Hvorfor meget bred perron 1 i Brabrand?
Oprindeligt (1862) har perronen ikke været så bred. Den har efter DJDS' sædvanlige standard formentlig kun strakt sig næsten ud til kabelkasserne, og så har hovedperronsporet ligget, hvor den senere perronudvidelse ses, mens det sekundære perronspor (krydsningsspor) har ligget ved siden af med en meget smal mellemliggende træperron med "trappetrin" på indersiden. Det har senere sporombygninger gennem stationen herunder etableringen af dobbeltspor så ændret på. Århus H-Brabrand fik dobbeltspor 7.9.1936 og Brabrand-Mundelstrup 6.9.1937. Karnappen med centralapparatet ser ud til at være fra det tidspunkt, men kan også være nyere, da anlægget blev saboteret 4.5.1945.
Vh
Morten
--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.