Dagens opdatering - GDS-triangler

af UTJ, 19/1 2014, 17:05 (4026 dage siden)
redigeret af UTJ, 19/1 2014, 17:42

Sikke en dejlig mængde billeder af GDS M 1, 2, 3, 4 og 5.

Der er dog lidt kludder i billederne af M 1 og M 5.

M 1 først. Vognen var involveret i et 'kraaaaasjhhh' i 1936 som det jo nok hedder på Anders-And-sprog. M 1 blev efterfølgende genopbygget.
[image]
GDS M 1 i Hillerød, 1936 (arkiv:UTJ)

På Tommys billeder kan forskellen dels ses på den bagbords side hvor der er ekstra 'pyntelister' på teakklædningen mellem vinduerne i passagerafdelingen. Sikkert fordi man genbrugte så meget teaktræ som muligt. Forskellen ses også på tagventilerne (grove), der tilsyneladende er blevet monteret forkert, drejet 90° og dermed med ribberne til luftindtag i længderetningen. På M 2 var tagventilerne i oprindelig position til ophugningstidspunktet. De to vogne har også truthornet placeret forskelligt.

Der er også havnet nogle M 3-billeder under M 5 og det er tydeligt at se forskel på de store triangler der alle havde forskelligt tagkølerarrangement, med M 5 med flest kølere på det sidste. M 4 kørte vist rundt med to afpillede kølere i slut-50'erne, men fik senere fjernet dem, så der til sidst kun var én tagkøler tilbage.

M 5 i mellemstadium:
[image]
GDS M 5 i Hillerød - vognkassen i forgrunden - på vej til Baneafdelingen (P Thomassen/arkiv UTJ)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak