Fredericia Mdt 1968, kulkassen på N

af Steffen Dresler, 20/1 2014, 22:07 (4010 dage siden) @ Georg Schmidt

Go´aften til alle!

Bemærk venligst her ganske tydeligt, at kulkassen på N-maskinen er ændret i forhold til BR 50/BR 50ÜK. Det er sjældent det ses på foto. Men hér havde Georg jo øje for det, da han sikkert vidste, at jeg ville bruge billedet i 2014;-)
Ved hjælp af i bogstaveligste forstand de forhånden værende søms principper, blev kulkassens indhold for kul formindsket. Dels havde man ikke brug for så meget kul i de daglige kørsler og ikke mindst, formindskede det tenderens metervægt.
Man nittede/svejsede indvendigt nogle metallister (brugte) og fæstede på dem (brugte) brædder fra godsvogne således at de dannede en skrå væg. Den skrå bræddevæg blev beklædt (sømmet) med tynd (brugt) jernplade. Øverst i tenderen blev "loftet" hen til den forhøjede kulkasses bagkant beklædt med træpap, senere tjærepap. Den lille "firkant" der anes på loftet, var dannet som en lille "stol" og her lagdes bl.a ekstra kulskovlen og noget af ildværktøjet.

Med venlig hilsen og forsat god - forhåbentligt - aften

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak