Fra DSB Bhs til OHJ Bhs
Endelig blev det så slået fast, at Bhs 823 blev til OHJ Bhs 291. Hvor er det dog en smule irriterende, at der skal så lidt til, før man bliver i tvivl om noget mere eller mindre fastslået, men jeg har jo ellers haft min gang i og omkring denne vogn gennem mange år, men har egentlig aldrig skænket vognens OHJ-nummer særlig opmærksomhed. Vognen har for mig altid været Bhs 823; en jysk MO-styrevogn, opbygget af en CL-vogn fra 1952 i vognværkstedet på cvk. Kh i 1968.
Kunne det tænkes, at nogle af læserne på denne side skulle ligge inde med billeder af ophugning af disse vogne, som blev til skrot hos Vagn Henriksen i Århus?
Venlig hilsen
Jens Møller