Billeder af de "små" SFJ loko i drift ved DSB efter1-4-49.

af Steffen Dresler, 8/1 2014, 18:30 (4022 dage siden)

Go´aften her i ”The lounge”.

I forbindelse med skriveriet om de små sydfynske lokomotiver (SFJ 1, 2, 9, 10, 36, 37, 38 og RFB 4) i jernbanemuseets årsskrift, stødte jeg på nogle – eller manglende – informationer i kildemateriale fra DSB vedr. den ny DSB litrering og nummerering lokomotiv- og motormateriellet skulle have fået, da DSB pr. 01. april 1949 overtog ansvaret.

I en skrivelse M1138/49 af 03-02-1949 beder Maskinafdelingen værkstedet i Nyborg om at fremstille 2 stk. skilte pr. overtaget lokomotiv og motorvogne. Skiltene skulle være med sort baggrund og lokomotivets nye litra og nr., formen ligesom på DSB eget materiel. Denne skrivelse vil i dag være at se på som en ”norma” skrivelse, altså noget der ønskes gennemført, men ikke altid bliver fulgt/gennemført af mange årsager, ændring i opfattelse, overhaling af virkeligheden etc.

Der er INGEN tvivl om, at ALT SFJ materiel indledningsvis fik tildelt et administrativt DSB litra og nyt nr., for elleres kunne det ”nye” materiel ikke styres hverken trafik-, driftsmæssigt eller økonomisk. MEN både fotografier og skrivelser viser, at dette ikke blev gennemført fuldstændigt. Altså, at den ny litrering og nr. IKKE blev PÅSAT alle materielenhederne. Bl.a. ved vi, at SFJ 10, der skulle have DSB NF 110 IKKE blev omlitreret, da der jo findes et billede af lokomotivet, EFETER det er udrangeret og stadig med SFJ nr. Det samme gælder for de to lokomotiver SFJ 1 og 2, der skulle have været litreret BF 304 og BF 305. De var begge hensatte og den ene med kedel og vandkasserne aftaget ved overtagelsen. Og værkstedet i Aarhus skriver ved skr. 626.13 af 20. juli 1949, at det ikke kan betale sig at gøre noget ved dem, da de er for små til DSB brug og at de skal sælges.

En yderligere forstærkning af, at ikke alt materiellet muligvis IKKE fik enten den ny nummerskive eller påført ved overføringsbilleder som ved DSB eget materiel er, at KUN to af de mindre lokomotiver blev optaget i DRM, nemlig SFJ 9, der blev til DSB litra FF 109 og SFJ 36, der blev til DSB litra NF 101.

Sidst kunne en indikation for ikke at omlitrere materiellet være den, at DSB faktisk ikke havde brug for de mindre lokomotiver, bortset fra de to optaget i DRM og at man ret tidligt omkring overtagelsen, muligvis havde truffet denne beslutning. Bortset fra de to lokomotiver optaget i DRM, havde de resterende lokomotiver kun en samlet rangertid på omkring 3 måneder pr. lokomotiv i gennemsnit efter overtagelsen. Det vil sige, at de meget populært sagt, blev "kørt tomme for kul og vand" og herefter erstattede af DSB egne lokomotiver, hvor nødvendigt. Yderligere var ingen af de små lokomotiver – trods en fastlagt termin ved Cvk Ar – på værksted for S eller L reparation. Dem der skulle, blev nemlig hensat samme dato de skulle indgå. Og de lokomotiver, der havde længere frist, blev udrangerede længe før end dato for indgang til værksted.

Det jeg søger hjælp til er, om nogen af læserne har og kan vise/kender til/kan give en reference til billeder (fotodokumentation) af FF 109 (SFJ 9), NF 102 (SFJ 37), NF 103 (SFJ 38) og BF 306 (RFB 4) optaget EFTER den 1. april 1949.
På forhånd tak for hjælp:-) !

Under alle omstændigheder kan litreringsspørgsmålet på de små lokomotiver blive be- eller afkræftet. Og DET er vel ikke så ringe endda jernbanehistorisk, vel?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


NB: Alle de store lokomotiver, litreret DSB litra AF og IF blev alle optaget i DRM samt fik påført nyt litra og nr.
De få udrangeringsskrivelser der er fundet samt eventuelle salgsnotaer, anvender selvfølgelig den DSB administrative litrering for styring handelsmæssigt.
DJM fotoarkiv set igennem, skribenter spurgt og webmaster Tommy har set sit igennem, men uden resultat.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Billeder af de "små" SFJ loko i drift ved DSB efter1-4-49. - Steffen Dresler, 8/1 2014, 18:30 [*]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak