HFJ M2

På denne side- http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=45394 -spørger ”Søndenfjords” til HFJ M2 således:

På EVP's serie af Dagens Billeder holder der i baggrunden af Frederiksværk station en motorvogn, som godt kunne være hedengangne HFJ M2:
http://evp.dk/index.php?page=dagens-foto-s-juni-2012
Scroll ned til 9. juni og til billedet af Frederiksværk station set mod Hillerød.
Men er det M2?
Den fungerer på billedet som trækkraft for nogle lukkede godsvogne, og det passer meget godt, for ifølge jernbanen.dk blev M2 i sine sidste leveår brugt til rangering i netop Frederiksværk.
http://www.jernbanen.dk/pbane_main.php?s=138&g=m
I øvrigt blev den åbenbart aldrig opgraderet til HFHJ-status, men beholdt det oprindelige banenavn HFJ.

Jeg fotograferede denne motorvogn (og det gjorde mange andre ved samme lejlighed) under DJK udflugt ”Farvel til litra S” engang i vistnok 1967. Beklager kvaliteten eller mangel på samme. Kodak Instamatic med 24 stk. Ektachrome dias, det var hvad vor mor bevilligedes knægten at fotografere med.
[image]

Med venlig hilsen

Steff

Tak - vi fortsætter her.
Glædeligt at der er bevaret flere minder om M2.
mvh
Søndenfjords

Har du evt. set mine resterende fotos af M 2 her:

http://www.drehscheibe-foren.de/foren/read.php?17,4954991,4954991#msg-4954991 ?

M.v.h.
Niels

Har du evt. set mine resterende fotos af M 2 her:

http://www.drehscheibe-foren.de/foren/read.php?17,4954991,4954991#msg-4954991 ?

M.v.h.
Niels

Herlige, skarpe 1959-fotos, tak!
mvh
Søndenfjords

HFJ M2 - og vel især dens bogier - blev også kort berørt i denne tråd.
Der kan nogle af Niels' dejlige billeder af vognen også ses.
Dog fandt vi aldrig ud af, hvad forstærkningen af de ældre svenske 2.1 meter sovevognsbogier, som HFJ M2 blev udstyret med, da den blev ombygget til bogievogn i 1927, gik ud på.
HFJ M2 var som bekendt oprindeligt "født" med lænkeaksler, i stil med øvrige lignende DEVA/ASEA-motorvogne.
Ombygningen til bogievogn omtales i MM 2 side 53, hvor det netop nævnes, at bogierne fik indlagt ekstra bærefjedre.

HFJ M2 - og vel især dens bogier - blev også kort berørt i denne tråd.
Der kan nogle af Niels' dejlige billeder af vognen også ses.
Dog fandt vi aldrig ud af, hvad forstærkningen af de ældre svenske 2.1 meter sovevognsbogier, som HFJ M2 blev udstyret med, da den blev ombygget til bogievogn i 1927, gik ud på.
HFJ M2 var som bekendt oprindeligt "født" med lænkeaksler, i stil med øvrige lignende DEVA/ASEA-motorvogne.
Ombygningen til bogievogn omtales i MM 2 side 53, hvor det netop nævnes, at bogierne fik indlagt ekstra bærefjedre.

M 2's bogier var svensk model 91-bogie. Det med sovevognen er vist noget sludder, for de blev også brugt til mange andre vogne.

Spændende læsning, pragtfuldt køretøj. Havde også fornøjelsen af at se LJ M1 i Bandholm i lørdags. Den er jo også opbygget sådan. Er der nogen der kan oplyse om hvor jeg ´kan læse mere om "lænkeaksler"? og hvordan bar man sig ad med at bygge banemotorer på M2s bogier?

Nold

Spændende læsning, pragtfuldt køretøj. Havde også fornøjelsen af at se LJ M1 i Bandholm i lørdags. Den er jo også opbygget sådan. Er der nogen der kan oplyse om hvor jeg ´kan læse mere om "lænkeaksler"? og hvordan bar man sig ad med at bygge banemotorer på M2s bogier?

Nold

Tysk læseøvelse: lenkachse på wiki

Vielen Dank fü den Hinweis! Aber es muss doch etwas Slaskewerk sein, når det er drivaksler?

Hej alle

Nu håber jeg ikke at jeg spørger dumt, men hvilken/hvilke aksel(er) er som regel den ''lænkede''? Og er der nogen speciel grund til dette?

Mvh Jonathan

Hej alle

Nu håber jeg ikke at jeg spørger dumt, men hvilken/hvilke aksel(er) er som regel den ''lænkede''? Og er der nogen speciel grund til dette?

Mvh Jonathan

"Lænkeaksler" er en dansk undersættelse. Der er tale om styrede aksler. (Nok i modsætning til faste aksler med intet eller meget lidt langsgående spillerum). "Lenk" betyder i et hurtigt ordbogsopslag 'noget styret', 'styrbart'. Lenkwerk er således styretøj og Lenkrad et (bil-)rat. I samme ordbog er Lenkachse oversat til 'styreaksel' hvilket nok ville være bedre end det rædsomme 'lænkeaksel'.

"lænkeaksler" giver en et billede af nogle aksler, der er holdt på plads af nogle lænker/kæder - og det har jeg svært ved at se kunne fungere........

Gert

Er der nogen, der ved hvor man evt kan se nogle tegninger? Helst af konstruktionen på de omtalte eller beslægtede diesellokomotiver, DEVA, el. lign.

Nold

Er der nogen, der ved hvor man evt kan se nogle tegninger? Helst af konstruktionen på de omtalte eller beslægtede diesellokomotiver, DEVA, el. lign.

Hej Nold,

Tegninger af DEVA-lokomotiver ved danske baner findes i MM2, bane bøger 1984 (ISBN 87 88632 03-2).

Som det også vil kunne læses af beskrivelserne her: http://www.jvmv2.se/forum/index.php?id=36782 , er der populært sagt intet særligt at se ved lænkeaksel-konstruktionen ud over akselgafler med fjedre og ophæng samt akselkasser og hjulsæt. Det er dybest set et spørgsmål om, hvor meget "slup" der er mellem delene ;-) .

M.v.h.
Niels

Hej Niels

Tak for oplysningerne. Utroligt at det kan gå uden at akslerne vil kante sig på skrå også selvom det er få mm.

Nold

Her lidt om Lenk (styrbare) aksler.

Lenkachsen (radials, flexible axles, axles adjustable to curves; essieux orientables, essieux radials; sali guidabile), Wagenachsen, deren Verbindung mit dem Rahmenbau ihre radiale Einstellung in den Bahnkrümmungen bezweckt. Die Eisenbahnwagen wurden ursprünglich mit festen (steifen) Achsen, d. s. Achsen, die in der Längsrichtung und in der Regel auch in der Querrichtung des Wagens fest oder nur mit geringem Spielraum im Rahmenbau gelagert sind, ausgeführt. Für diese älteren Wagen mit ihren kleinen Radständen war die Bauart der festen Achse dem anstandslosen Befahren der Bahnkrümmungen nicht hinderlich. Die radiale Einstellung in den Bahnkrümmungen wird für eine Hinterachse in ganz ähnlicher Weise hervorgerufen wie bei einem gewöhnlichen Straßenfuhrwerk, dessen Hintergestell durch einen Drehzapfen mit dem Vorderachsgestell verbunden ist. Wird dieses durch die Deichsel in eine Krümmung abgelenkt, der in Mitte Vorderachse liegende Drehzapfen des Hintergestells also in einem bestimmten Bogen geführt, so stellt sich die Hinterachse genau in die Richtung nach dem Mittelpunkt der Krümmung ein und bewegt sich in letzterer übereinstimmend mit der Vorderachse.
[image]

[Lexikon: Lenkachsen. Enzyklopädie des Eisenbahnwesens, S. 10933
(vgl. Röll-Eisenbahnwesen Bd. 7, S. 97)]