Avatar

Dagens postkort - Aarhus havn - englænder ukendt sted

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 19/1 2014, 23:26 (4011 dage siden)

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.havnebaner.dk/home/aarhus/pt-ukendt-sted

[image]
Aarhus havn et - indtil videre - ukendt sted. Indtil videre er dette billede det eneste i mit arkiv, hvor man ser en englænder midt på en havneplads. Vi bemærker, at englænderen ikke er asfalteret og at den i stedet er markeret med advarselstrekanter. Et noget specielt arrangement, som jeg ikke har set andre steder. Jeg er ikke helt sikker på, hvor på Aarhus havn vi præcist befinder os og beder om læsernes hjælp. Jeg har en sporplan fra Aarhus havn fra 1933, men kan ikke finder englænderen herpå. Så jeg gætter på, at englænderen er etableret efter 1933. Bagerst til venstre ses et par personvogne og et damplokomotiv. Postkort. "Stenders Forlag. Eneret - Aarhus 799 K." Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dagens postkort - Aarhus havn - englænder ukendt sted

af Lars, 19/1 2014, 23:30 (4011 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Vi er nede ved Kalundborgfærgen, så det må være ca på Europaplads.

Dagens postkort - Aarhus havn - englænder ukendt sted

af Lars, 19/1 2014, 23:46 (4011 dage siden) @ Lars

Kan det ikke være denne her midt i billedet?

[image]

Avatar

Dagens postkort - Aarhus havn - englænder ukendt sted

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 20/1 2014, 00:51 (4011 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ud fra bilerne i baggrunden er vi i 1950'erne - hældende mod de tidlige 1950'ere.

Dagens postkort - Aarhus havn - englænder ukendt sted

af Lars Henning Jensen, 20/1 2014, 09:27 (4011 dage siden) @ Lars

Kan det ikke være denne her midt i billedet?

[image]

Stedet passer fint med Kalundborgbådens (ikke -færgens ...)tidligere placering før anlægget af bilfærgelejet på "Århus Havnestation" omkring 1960.

Mvh
LH

Dagens postkort - Aarhus havn - englænder ukendt sted

af morten t, 20/1 2014, 10:03 (4011 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Ja ud for toldboden
Hilsen Morten

Avatar

Særlig begivenhed

af shipmik, 20/1 2014, 11:03 (4011 dage siden) @ Michael Deichmann

Placeringen er rigtig nok, som på peget af Lars fra Esbjerg. Men anledning til at Kalundborg lagde til ved pier 1 står hen i det uvisse. Det er en eller anden særlig begivenhed, idet Jylland og Kalundborg før 1960 lå længere til højre i billedet - i princippet agten for Hafnia, der var ejet af D/S Anholt og i fart mellem Århus-Anholt og København og sejlede på ruten fra 1926 til rederiet trådte i likvidation i 1963. Det hænger nok også sammen med at Q-maskinen er på kajen med tre personvogne. Det var heller ikke normalt på den kaj. Men hvorfor har jeg ingen ide om. Damperen i baggrunden losser i øvrigt kul til DSB's lagerplads på Søndre Mole.

Bent Mikkelsen
shipmik

Særlig begivenhed

af Asger Christiansen, 20/1 2014, 11:30 (4011 dage siden) @ shipmik

Her et gæt: Kalundborg bådene/færgerne/skibene (vælg selv Lars H.) lagde i en periode til ved Pier I, fordi man var ved at ombygge færgepieren med spor, færgelejer, havnestation m.m. til de kommende hurtigfærger "Prinsesse Anne-Marie" og "Prinsesse Elisabeth"

Dagens postkort - Aarhus havn - englænder ukendt sted

af Niels Munch, 20/1 2014, 12:02 (4011 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]

Med alle de gode besvarelser er stedet nu indkredset til Pier I ud for Toldboden. Til "anledningen" kan jeg ikke bidrage, men måske lidt til overblikket:

[image]
www.danskebilleder.dk - 1958 Århus Havn. Udsigt fra sydøst over kornpieren, mellemarmen, dampskibsbroen, færgepieren, pier I og pier II. Luftfotografi. Århus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling. Billednummer: CD0219-071002. Filnavn: b775100-CD0219-071002-11613-print.jpg .

På Pier I genfindes i hvert fald den største bygning samt havnekran.

Et detailfoto med denne bygning og havnekraner:

[image]
www.danskebilleder.dk - Århus Havn 07.1960. Pier I. Fotograf: Pedersen, Poul. Århus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling. Billednummer: CD0573-132568. Filnavn: b775100-CD0573-132568.tif .

Bagved fotografen "englænderen".


Bedste hilsener
Niels

Dagens postkort - Aarhus havn - englænder ukendt sted

af Georg Schmidt, 20/1 2014, 12:24 (4011 dage siden) @ Niels Munch

Som det var før færgepieren.

[image]
Postkort Stender 33.

Mvh
Georg

Dagens postkort - Aarhus havn - englænder ukendt sted

af Georg Schmidt, 20/1 2014, 13:34 (4011 dage siden) @ Georg Schmidt

Området dengang der stadig var noget at se på Århus havn.

[image]
1970, foto Sillesen.

[image]
1975 med Mette- og Mikkel Mols.

Mvh
Georg

Avatar

Dagens postkort - Aarhus havn - englænder ukendt sted

af shipmik, 20/1 2014, 14:51 (4011 dage siden) @ Georg Schmidt

Ja, det er jo er herligt billede. Jeg tror Asgers bud med at det var en midlertidig placering under bygning af færgepier er et ret realistisk bud på den særlige begivenhed. Det må have været noget rangermæssigt ret bøvl at få Q-maskinen med vogne ud på pieren og tilbage på Århus H.
1970-billedet viser Skipper Kaj Gregersens Margot(i forgrunden med gul skorsten), der gik fast på Stålvalseværket i Frederiksværk. Med stævnen til ses skipper Edvard Schmidts Uno (fra Fredericia). Pudsigt nok så købte Kaj Gregersen sin Margot fra Edvard Schmidt og da den den Uno og den første af fire i familien Schmidt. Det sorte træskib er Activ af Hadsund, der var ejet og sejlet af skipper Einar Sørensen fra Hadsund, mens det næste skib ved kajen er en tysk coaster. Vistnok Petra Gunda.

En lille detalje: De oplagte Mols-færger… Mette hed på dette tidspunkt METTE MO. Det navn havde den fra juli 1974 til oktober 1977.

Bent Mikkelsen
shipmik

Dagens postkort - Aarhus havn - englænder ukendt sted

af Asger Christiansen, 20/1 2014, 15:05 (4011 dage siden) @ shipmik

Nu har jeg fundet noget i mine gamle notater: færgepieren blev anlagt inden man havde taget beslutning om en hurtigrute. Færgepieren blev anlagt for at give bedre forhold for både DSB og DFDS.

Mens anlægsarbejderne stod på, lagde Kalundborg rutens skibe til ved Pier I - altså som på postkortet - fra 20. august 1953 til 29. september 1957

Særlig begivenhed - et OT-spørgsmål til de skibskyndige

af Lars Henning Jensen, 20/1 2014, 16:42 (4011 dage siden) @ Asger Christiansen

Her et gæt: Kalundborg bådene/færgerne/skibene (vælg selv Lars H.) lagde i en periode til ved Pier I, fordi man var ved at ombygge færgepieren med spor, færgelejer, havnestation m.m. til de kommende hurtigfærger "Prinsesse Anne-Marie" og "Prinsesse Elisabeth"

God eftermiddag!

Som det indirekte fremgår af Asgers kommentar ovenfor, har han og jeg netop haft en lille "korrespondance" mht. DSB-skibene M/S Jylland og M/S Kalundborg (I).

Jeg på min side holder stædigt på, at de ikke er færger, men passagerskibe - uanset at de rent faktisk kunne medtage et antal biler, som kørte ind og ud gennem en port i siden. Ganske som eksempelvis M/S England og M/S Winston Churchill.
Asger mener - vist - at de er færger ...

Hvad siger dette forums kloge hoveder udi den slags?

(jeg bøjer mig gerne for enhver "dom", der giver mig ret :-) )

P.f.t!

vh
LH

Særlig begivenhed - et OT-spørgsmål til de skibskyndige

af Asger Christiansen, 20/1 2014, 17:24 (4011 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Jer er nu ikke helt skråsikker på ordet færge i denne forbindelse. Hvis kan kigger på Wikipedia - som man ikke altid skal tro på - gives denne definition:

En færge er en skibstype, der transporterer personer, biler, jernbanetog mv. fra én færgehavn til en anden – (og retur). En færge udfylder samme funktion som en bro.

Avatar

Særlig begivenhed - et OT-spørgsmål til de skibskyndige

af shipmik, 20/1 2014, 18:00 (4011 dage siden) @ Asger Christiansen

I min maritime verden var Jylland og Kalundborg passagerskibe uagtet at de kunne tage biler og andet gods. Akkurat som C. F. Tietgen og Hans Broge, som de delte kajplads med et af billeder i denne tråd. Det var også passagerskibe, som havde plads til biler på lastdækket eller afløserne Jens Bang og H. P. Prior. Færgebegrebet begynder når vi når til ro/ro og gennemkørselskonceptet. Så der er forskel.

Bent Mikkelsen
shipmik

Særlig begivenhed - et OT-spørgsmål til de skibskyndige

af Anders D, 20/1 2014, 18:01 (4011 dage siden) @ Asger Christiansen

Som det fremgår af definitionen sejler en færge fra en færgehavn til en anden.
Med hvad er da en færgehavn? Det er det "leje, der er bygget til en færge. Her er bygget ramper, trapper og andre nødvendigheder for at få passagerer, biler, togvogne eller andet til eller fra borde".
Med andre ord: En færge er et fartøj, der går i fast rutefart mellem to eller flere havne, som er indrettet med særlige landanlæg, der er tilpasset fartøjet så lastning og losning kan håndteres.
Var der særlige landanlæg til "Kalundborg" og "Jylland" ?

Særlig begivenhed - et OT-spørgsmål til de skibskyndige

af ivar, 20/1 2014, 19:11 (4010 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Citat fra Den danske ordbog:

(større) skib som sejler i fast rutefart over et bælt, sund el.lign., og som transporterer passagerer, biler, tog eller gods

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=f%C3%A6rge&tab=for

Farvandet mellem Århus - Kalundborg kan vel næppe kaldes et bælt, sund e.l.

Avatar

Særlig begivenhed - et OT-spørgsmål til de skibskyndige

af Morten Flindt Larsen, København K, 20/1 2014, 19:56 (4010 dage siden) @ Lars Henning Jensen

DSB selv har ligesom søfartsmyndighederne aldrig betragtet M/S "Jylland" og M/S "Kalundborg" som færger. De var motorskibe, hvilket også fremgår af det foranstillede "M/S". M/F "Kalundborg" var derimod en motorfærge.

I min verden er færger i vores moderne verden fartøjer, hvor man indlader køretøjer (hestevogne, biler, tog, trailere) via en port i stævnen. I ældre tider var færgebegrebet derimod - så vidt jeg ved - primært knyttet til ret korte overfarter, hvor der godt kunne være tale om små ro- eller trækfærger, som alene i kraft af deres beskedne størrelse ikke faldt inde under kategorien "skibe". Man blev "færget" over en å, et sund eller et bælt, men ikke over et hav.

Men det er altså blot, hvad jeg tror.

Vh
Morten

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Særlig begivenhed - et OT-spørgsmål til de skibskyndige

af Thomsen.dk, Esbjerg, 20/1 2014, 22:53 (4010 dage siden) @ Anders D

Hej.
Min farfar sejlede i mange år med M/S Kalundborg.Så når vi spurgte hvor er farfar,nede på FÆRGEN ,blev der svaret hvis han var på tur.
Så mon ikke det var en færge.
Kan huske at de havde levende dyr på vogndækket (hvis man kunne kalde det sådan) Hele færgen lugtede af komøj når man kom til Koldby Kås.Vel ude igen,så på med brandslangerne og så var dækket rent.Der var lavet boxe til dem,men der var meget lavt.En varebil ( rugbrød ) kunne ikke holde derinde.
Men gad vide om man tænkte i penge dengang.Udenfor sæsonen sejlede de kun fra Århus og til Kalundborg. Den anden færge (Jylland) modsat.Kun lørdag/søndag var der dobbelttur,altså retur.Det var disse ture jeg af og til var med på som "blind".
Poul

Avatar

Dagens postkort - Aarhus havn II - "Nordhavnen"

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 21/1 2014, 21:03 (4009 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

De postkort, jeg har valgt at vise under overskriften "Dagens postkort", vises i den rækkefølge, som de ligger i "stakken". Det vil sige, at det kan ske, at der to eller flere dage i træk - eller med få dages mellemrum - vises postkort fra samme by.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.havnebaner.dk/home/aarhus/nordhavnen

[image]
Nordhavnen. Postkort. "K. Witt-Møllers Kunstforlag, København. Eneret. Serie 492." Der er masser af havn på dette postkort, men ikke ret meget jernbane. Vi bemærker dog to jernbanespor på kajen i forgrunden. Det er postkortfabrikanten, der benævner området "Nordhavnen". Nu til dags taler man vistnok om Bassin 2(?) Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dagens postkort - Aarhus havn II - "Nordhavnen"

af ivar, 21/1 2014, 23:30 (4009 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Nå, det ligner da en repræsentant fra DSBs sejlende1 afdeling, der ligger i forlængelse af C. F. Tiegten

Dagens postkort - Aarhus havn II - "Nordhavnen"

af Asger Christiansen, 21/1 2014, 23:34 (4009 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ja, der er nok ingen århusianeren, der vil kalde det Nordhavnen.
DFDS skibet "C.F. Tietgen" der ses, blev bygget 1928 - til venstre for skibet skimtes, at jernbanens gamle svingbro over åen er der endnu. Svingbroen blev erstattet af en betonbro i 1944.

Dagens postkort - Aarhus havn II - "Nordhavnen"

af Asger Christiansen, 21/1 2014, 23:50 (4009 dage siden) @ Asger Christiansen

Det andet fartøj er DSB M/S "Jylland, bygget 1933. Så postkortet er taget mellem 1933 og 1944 (hvor svingbroen forsvandt). Da der ikke er malet dannebrogsflag på DFDS skibet - hvad der var under krigen - kan dateringen yderligere indskrænkes til 1933-1940

Avatar

Dagens postkort - Aarhus havn III - Sydhavn

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/1 2014, 22:15 (4000 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Her må være noget for Bent Mikkelsen at more sig med. Aarhus Sydhavn er et populært sted - selv Niels Munch har været der og et enkelt billede mere - af nyere dato - findes her.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.havnebaner.dk/home/aarhus/sydhavn

[image]
"Fra Aarhus Sydhavn". De åbne godsvogne til højre i billedet er noget fortegnede. Hvad er det for et pudsigt lille fartøj, der ligger nederst i billedet - det ligner en flydende pølsevogn, men er vist en "Fiskeforretning"? Postkort. "m 30 - Aarhus Kunsthandels Forlag Eneret J. J. N. 12 520 -." Postgået 14. juli 1930. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dagens postkort - Aarhus havn III - Sydhavn

af Gert, Aalborg, 30/1 2014, 23:49 (4000 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

"Den sjove båd" ligner en typisk fiskesalgsbåd bygget på et hyttefad. Så kunne de levende fisk gå i hyttefadet.

Gert

Dagens postkort - Aarhus havn III - Sydhavn

af Niels Munch, 31/1 2014, 08:36 (4000 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

Billedet findes i øvrigt - i uretoucheret form - på www.danskebilleder.dk med flg. billeddata:

Århus Havn, Sydhavnen, Slippen. Datering: 1924-03-31. Fotograf: Riis Knudsen, Waldemar.
Arkivnavn: Århus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling.
Billednummer: CD0049_021139. Filnavn: b775100_CD0049_021139-8756-print.jpg .

På Danske Billeder dukker p.t. i alt 27 motiver op, når søgekriteriet "Slippen" anvendes.


Bedste hilsener
Niels

Avatar

Dagens postkort - Aarhus havn IV - havnestationen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/2 2014, 22:45 (3986 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort
http://www.havnebaner.dk/home/aarhus/havnestationen

[image]
En MO(?) og et par personvogne er på vej til eller fra havnestationens perron. Måske holder toget allerede helt stille; men det kunne nu, hvis det altså allerede holder stille, godt have rykket lidt frem, så passagererne ikke skulle gå så langt. Vi bemærker, at der længere fremme i sporet holder en undervisningsvogn(?). Gad vide hvad den laver der? Var det "almindeligt" at have en undervisningsvogn holdende der? Men det er da i hvert fald centralt i forhold til byen! Havnestationen ligger på "Færgepieren". Til venstre herfor ses Bassin 1, derefter Pier 1, Bassin 2, Pier 2, Bassin 5 og Pier 3. Postkort. "Elle, Danmark - Eneret 460." År:?. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dagens postkort - Aarhus havn IV - havnestationen

af Niels Munch, 14/2 2014, 00:07 (3986 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

Tak for endnu et Århus-kig!

Kan den grå/blå have været en udstillingsvogn, der også havde denne bemaling?

Måske oven i købet denne:

[image]
www.danskebilleder.dk - DSB, Århus Havn, 09.1960. DSB's ekspeditionskontor i jernbanevogn ved Kalundborgbåden.
Fotograf: Rahbek-Clausen, Ib. Århus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling. Billednummer: CD0283-091051. Filnavn: b775100-CD0283-091051-637-print.jpg .

Var den nyopførte færgestation ikke taget i brug endnu på dette tidspunkt?

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Havnestationen

af shipmik, 14/2 2014, 00:54 (3986 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Datering af postkortet er sådan nogenlunde: Sommeren 1966 med færgen Najaden under bygning hos flydedokken. Hans Broge (stoppede 1969) ved DFDS-terminalen, og coasteren med brun overbygning på den modsatte er Agnete ejet af Århus Mørtelkompagni og solgt i sommerne 1968.
Og Århus Flydedok byggede ingen så store skibe efter Najaden.

Bent Mikkelsen

Avatar

Dagens postkort - Aarhus havn IV - havnestationen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 14/2 2014, 01:04 (3986 dage siden) @ Niels Munch

Tak for endnu et Århus-kig!

Kan den grå/blå have været en udstillingsvogn, der også havde denne bemaling?

Måske oven i købet denne:

[image]
www.danskebilleder.dk - DSB, Århus Havn, 09.1960. DSB's ekspeditionskontor i jernbanevogn ved Kalundborgbåden.
Fotograf: Rahbek-Clausen, Ib. Århus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling. Billednummer: CD0283-091051. Filnavn: b775100-CD0283-091051-637-print.jpg .

Kære Niels

Efter at have søgt lidt, kan jeg se, at vi har haft vognen oppe at vende i denne tråd, og at konklusionen var, at der ikke var tale om samme vogn. Eller rettere sagt: Vognen stod et andet sted på det tidspunkt. Hvis der altså er tale om samme vogn. Men måske Per eller Georg ved mere?

Bedste hilsner

Thomas

Avatar

Dagens postkort - Aarhus havn V - Gamle Havn

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/3 2014, 20:08 (3969 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jermbanehistorisk grundforskning - det nye sort
http://www.havnebaner.dk/home/aarhus/gamle-havn

[image]
Hvidmalet godsvogn på kajspor Aarhus Gamle Havn. Postkort. "N. K?ka Forlag Aarhus - Eneret U 9?" Postgået 12. september 1914. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dagens postkort - Aarhus havn V - Gamle Havn

af Asger Christiansen, 2/3 2014, 21:43 (3969 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Dette sted blev kaldt for dampskibsbroen. Til venstre for pakhusene lå svingbroen, der førte banen over åen.
Med en poststempling 1914 kan kortet ikke være ret meget ældre - når man bemærker sig bilerne på kajen.
Den hvide godsvogn har et kun tocifret vognnummer, så det kunne være en vogn fra HHJ.

Avatar

Dagens postkort - Aarhus havn VI - Toldboden

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 31/3 2014, 21:24 (3940 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Klik på postkortet for højere opløsning.

Med venlig hislen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort
http://www.havnebaner.dk/home/aarhus/toldboden

[image]
Masser af godsvogne foran Toldboden. Postkort. "HB Nr. 1063." År: ? Klik på postkortet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dagens postkort - Aarhus havn VI - Toldboden

af Niels, Aarhus, 1/4 2014, 11:54 (3940 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

Herligt billede af Aarhus Havn.

Årstal:
Efter 1932 - den firkantede bygning mellem Toldboden og fyret er bygget i 1932 og det ny spir på Domkirken er færdiggjort omkring 1931.

Før 1956 - Aarhus Katedralsskole som ses foran Domkirken har endnu ikke fået sin ualmindeligt grimme festsal tilføjet. Den er bygget i 1956.

Jeg tror dog billedet er fra slutningen af 30-erne, da jeg mener, at den store havneudvidelse med østhavnen blev færdig kort før besættelsen. Dette er selvfølgelig afhængigt af, om fotoet er taget udenfor havneindsejlingen eller indenfor. Jeg går dog ud fra, at fyret, som vi kan se lige midt i billedet, er indsejlingsfyret, og så kan billedet næppe være taget efter havneudvidelsen.
Men der er sikkert nogle havneeksperter;-) som i kraft af mere sikker og præcis viden er i stand til at komme tidspunktet meget nærmere, end en almindelig århusianer, som blot synes, at det er sjovt at gætte.

Venlig hilsen

Niels H.

Avatar

Dagens postkort - Aarhus havn VII - Kornpier

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 29/4 2014, 20:19 (3911 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Klik på billedet for højere opløsning. Kan I se MH'eren?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort
http://www.havnebaner.dk/home/aarhus/kornpier

[image]
Aarhus havn. I forgrunden Bassin III med Kornpieren. Postkort. "Hedin Luftfoto. Stenders Forlag - Farvefoto - Copyright - Nr. 149 719 669 - 1980." Jeg gætter på, at de sidste fire cifre er årstallet for postkortets udgivelse. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Dagens postkort - Aarhus havn VII - Kornpier

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 30/4 2014, 09:43 (3911 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det er jo rent "find Holger", men er det den her?
[image]

Avatar

Dagens postkort - Aarhus havn VII - Kornpier

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/4 2014, 19:38 (3910 dage siden) @ Michael Deichmann

Det er jo rent "find Holger", men er det den her?
[image]

Kære Michael

Det var i hvert fald den, jeg fik øje på. Jeg går ud fra at det er en MH og ikke en MT; men det kan kendere sikkert afgøre?

Bedste hilsner

Thomas

Særlig begivenhed - et OT-spørgsmål til de skibskyndige

af FS1954, 1/5 2014, 11:36 (3910 dage siden) @ Anders D

Mellem København (Havnegade) og Malmø (Skeppsbron) sejlede ØresunDSBådene med passagerskibe (Ørnen, Absalon, Gripen m.v.), der kunne medtage biler m.v. via åbninger i skibssiden. DSB, der var medejer af ruten, omtalte altid denne overfart som De Store Både (DSB), hvilket var fremhævet i annoncetekster m.v.

I "Danmarks Rejseforbindelser 1967" er overfarten placeret i forbindelse med de øvrige færgeruter, og de tekniske bestemmelser for overførsel af motorkøretøjer følger bestemmelserne i hæftet "Danske Statsbaner, Færger" (side 27 i de hvide blade). En 'båd' kan altså godt være en 'færge', ser det ud til.

Med venlig hilsen,

FS1954

--
FS1954

Særlig begivenhed - et OT-spørgsmål til de skibskyndige

af ojk37, 1/5 2014, 20:31 (3909 dage siden) @ FS1954

Jeg har haft fornøjelsen at gøre tjeneste som 2. mester i motorskibene M/S ABSALON og M/S ØRNEN – nuvel, vi kunne medtage ca. 15 hhv. 20 biler, men det gjorde dem ikke til færger; de var heller ikke i skibsregistret registreret som sådan. At man brugte fælles takst- og andre bestemmelser gør dem heller ikke til færger!
På 66-bådene (Bornholm) skelnede vi også mellem skibe - f.eks. M/S BORNHOLM og M/S KONGEDYBET (som også kunne medtage biler) - og færger - M/F HAMMERSHUS og M/F BORNHOLMERPILEN.
Ole-Jørn

Avatar

Særlig begivenhed - et OT-spørgsmål til de skibskyndige

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/5 2014, 21:43 (3909 dage siden) @ FS1954

Ja, du har helt ret! Søfartsmyndighederne, der må antages at være den højeste sagkundskab på området i dette land, og som normalt definerer, hvad der er et skib og hvad der er et skib, og hvad der er en færge (se f.eks:
Danmarks Skibsliste) har været helt galt afmarcheret. Derimod har redaktionen af DSB's køreplaner og brochurer (DSB's reklamekontor i samarbejde med køreplanskontoret) ligget inde med "de vises sten" på området. De smarte "marketing-drenge" og køreplanlæggerne er de sande søfartskyndige - eller også har de blot været pragmatiske og medtaget visse bilbefordrende skibsruter i køreplanens færgeafsnit, fordi kunderne ellers var blevet forvirrede. Men det bliver skibet nu altså ikke til en færge af.

Vh
Morten

Avatar

Særlig begivenhed - et OT-spørgsmål til de skibskyndige

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/5 2014, 21:46 (3909 dage siden) @ ojk37

Det har du misforstået, Ole Jørn; det er, hvad alle andre end søfartsmyndighederne kalder skibe henholdsvis færger, der definerer, hvad der er hvad. :-P :-D

Vh
Morten

Særlig begivenhed - et OT-spørgsmål til de skibskyndige

af Lars Henning Jensen, 1/5 2014, 22:17 (3909 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Ja, du har helt ret! Søfartsmyndighederne, der må antages at være den højeste sagkundskab på området i dette land, og som normalt definerer, hvad der er et skib og hvad der er et skib, og hvad der er en færge (se f.eks:
Danmarks Skibsliste) har været helt galt afmarcheret. Derimod har redaktionen af DSB's køreplaner og brochurer (DSB's reklamekontor i samarbejde med køreplanskontoret) ligget inde med "de vises sten" på området. De smarte "marketing-drenge" og køreplanlæggerne er de sande søfartskyndige - eller også har de blot været pragmatiske og medtaget visse bilbefordrende skibsruter i køreplanens færgeafsnit, fordi kunderne ellers var blevet forvirrede. Men det bliver skibet nu altså ikke til en færge af.

Vh
Morten

Hørt!
;-)
vh
LH

Avatar

Dagens postkort - Aarhus havn VIII - Sydhavnsgade

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/6 2015, 17:57 (3502 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort
[image]
Postkort. Årstal: Ukendt. I midten Sydhavnsgade - tidligere Slagtehusvej. Nederst til venstre Aarhus Offentlige Slagtehus. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Dagens postkort - Aarhus havn IX - Toldboden

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 26/10 2015, 10:13 (3367 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]Masser af spor ved Toldboden og også et helt tog. Kendere kan sikkert ved at kigge på billedet i højere opløsning, fortælle lidt mere om, hvad det er for et tog vi ser? Jeg undrer mig i øvrigt over togets placering - det er hverken på vej til Aarhus Ø eller til havnestationen - men måske har det noget at gøre med, at vi er før havnestationens tid? Postkort. Postgået 27. august 1961. "Stenders Forlag. - Aarhus 1054 K." Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dagens postkort - Aarhus havn IX - Toldboden

af Hans Peter Balle, 26/10 2015, 11:16 (3367 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej

Jeg vil tro at toget er på vej ned til lejet for Kalundborg bådene fra før Hurtigruten startede.

Med hensyn til tidspunktet for fotograferingen vil jeg forslå omkring 1957. Det er ser ud som om C.F. Møllers tilbygning til Aarhus Katedralskole er under opførelse men ikke helt færdig. Den blev såvidt jeg har kunnet se på nettet indviet i 1957.

mvh
Hans Peter

Avatar

Dagens postkort - Aarhus havn X - Toldboden

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 12/9 2016, 08:40 (3045 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]Masser af godsvogne - på kryds og tværs. Postkort. Postgået 25. november 1912. "Aarhus Kunsthandel, Eneret". Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dagens postkort - Aarhus havn X - Toldboden

af Peter Sloots, 12/9 2016, 13:58 (3045 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Imponerende bygning. Jeg måtte lige ind på Google Street View for at se om den stadig findes, hvad den tilsyneladende gør.

PS

Dagens postkort - Aarhus havn X - Toldboden

af Niels Munch, 12/9 2016, 15:55 (3045 dage siden) @ Peter Sloots

[image]Aarhus, Toldboden fotograferet fra Dokk1 den 12.05.2016 (nm).

M.v.h.
Niels

Avatar

Dagens postkort - Aarhus havn - Bassin 1

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 26/9 2016, 12:23 (3031 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]Klik på billedet for højere opløsning. Så vidt jeg kan se, har vi Bassin 1 til højre og i forgrunden udløbet af Aarhus Å. Godsvognene til venstre holder således på kajen i den sydlige ende af Bassin 1. Postkort. Postgået 6. februar 1942. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dagens postkort - Aarhus havn - Bassin 1

af Peter Jørgensen, 26/9 2016, 17:14 (3031 dage siden) @ Rolf Berg

Viser dette Århus billede Bassin 1 fra den anden side ?

http://www.stamps.dk/en-GB/lot/49761/denmark-c-f-tietgen-m-s-dfds-stenders-no-641

mvh Rolf Berg


Hej Rolf

Begge billeder er taget fra Mellemarmen, Thomas´er taget næsten inde ved Mindet, og det du henviser til er taget ud for Revalgade. På Thomas´billede har du Domkirken ude til venstre, og på det billede du henviser til er Domkirken ude til højre, derfor er de begge optaget fra Mellemarmen, og ja, det der Bassin 1.

M v h
Peter

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak