2014, 03:30 (3986 dage siden) @ Niels Munch

Der var intet gult oven over vognsiden, så skitsen er forkert. Her bør markeringen - ligesom på førerhustaget - være "grå". Om den i virkeligheden var gråsort eller snavset grøn, var svært at bedømme.

Niels af Vangede & Buddinge

Tak for de svar som er kommet. Ud fra foto, er jeg som Niels af den opfattelse, at vognkassen over rejsegodsrum og motorrum ikke var gult. Men var den grå eller grøn, jeg kan ikke se det udfra det farvefoto fra Slagerum af M 2 med styrevogn.

Hilsner Keld

KSB grøn

af UTJ, 14/2 2014, 06:55 (3986 dage siden) @ ojk37

Jeg har ingen anelse om farven ved levering, men mon ikke et "kvalificeret" gæt på grøn (som vognmateriellet), og som Steffen antyder, ikke er helt hen i vejret:-)
Ole-Jørn

Vi ved faktisk ikke hvornår KSB-vognene blev grønne og om de var det allerede fra 1906. Jeg mangler at se kilder som siger at de var grønne allerede så tidligt, da kommentaren til leverancen var at personvognene skulle "males som statsbanernes vogne". Den grønne farve kan sagtens være et senere påhit.

KSB M 1-4

af Steffen Dresler, 14/2 2014, 09:40 (3986 dage siden) @ Niels Munch

Go´lidt mere end morgen!

Nå, måtte lige have fat i ham den alt for gamle redaktør af bladet og høre, hvor han havde den farve fra som vist. Den gik gal med pantonefarven under trykning og den er for GUL. Den BURDE mere være som den viste model, altså "en creme".

Hvordan er man så kommet til denne kombination? Jo, lidt snak med JS og DMJK i sin tid samt Farum modelbaneklub. Det var den kombination man kunne enes om var den rigtige, MED DE UNØJAGTIGHEDER ENS "MEMORY-CARD" nu kan have.

Billedet i 125 års bogen side 124 nederst (af JS) viser M2 28. august 1953 efter ændring af den underste del fra grøn og til DSB rød (I´m only the messenger;-) ).

Og da jeg nok også hér vil tage JS som et sandhedsvidne, HAR den været tofarvet i en eller anden kombination.

Så jeg synes der må ligge en opgave og finde ref., favebilleder (DMJK?), skrivelser eller andet. Jeg er personligt ikke i tvivl om M3 og M4 var tofarvede, har masser af sort/hvide billeder, hvor det tydeligt kan ses med en to-kombination, men selvfølgelig ikke selve FARVEN.

God fornøjelse!

God weekend til alle

Steffen Dresler

KSB M 1-4

af Niels Munch, 14/2 2014, 10:03 (3986 dage siden) @ Steffen Dresler

Billedet i 125 års bogen side 124 nederst (af JS) viser M2 28. august 1953 efter ændring af den underste del fra grøn og til DSB rød (I´m only the messenger;-) ).

Gode Steff,

Det er M 2 på JS' billede, og den er beskidt grøn. M 2 har aldrig været i nærheden af DSB vinrød. Det meget beskidte udseende af de gul/grønne M 2, 3 og 4 skyldes, som tidligere nævnt, DSBs hang til at indsmøre sine diesellok i spildolie.

M.v.h.
Niels

KSB M 1-4

af ojk37, 14/2 2014, 10:11 (3986 dage siden) @ Niels Munch

I DJK's bog "Slangerupbanen og dens materiel" på side 23 er foto af M 1 i 1938 - her er ingen tvivl om "tofarvetheden"!
Ole-Jørn

KSB M 1-4

af ojk37, 14/2 2014, 10:23 (3986 dage siden) @ ojk37

Her er vist ingen tvivl om "ensfarvetheden" ;-)
[image]
foto: B&W/arkiv OJK
Ole-Jørn

KSB M 1-4

af Thorbjørn, Kbh Ø, 14/2 2014, 10:34 (3986 dage siden) @ Steffen Dresler

Fra min tid på broen ved Vangede station, husker jeg den gule
nærmest som denne
[image]

KSB M 1-4

af Baumann, 14/2 2014, 11:02 (3986 dage siden) @ Tommy Nilsson

Jeg kan se at KSB M 2 har være hos en klub i Skjern indtil 1992
er den stadig hos de levende?
hvis ja - hvor den henne ... ved en privatmand, DJK hal i Marslev? eller er den blevet ophugget i tidernes gang.

KSB M 1-4

af ojk37, 14/2 2014, 11:51 (3986 dage siden) @ jiko

Har ikke foto af førerrum, men:
[image]
Ole-Jørn

KSB M 1-4

af Lars Henning Jensen, 14/2 2014, 12:03 (3986 dage siden) @ Baumann

Jeg kan se at KSB M 2 har være hos en klub i Skjern indtil 1992
er den stadig hos de levende?
hvis ja - hvor den henne ... ved en privatmand, DJK hal i Marslev? eller er den blevet ophugget i tidernes gang.

Den blev desværre ophugget i Års for en del år siden ...

Den lokale klub, der ejede den, oplyste siden, at man da egentlig gerne ville have afhændet den til DJK eller en anden forening, men at man ikke lige havde kunnet finde ud af at kontakte nogen. Og så var det åbenbart nemmest bare at skrotte køretøjet ...

Nuvel, der var ikke meget KSB M 2 over den røde traktor, men den var faktisk i ganske udmærket stand og kunne relativt let være gjort køreklar.

vh
LH

KSB M 1-4

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 14/2 2014, 12:22 (3986 dage siden) @ ojk37

Det lille (A5) modeljernbaneblad "ModelbaneNyt" (Bent Palsdorf) bragte i sit nummer 1, jan./febr. 1959, denne tegning:

[image]
KSB M 1 og 2.

Jeg "løb" lige hurtigt gennem de tekster, jeg kunne finde i dette og andre numre med KSB-omtaler, i håb om, at der var en byggebeskrivelse med efterfølgende maleanvisning. Desværre. Måske er den der et sted, --men jeg fandt den ikke.

Dengang var man udmærket tilfreds med: "Taget gråt, vognkassen brun og undervognen sort". Havde der bare stået noget lignende, havde vi måske haft lidt styr på det, gul, creme, snavset det ene eller andet eller grå ! ! !

I øvrigt mener jeg da, at "vi tilstrækkeligt gamle" altid i hurtige beskrivelser har omtalt dem som grønne nederst og gule (måske creme) foroven.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=ksb---rullende-materiel

[image]

.

KSB M 1-4

af Steffen Dresler, 14/2 2014, 12:45 (3986 dage siden) @ Thorbjørn

Kære 564!

Inden vi løber ud af tangenten, må vi vel hellere komme tilbage til dit spørgsmål og se om der er en svar.
Mit bud vil være, at vi helt sikkert kan blive enige om, at M 1 og 2 blev leveret ensfarvede. Det kan vi se på diverse fotos, bl.a. vist af OjK her på siden. Hvad farven er må de lærde slås om. Senere blev de ommalet i en tofarvet kombination. Og mon ikke den passer til Thorbjørns erindring. Han har jo set skidtet, ikke sandt! Og det passer jo også med andre observationer.

M 3 og 4 blev leveret tofarvede og mon ikke i samme farvekombination som Thorbjørn husker fra sine "Vangede billeder"?

M 1 blev i DSB tiden ommalet i vinrød, mens M2 beholdt den tofarvede. Den er nemlig fotograferet sådan på Stålvalseværket i 1960!

Både M 3 og M 4 var i 1954 i den tofarvede kombination. Og der er fotodokumentation at M 3 også havde denne i 1956, ovenikøbet stadig med KSB litrering og nr.

I øvrigt endte det sådan:
[image]

Med venlig hilsen og god weekend!

Steffen Dresler

NB: Farver er noget fanden har skabt, vi ser og opfatter ALLE disse forskelligt:-|

KSB M 1-4 (+ 2 fotos)

af Niels Munch, 14/2 2014, 13:18 (3986 dage siden) @ Steffen Dresler

Godt, du kom tilbage på sporet igen, Steff!

De 2 små kom til Stålvalseværket:

[image]
DSB M 1 og ex KSB M 2 på Stålvalseværket, juli 1959 (foto: ESA, arkiv: nm).

M 1 var vel opgivet på dette tidspunkt og røg snart efter i "suppegryden". M 2 var af Valseværket blevet ombygget og havde fået internnr. 12; bl.a. var pakrummet revet af og erstattet af en åben rangerplatform. Og så havde man pietetsfuldt opmalet loket i en flot jægergrøn (tag, førerhus og nederste del af vognkassen) og et cremegult "vinduesbånd". Undervognen sort. Farverne havde man givetvis fundet under alt snavset .....

De 2 store gik alt kødets gang ovre hos vinhandleren:

[image]
Ex KSB M 3 hos HIH i Odense, 27.07.1959 (foto: JB-P, arkiv nm).


M.v.h.
Niels

KSB M 1-4 (+ 2 fotos)

af UTJ, 14/2 2014, 14:16 (3986 dage siden) @ Niels Munch

Godt, du kom tilbage på sporet igen, Steff!

De 2 små kom til Stålvalseværket:

[image]

DSB M 1 og ex KSB M 2 på Stålvalseværket, juli 1959 (foto: ESA, arkiv: nm).

Læg mærke til bogievognen til venstre. Det er undervognen fra en CSS-vogn, dvs en sjællandsk AA-vogn fra 1891. DDS købte nogle til interne transporter.

Avatar

KSB M 1-4

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/2 2014, 15:05 (3986 dage siden) @ Steffen Dresler

Prøveopstilling af signalanlæg i september/oktober 1932 ved Vangedevej på Slangerupbanen (anlægget havde vekslende lys (tobegreb), idet hvert signal var forsynet med to lanterner, hvor den ene blinkede hvidt, når passagen over sporet var fri, og den anden rødt, når tog nærmede sig). Foto offentliggjort i sommeren 1935, men kan altså være fra mellem efteråret 1932 og sommeren 1935, dog mest sandsynligt i efteråret 1932, da signalanlægget var nyt og der derfor var grund til at fotografere det. Fotoet viser - så vidt jeg kan se - M1 eller M 2 i ensfarvet stand. Ommalet til tofarvet hvornår? Kan ommalingstidspunkt indkredses af andre fotos? M 3 og M 4 leveredes angiveligt som tofarvede i 1932.

[image]

KSB M 1-4

af Andersen, 14/2 2014, 15:06 (3986 dage siden) @ Niels Munch

Har altid undret mig en smule over hvorfor de aldrig blev omliteret (måske MT?)
selv efter omlakering til DSB-farver for den enes vedkommende.

de fleste KSB-personvogne og 1 damplokomotiv (litra B) blev omliteret, selvom de ikke engang holdt helt så længe som de 4 dieselloks

KSB M 1-4

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 14/2 2014, 15:14 (3986 dage siden) @ ojk37

Her er vist ingen tvivl om "ensfarvetheden" ;-)
[image]

Det man ser på billedet er den anderledes lysreflektion fra de skråtstillede tagflader og øverste del af førhusets sider. Farveforskel kan man ikke se.

KSB omlitrering

af UTJ, 14/2 2014, 15:34 (3986 dage siden) @ Andersen

Har altid undret mig en smule over hvorfor de aldrig blev omliteret (måske MT?)
selv efter omlakering til DSB-farver for den enes vedkommende.

de fleste KSB-personvogne og 1 damplokomotiv (litra B) blev omliteret, selvom de ikke engang holdt helt så længe som de 4 dieselloks

Det var slet ikke meningen at KSB-materiellet skulle omlitreres. De personvogne, som havde lædersæder blev istandsat og opmalet i grøn farve efter statsovertagelsen. Udvendigt malede DSB "KSB" og KSB-litra og -nummer. Elvarmeapparaterne blev i de almindelige personvogne (ikke de to styrevogne) udskiftet med DSB-dampvarme. Overgangene mellem vognene blev også ændret til DSB-standard.

Året efter overtog DBS også de sydfynske jernbaner og i forbindelse med denne overtagelse besluttede man sig for at KSB's vogne også skulle omlitreres, sikkert fordi man derved regnede med at blive nødt til at beholde de ukurante KSB-vogne noget længere. I første omgang rettede man "K" til "D" og gav personvognene DSB-litra og -nummer, vognene beholdt den grønne (og næsten nye) farve. Få år efter blev en del af personvognene malet DSB-brune og sådan så de ud til udrangeringen i 1954/5.

KSB M 1-4

af K564, 15/2 2014, 00:37 (3986 dage siden) @ UTJ

Dejligt med så mange svar. Hvis man maler en kommende model i Thorbjørns farve valg, og lader det grå starte ved vinduernes overkant, bliver den ikke helt forkert.

Hilsner Keld

Avatar

KSB M 3 eller M 4 (film)

af Morten Flindt Larsen, København K, 15/2 2014, 01:49 (3986 dage siden) @ Niels Munch

For liebhavere er her i ca. 1:25 en hyperkort sekvens af en nogenlunde "upatineret" M 3 eller M 4 under indkørsel til Slangerup før Besættelsen. De lyse farve virker ret lys: http://www.youtube.com/watch?v=-cq1VswBQ6A

Vh
Morten

Avatar

KSB M 1-4 Spørgsmål OT

af ove, Struer, 15/2 2014, 11:12 (3985 dage siden) @ Niels Munch

Jeg har kun set lokomotiverne i DSB-tjeneste frem til udrangeringen i foråret 1957, og da var det DSBs praksis, - ligesom med Ardelt og senere MH - at indsmøre lokomotiverne i spildolie. Derfor den grumsede gule (og grønne) nuance på M 2, 3 og 4.


M.v.h.
Niels af Vangede & Buddinge

Sådan ud af ren nysgerrighed: hvorfor???? Rustbeskyttelse eller hvad? :-)

Avatar

KSB M 1-4 Spørgsmål OT

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 15/2 2014, 14:38 (3985 dage siden) @ ove

Jeg har kun set lokomotiverne i DSB-tjeneste frem til udrangeringen i foråret 1957, og da var det DSBs praksis, - ligesom med Ardelt og senere MH - at indsmøre lokomotiverne i spildolie. Derfor den grumsede gule (og grønne) nuance på M 2, 3 og 4.

Sådan ud af ren nysgerrighed: hvorfor???? Rustbeskyttelse eller hvad? :-)

Formentlig. Før Tectyl og lignende produkter brugte man også at sprøjte undervognen på bilerne med spildolie (i det omfang motorens oliespild ikke sørgede for det.)

KSB M 1-4

af JKJ, 16/2 2014, 22:35 (3984 dage siden) @ K564

Kære Kjeld!

Der har været rigtig mangen god debat ud af det her!
Som en af de meget aktive i klubben der i DK ejer flest KSB vogne. Mener jeg at have en del kendskab til dem. Jeg har også et H0 tog med klassiske KSB vogne og KSB M2. Som jeg købte af en god kammerat fra Tekniske museum som har fået dem lavet rigtig flot!
Dem må du selvfølgelig gerne få billeder af! Jeg mener selv, at han er tæt på det rigtig "2-farvede" look!
For at vende tilbage til hvad jeg arkæologisk har fået fortalt og har undersøgt, så har KSB vognene været LEVERET i den lyse "græsgrønne" farve. Dette er ikke den samme farve til motorlokomotiverne by the way! Men får du lyst til at lave dem er det vel en god info! Jeg tror du vil komme langt med den gule farve som B&W for resten også anvendte til skibe og specielt dampskibe. Den hedder "Creme" ganske enkelt. Og er mit personlige bud på hvad KSB har gjort. Den grønne farve er en forholdsvis mørk en. Meget "a like" noget af det vi har set på de mange fine fotos. Fra lokalhistoriske arkiver her i Farum(hvor jeg bor) har jeg læst i bøger at de blev kaldt ved farven creme og grønne. Der står ikke specifikt hvilken grøn. I øvrigt heller ikke til vognene hvilken der blev brugt.
Til interesserede kan jeg berette at vi mange gange har undersøgt malingen til vognene, og fundet frem til at vi nok ikke kommer tættere. Når man skraber i malingen på nogle af de u restaurerede vogne. kommer først den røde, så en mørk grøn og allerinderst en bleg lysere grøn. Det er den som NSJK har restaureret efter. Derfor ses det på billeder fra 1980'erne at NSJK/ex HgJK vogne var lidt blegere i farven. Senere er de blevet malet om og gjort mørkere, da man mente at noget skyldtes slid! Stafferinger m.m. har man brugt fabrikstegningerne.

Mvh JKJ

KSB M 1-4

af K564, 20/2 2014, 18:08 (3980 dage siden) @ JKJ

Hej JKJ

Tak for dit svar, det falder fint i tråd med de øvrige svar.

Hilsner Keld

KSB M 1-4

af Tonny Ohlsson, 4/11 2014, 19:29 (3723 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej Tommy, jeg er Gl. Hareskov dreng fra 1934, og har set Ksb diesel lokomotiver, mange gange, og Farverne er meget tæt på,
et fantastisk togsæt når de kom op igennem Skoven fra Bagsværd siden , så blev der slæbt noget.

er det et selvbygger sæt der på et af billederne ??

må man bruge billederne til Facebook.

Mvh.Tonny

Avatar

KSB M 1-4

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 31/1 2016, 12:39 (3270 dage siden) @ K564

I dag er 22 billeder af KSB M 1-4 lagt online på Jernbanen.dk. KSB M 2 overlevede længst hos først Stålvalseværket i Frederiksværk og derefter en jysk jernbaneklub. Det rygtes (i denne tråd) at den blev ophugget i Aars. Den seneste notering i databasen er følgende: "Solgt 1992 til Videbæk-Skjern Veteranjernbane". Kan nogen supplere med info om tiden derefter?

Det nyeste billede i databasen er dette:
[image]Findes der nyere billeder af denne maskine?

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak