Rudme Station på Sydfyn?

af Johannes Lund Rasmussen, 23/1 2014, 10:30 (4008 dage siden) @ schack

Hej Schack!

Tak for dit gæt, som slet ikke er så vildt endda. Det kan sagtens være denne ulykke, min farbror Anders Marinus Rasmussen var så berørt af. Det kunne være interessant, om artiklen havde indeholdt navne på de medvirkende 'togfolk', ikke for at 'hænge nogen ud', men for at finde ud af, om min farbror var indblandet i ulykken på nogen måde.

Der er så det ved det, at Anders Marinus først blev ansat som stationsmester i Rudme i 1952, hvilket jo er 17 år efter ulykken. Men måske har han været i området før 1952. Jeg ved det ikke (endnu!)

Jeg er selv født i 1950, og jeg kan huske en meget dyster samtale mellem min far og Marinus om en alvorlig togulykke, og at Marinus var dybt præget af den. Samtalen har sikkert fundet sted engang i slutningen af 1950'erne, hvor vi, der boede langt væk i Himmerland, besøgte min farbror og hans kone: Marinus og Amanda i Rudme.

Det er måske sådan, at han, da han fik stillingen i Rudme, har tænkt meget på det ansvar, han dermed fik, for at alt gik rigtigt til i forbindelse med afviklingen af togtrafikken gennem hans område. Jeg kan huske, at han var en meget 'korrekt' og ansvarsfuld mand. Tingene skulle gøres rigtigt!

Konklusionen på denne historie er indtil videre og andet er bevist, at du har fundet frem til beretningen om den ulykke, jeg søgte. Tusind at for det!!

Mvh
Johannes Lund Rasmussen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak