Frihavnen og Østerport - luftfoto - men hvornår?
En venlig læser af mine hjemmesider har sendt mig dette udaterede billede. Kan Herreværelset være behjælpelig med at indkredse et årstal?
Jeg har desværre ikke billedet i højere opløsning.
Jeg har ikke surfet på nettet for at finde ud af, hvor billedet stammer fra eller hvornår det eventuelt er taget.
Thomas Boberg Nielsen
Lige over Østerport Stations to remiser kan man se en hvid "klat". Det er det på Østerbro kendte Domus Portus, Østbanegade 103. Det er 15-17 etager og et markant indslag på Østbanegade.
Huset blev bygget færdigt i 1963. På fotoet ser det ikke ud til at have mere end 4-5-6 etager. Og slet ikke de endelige 15-17 etager. Så fotoet må være før 1963.
Måske kan nogle skibskyndige genkende nogle af de mange skibe i havnen?
Et meget fint håndtegnet kort fra 1964 viser ligeledes en del bygninger/pakhuse/siloer som ikke fremgår af billedet. F.eks. siloerne ved nr. 41 og 42:
http://media-cache-ec0.pinimg.com/originals/78/c7/39/78c73950048c3b8855fec39e75e1b21f.jpg