Gåde - nu med rutebilstation

af Michael Olsen, 25/1 2014, 17:51 (3959 dage siden)

Kære herrer.

I forlængelse af mit bidrag til tråden om benzin service vognene ved Storebæltsoverfarten (se evt. her), nævnte jeg 10 ældre negativer, jeg omsider har fået scannet. Det femte vil jeg gerne have hjælp til at stedfæste.

Det forestiller en ukendt rutebilstation - må vel have ligget i tilknytning til en jernbanestation. Jeg kender hverken dato eller fotograf. Prøv at se på billedet herunder. Jeg har lavet et udsnit af bussens bomærke samt af skiltet til venstre på bygningen, hvis det er til nogen hjælp.

[image]

[image]

[image]

Med venlig hilsen
Michael Olsen

P.S. Inden nogen spørger, hvad de sidste fem negativer forestiller, så kan jeg nævne, at de to er fra Kastrup Lufthavn og de tre fra Københavns Sporveje. Så de har ikke den store relevans her i dette forum, med mindre I insisterer.

Gåde - nu med rutebilstation

af UTJ, 25/1 2014, 18:02 (3959 dage siden) @ Michael Olsen

Insisterer......

Gåde - nu med rutebilstation

af Michael Olsen, 25/1 2014, 18:05 (3959 dage siden) @ UTJ

Insisterer......

Ikke før I har løst gåden om rutebilstationen :-)

Med venlig hilsen
Michael Olsen

Avatar

Gåde - nu med rutebilstation

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 25/1 2014, 20:07 (3959 dage siden) @ Michael Olsen

Det forestiller en ukendt rutebilstation - må vel have ligget i tilknytning til en jernbanestation.

Når man har en Rutebilstation ligger de ofte netop ikke ved jernbanestationen.
I Hillerød f.eks. lå Rutebilstationen 500 m. gang fra stationen på Hostrupsvej - ca. der hvor Galleriernes P-hus ligger nu.
Der har givet være andre steder hvor det har været sådan, men du har ret i at hvis pladsen ved stationen tillod det var rutebil knudepunktet ved stationen.

Gåde - nu med rutebilstation

af gamle ole, 25/1 2014, 20:41 (3958 dage siden) @ Michael Deichmann

Både ja og nej. I Hillerød var der ganske vidst en rutebil St bag ved Hovedgaden i vestlig retning, men der var jo også en "satelitrutebilstation" ved jernbane stationen i nv-retning paralellelt med GDS perronspor.
Har vi ikke tidligere haft fotos af denne? f.ex fra Niels M?


Ole

Gåde - nu med rutebilstation

af Gert, Aalborg, 25/1 2014, 20:47 (3958 dage siden) @ gamle ole

I det "gode gamle Kjøge" inden verden gik af lave, havde busserne "rede" på torvet. En del af dem kørte dog forbi stationen.

Gert

Gåde - nu med rutebilstation

af Niels Munch, 25/1 2014, 21:27 (3958 dage siden) @ Michael Olsen

God aften Michael,

Jeg vidste, jeg havde set billedet før, nemlig "Topografi 17"; men det kvalificerer mig næppe som modtager af en brødrister eller anden sidegevinst sådan bare at køre i ring :-D .

Der er ingen tvivl i mit sind om, at vi ser en privatbanerutebil. DSB brugte ikke vingehjul på siden af busserne, men bogstaverne "DSB" med krone over. Her er slet ingen krone. Til gengæld er der nedenunder vingehjulet enten privatbaneinitialer eller vognnummer. Og ikke så mange privatbaner brugte lyse mavebælter.

Nu venter jeg blot på et lyst indfald .....

M.v.h.
Niels

Gåde - nu med rutebilstation

af Michael Olsen, 26/1 2014, 00:03 (3958 dage siden) @ Niels Munch

Jeg vidste, jeg havde set billedet før, nemlig "Topografi 17"; men det kvalificerer mig næppe som modtager af en brødrister eller anden sidegevinst sådan bare at køre i ring :-D .

I lige måde god aften.

Ja, det er rigtigt, at jeg for en del år siden lagde en relativt dårlig kopi på min hjemmeside. Men nu har jeg så fået dem scannet i noget nær bedste kvalitet, og så ville jeg forsøge igen, om det skulle være muligt at få flere oplysninger.

Og til alle de øvrige som indtil nu har skrevet: Lad det nu ikke udvikle sig til en diskussion om, hvorvidt en rutebilstation lå tæt eller længere væk fra en jernbanestation. Eller om der var en af hver slags i en given by.

Jeg synes, der kunne være spændende, hvis I kom med et forslag/løsning til placeringen, så billedet får lidt mere 'værdi', og vi kan dele vores viden.

Men nu er det i seng for mit vedkommende. Glæder mig til at se, om der er nye indlæg i morgen.

Med venlig hilsen
Michael

Gåde - nu med rutebilstation

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 26/1 2014, 10:56 (3958 dage siden) @ Michael Olsen

Lad det nu ikke udvikle sig til en diskussion om, hvorvidt en rutebilstation lå tæt eller længere væk fra en jernbanestation. Eller om der var en af hver slags i en given by.

Det kan sagtens være interessant i sammenhæng med stedfæstelse af billedet.

Avatar

Gåde - nu med rutebilstation

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 26/1 2014, 14:02 (3958 dage siden) @ Erik Olsen

Lad det nu ikke udvikle sig til en diskussion om, hvorvidt en rutebilstation lå tæt eller længere væk fra en jernbanestation. Eller om der var en af hver slags i en given by.


Det kan sagtens være interessant i sammenhæng med stedfæstelse af billedet.

Ja, jeg bragte det på bane fordi det så kunne indsnævre feltet af mulige lokationer til byer, hvor rutebilstationen lå et andet sted en jernbanestationen.
Jeg tror simpelthen ikke man ville benytte begrebet "Rutebilstation" om rutebiler, der holder på stationspladsen eller lignende lige op af jernbanestationen, sådan som det f.eks. er arrangeret i Hillerød idag.

Gåde - nu med rutebilstation

af gamle ole, 27/1 2014, 11:55 (3957 dage siden) @ Michael Deichmann

Jeg mener iøvrigt at man havde det samme fænomen udover det nævnte med torvet i Køge som jeg husker ihvertfald for 121s vedkommende, et lignende arrangement i Faxe-torvet, og Sorø, hvor stationerne jo lå "langt" ude af byen? (på Sjælland)

Ole

Gåde - nu med rutebilstation

af gamle ole, 26/1 2014, 10:51 (3958 dage siden) @ Michael Olsen

Det ville da være yderst interessant at se dem også:-)
(Vi er jo en lille flok der også interesserer os for (bane)busser/rutebiler):-P


hilsen Ole

Gåde - nu med rutebilstation - løsning??

af Ole Gold ⌂, 25/2 2014, 10:32 (3928 dage siden) @ Michael Olsen

Det forestiller en ukendt rutebilstation - må vel have ligget i tilknytning til en jernbanestation. Jeg kender hverken dato eller fotograf. Prøv at se på billedet herunder. Jeg har lavet et udsnit af bussens bomærke samt af skiltet til venstre på bygningen, hvis det er til nogen hjælp.

Jeg tror jeg har et godt bud - efter et par hints fra en ligesindet !!

På udsnittet af bussens bomærke kan der godt stå VLTJ. På kortal 1954 har jeg "planket" dette billede fra Lemvig (læg især mærke til de ens pakhuslignende bygninger i baggrunden):

[image]

Og her ligger en artikel hvor en del af pladsen hvor bussen holder er med (se side 2 nederst i billedet) .

Så jeg holder på Lemvig daværende rutebilstation.

Med venlig hilsen

Ole Gold

Gåde - nu med rutebilstation - løsning??

af Niels Munch, 25/2 2014, 11:45 (3928 dage siden) @ Ole Gold

Kære Ole,

[image]

Jeg må være enig med dig. Lemvig var også en teori, jeg luftede med Jens Birch for nylig, men vi manglede "den rygende pistol".

Rutebilen kan i givet fald være VLTJ Opel Blitz/Ørum P. fra 1941 (efter udelukkelsesmetoden). Der er endvidere fotografisk belæg for, at VLTJ anvendte vingehjul af den viste udformning på sine rutebiler (ref.: Jens Birch "Levigruterne", Foreningen Busfronten 2000 (ISSN 0907-2810).

Og så glæder vi os til at se Michael Olsens fotos fra Kastrup Lufthavn og Københavns Sporveje - som tidligere nævnt i tråden!

Bedste hilsener
Niels

Gåde - nu med rutebilstation - og bonusfoto

af Michael Olsen, 26/2 2014, 12:29 (3927 dage siden) @ Niels Munch

Kære herrer i værelset.

Tusind tak for jeres input. Og som tidligere lovet får I de fem foto. Som sagt kender jeg hverken optagelsestidspunkt eller fotograf.

[image]
Kastrup.

[image]
Kastrup.

[image]
Kastrup - udsnit af ovenstående.

[image]
Enghave remise.

[image]
Mozarts Plads.

[image]
Frederiksborgvej ved Frederikssundsvej.

Med venlig hilsen
Michael

Gåde - nu med bonusfoto af remise

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 21/2 2015, 11:25 (3567 dage siden) @ Michael Olsen


[image]
Enghave remise.


Hej

Det er lidt pudsigt at billedet viser en linje 2 og en linje 8 som til daglig hjemmehørte i Sundby remise, til med skiltet mod Amager.

sporanlægget er (næsten) ens på de to steder men bygningerne stemmer godt med Enghavevej (?)

[image]

fra Københavns Sporvejes jubilæumsskrift 1911-1936.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Gåde - nu med rutebilstation - og bonusfoto

af Steffen Dresler, 21/2 2015, 12:11 (3567 dage siden) @ Michael Olsen

Go´formiddag!

Tidsmæssigt tror jeg nu ikke der er sammenhæng mellem billederne, men billedet fra Kastrup kan næsten dateres indenfor et år.

Flyet i baggrunden synes at være en VIKERS WIKING, der blev anskaffet 1947 og blev solgt i 1949. Flyet synes at have en tidlige SAS bemaling, de fik i 1948.
Så mit gæt er mellem 1948 og 1949.

Med venlig hilsen og forhåbentlig fortsat god weekend

Steffen Dresler

NB: Havde sporvognene ikke stafferinger omkring dette tidspunkt?

Lemvig rutebilstation - bevisfoto

af Niels Munch, 20/2 2015, 20:47 (3567 dage siden) @ Ole Gold

[image]

At det faktisk er Lemvig Rutebilstation kan ses af dette foto:

[image]
www.arkiv.dk - Nummer B1893. Lemvig Rutebilstation, 1950-1960. Fotograf Ukendt.
Størrelse 2000 x 2637 pixel. Materiale S/h positiv. Arkiv Lemvigegnens Lokalhistoriske Arkiv.


M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak