Avatar

Politisk aftale fremmer veterantogskørsel

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/1 2014, 18:53 (4017 dage siden)

Fra Transportministeriet:

"Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) har med et bredt flertal af Folketingets partier (Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) i dag indgået aftale om at fremme veterantogskørslen i Danmark.

Forligskredsen bag aftale om En grøn transportpolitik har i dag indgået aftale om at udmønte puljen til fremme af veterantogskørsel. Der er udmøntet 4,7 mio. kr.

Transportminister Pia Olsen Dyhr udtaler:

- Jeg er glad for, at vi i dag er nået til enighed om at udmønte 4,7 mio. kr. til fremme af veterantogskørslen i Danmark. Jeg er sikker på, at støtten vil gøre stor forskel for de foreninger, som får den, og det vil også fremme turismen.

Pengene er givet til følgende projekter:

Nordsjællands Veteran og Nordisk Jernbaneklub – Etablering af nyt sidespor (0,8 mio. kr.)
Mariager-Handest Veteranjernbane og Mariagerfjord Kommune - Fornyelse af spor mv. (0,4 mio. kr.)
Veterantog Vest – Køb af remise mv. (0,2 mio. kr.)
Museumsbanen Maribo-Bandholm – Renovering af overkørsel mv. (0,5 mio. kr.)
Bevaringsforeningen Gedser Remise – Udskiftning af sveller mv. (1,3 mio. kr.)
Hedelands Veteranbane – Udskiftning af sveller (0,3 mio. kr.)
Veteranbanen Bryrup-Vrads – Udskiftning af skinner og sporskifter (0,4 mio. kr.)
Veteranbanen Haderslev-Vojens – Udskiftning af sveller (0,8 mio. kr.)

Fakta:

I den politiske aftale fra 21. marts 2013 om ”En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.” blev det besluttet at afsætte en pulje til fremme af veterantogskørsel.
14 veterantogsforeninger har søgt om tilskud for i alt 27,1 mio. kr. til 19 projekter.
Siden 2011 er der tildelt ca. 10 mio. kr. i støtte til veterantogsforeningerne."

Politisk aftale fremmer veterantogskørsel

af Svend, Storkøbenhavn, 28/1 2014, 21:45 (4017 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Bevaringsforeningen Gedser Remise – Udskiftning af sveller mv. (1,3 mio. kr.)

Spændende læsning :-)
Gad vide om Gedser Remise skal overtage hele strækningen mellem Gedser og Nykøbing F, for 1,3 mio kr dækker vist lidt mere end udskiftning af sveller på den del af Gedser station, som foreningen råder over.

Politisk aftale fremmer veterantogskørsel

af Carsten, Valby, 28/1 2014, 21:57 (4017 dage siden) @ Svend

Jeg mener der er tale om strækningen Gedser - Fiskebæk.

Med venlig hilsen

Carsten

Politisk aftale fremmer veterantogskørsel

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 28/1 2014, 22:15 (4017 dage siden) @ Carsten

Hvis der bliver penge tilovers fra sporrenovering, kan de vel bruges på Gedser Remise ;-)

Politisk aftale fremmer veterantogskørsel

af Carsten, Valby, 28/1 2014, 22:21 (4017 dage siden) @ Steen Nielsen

Hej Steen

Selvom du har en ;-) på vil jeg alligevel bemærke, at sådan fungerer puljen ikke!
Puljemidlerne udbetales kun til dokumenterede udgifter indenfor det ansøgte formål.

Med venlig hilsen

Carsten

Politisk aftale fremmer veterantogskørsel

af Holger Sørensen, Hedehusene, 29/1 2014, 09:29 (4016 dage siden) @ Carsten

Så må det håbes, at der udvises respekt for kulturarven og undgås betonsveller og langskinnespor.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Politisk aftale fremmer veterantogskørsel

af Jaer, Aarhus, 29/1 2014, 10:49 (4016 dage siden) @ Holger Sørensen

Så må det håbes, at der udvises respekt for kulturarven og undgås betonsveller og langskinnespor.

Men der fordrer så, at der afsættes midler og ressourcer til at vedligeholde det "gamle" spor. Betonsveller og langskinne spor (altså færre laskede stød) giver mindre ressourcebehov.

For godt et-to år siden fik MHVJ på en god kilometer af sporet rettet alle stød op og efterspændt laskebolte, men der gik kun een sæson, så var stødene allerede løse igen. Og det var ikke pga. dårligt arbejde. Dette arbejde krævede mange mandetimer, der nok vil være bedre brugt på materiellet.

Så valget står egentligt mellem at bruge de få tilrådighed værende timer på sporarbejde eller restaureing af materiel, for det strømmer jo ikke ligefrem ind med medlemmer.

Og hvor mange vil egentligt bemærke, hvis stræknignerne mellem stationerne ligger som langskinnespor med betonsveller? Det vil kun de få, nørdede entusiaster, mens det brede publikum ikke vil bemærke det.

/Jan

Politisk aftale fremmer veterantogskørsel

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 29/1 2014, 15:09 (4016 dage siden) @ Jaer

For godt et-to år siden fik MHVJ på en god kilometer af sporet rettet alle stød op og efterspændt laskebolte, men der gik kun een sæson, så var stødene allerede løse igen. Og det var ikke pga. dårligt arbejde. Dette arbejde krævede mange mandetimer, der nok vil være bedre brugt på materiellet.

Det er måske fordi sporet har svævende stød? Sådanne er mere vedligeholdelsekrævende end dobbeltsvellestød, svævende stød skal eftergås og understoppes hvert forår.

En anden ting som også er vigtigt, er ballastens beskaffenhed. Det nytter ikke meget at lægge et bedre spor hvis man stadig har den gamle, nedbrudte grusballast.

Politisk aftale fremmer veterantogskørsel

af Anders Madsen, 30/1 2014, 11:47 (4015 dage siden) @ Steen Nielsen

Hvis der bliver penge tilovers fra sporrenovering, kan de vel bruges på Gedser Remise ;-)

Det hænger sådan sammen, at strækningen fra Gedser til Væggerløse har Banedanmark hele tiden skullet stå for.
Men så kom det ind i billedet, at Banedanmark kunne brug strækningen helt til Fiskebæk til prøvekørsler i forbindelse med indførelse af nye signaler. Derfor er det Banedanmark, der også skal stå for den strækning.
I stedet for skal Gedser Remise kun sætte de 8 kilometer i stand og vedligeholde mellem Gedser og Fiskebæk. På denne strækning må remisen nu køre uden at spørge nogen.
Så de 1,3 mio. kr. skal bruges til udskiftning af sveller og signaler ved overkørsler. At remisen så havde søgt om 1,6 mio. kr. er en anden sag.

Derudover har remisen modtaget tilsagn om næsten 1. mio. kr. fra Guldborgsund Kommune og LAG-Guldborgsund til udskiftning af den resterende del af taget i udstillingsområdet.

Politisk aftale fremmer veterantogskørsel

af UTJ, 30/1 2014, 12:57 (4015 dage siden) @ Anders Madsen

Det virker som om vi nu ser endnu en bane, der er i stand til systematisk at holde sig et mål for øje. Langsomt men sikkert. Det er påfaldende at Faaborg og Gedser pt. viser sig levedygtige, også med finansiering der overstiger hvad de 'gamle' foreninger har vist sig i stand til.
;-)

Politisk aftale fremmer veterantogskørsel

af Søndenfjords, 29/1 2014, 09:41 (4016 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Pengene er givet til følgende projekter:

Nordsjællands Veteran og Nordisk Jernbaneklub – Etablering af nyt sidespor (0,8 mio. kr.)

Lyder spændende. Hvad er planen?

Lyntogenes triumftog mod Lillebælt
Lyntogenes triumftog mod Lillebælt

Lars Christensen har været i avisarkivet og fundet tre reportager fra indvielsen af Lillebæltsbroen og indsættelsen af de nye lyntog i 1935. Artiklerne blev bragt i Berlingske Tidende og Randers Amtsavis.

Læs mere

Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak