tagryttervogne

Jeg har tit funderet på, hvorfor man byggede tagryttere på de gamle vogne - hvad var formålet med denne ekstra og fordyrende konstruktion? Jeg kan se, at der kan komme lidt lys ind fra siden, og der har tilsyneladende også været nogle spjæld der kunne åbnes til friskluft. Er det den eneste grund?
Konstruktionen er ikke hentet med fra hestevognen, som fra starten af lagde grunden til meget af konstruktionen af jernbanevogne.

Gert

Jeg har tit funderet på, hvorfor man byggede tagryttere på de gamle vogne - hvad var formålet med denne ekstra og fordyrende konstruktion? Jeg kan se, at der kan komme lidt lys ind fra siden, og der har tilsyneladende også været nogle spjæld der kunne åbnes til friskluft. Er det den eneste grund?
Konstruktionen er ikke hentet med fra hestevognen, som fra starten af lagde grunden til meget af konstruktionen af jernbanevogne.

Gert

Der nok tre ting som gør sig gældende:

1) ventilation
2) lys
3) tidens modetrend

Med gas- og oliebelysning var aftrækket nok også bedre i taget. Desuden gav tagventilation nok også mindre støv og røg ind i kupéerne end blot en mulighed for at åbne sidevinduerne.

Og de lyskassen/tagrytteren er først kommet senere end jernbanen, så der er ingen tvivl om at det er en jernbaneopfindelse, godt hjulpet af jernbanernes mindre restriktive vægtkrav.

Ja, ventilation og lys; belysningsamaturer i form af store olielamper, der sættes ned i taget fra oven, kræver plads, hvis de ikke skal rage for langt ned i kupeen. Her var tidligere tiders næsten flade vogntage ikke hensigtsmæssige. Samtidig skulle vogntagene også være til at gå på for det personale, der nedsatte lamperne i taget, så det var almindeligt med løbebrædder ved siden af tagrytteren. På de mindre avancerede baner med sparsom vognbelysning har tagrytteren nok mest tjent ventilationsformål (og som UTJ skriver: moden). Da vognene senere forsynedes med elektrisk lys, blev tagrytterens eneste formål ventilation, og så - vil jeg tro - har man fundet det mere hensigtsmæssigt at bygge hvælvede tage i stedet for at gå tilbage til de flade do. De så man jo ved ombygningen af ældre kupévogne til 'moderne' vogne i 1930'erne og 40'erne. De hvælvede tage kunne forsynes med ventilationsventiler, der krævede mindre vedligeholdelse end tagrytterens 'luftgæller', og samtidig opnåede man en god lofthøjde inde i vognen.

Vh
Morten

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Tak for de gode svar.

Gert

Konstruktionen er ikke hentet med fra hestevognen, som fra starten af lagde grunden til meget af konstruktionen af jernbanevogne.

Ikke desto mindre kendes fænomenet også fra hesteomnibusser og tidlige rutebiler, hvor det muliggjorde, at man (selv Kuhlmann) kunne stå oprejst i midtergangen:

[image]
www.danskebilleder.dk - Hillerød 1923, Frederiksværksbanens Lokalstation, 'Prøvevogn'. Driftbestyrer Kuhlman med stok og cigar og i uniform stationsforstander Eskildsen.
Fotograf: Staunstrup, Thorvald; Helsingørsgade 33, og 29 (1895-1971); Hillerød Lokalarkiv. Billednummer: A0295. Filnavn: 295-90-35-8114-print.jpg .

Men det er vist "en anden sag" ;-) .

M.v.h.
Niels

Det er da et herligt billede af noget der var engang. En fryd at se.

Gert

. . . eller som her:

[image]
KSB M 4 + AB 1 eller 2 m. fl, København L. - 25. september 1938.

Bogievognen bagved er ganske vist den ene af de to Amagerbane-vogne AB A 1 og 2, som KSB lejede, da Amagerbanen nedlagde persontrafikken i 1933, men disse to vogne var næsten på millimeter magen til de to KSB-vogne som var ombygget til nedenviste styrevogn(e).

Foto: J. Steffensen.

[image]
KSB S 1, her som DSB FG 4991, her overbygget med tøndetag, men . . . -- Vassingerød. Juli 1954.
v---^

[image]
Tagrytteren er nok dækket udefra, men stadig synlig indefra.

Bemærk også varmeovnene under sæderne. Her var KSB hurtige, med elektrisk opvarmning.
(To sidste fotos: evp).

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=ksb---rullende-materiel

[image]

.....her overbygget med tøndetag, men . . .

Uff, Erik. 'tøndetag' er en undersættelse fra tysk. Det hedder altså Hvælvet tag på dansk!
;-)

.....her overbygget med tøndetag, men . . .

Uff, Erik. 'tøndetag' er en undersættelse fra tysk. Det hedder altså Hvælvet tag på dansk!

-------------------------

Uff, UTJ, så er vi vist mange "undersættere" her i landet. Ikke desto mindre har jeg ordet "tøndetag" stående flere steder, bl. a. i et "fint" skrift helt tilbage fra 1930´erne.

Så indtil videre hedder det "tøndetag" hos mig - og Du er velkommen til at kalde det "hvælvet tag" uden at Du skal høre noget derom fra min side. :-)

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=januar-2014

[image]

.....her overbygget med tøndetag, men . . .

Uff, Erik. 'tøndetag' er en undersættelse fra tysk. Det hedder altså Hvælvet tag på dansk!

Der er desværre ret mange af den slags "undersættelser" på dansk. De er formentlig inspireret af Märklin-kataloger genne tiden.

Der er desværre ret mange af den slags "undersættelser" på dansk. De er formentlig inspireret af Märklin-kataloger genne tiden.

-----------

Meget kan man beskylde Märklin for, men skal vi ikke holde dem udenfor her ??? -- Man behøver såmænd ikke at gå til modeljernbanelitteratur / -forfattere for at finde ordet i brug.

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=januar-2014

[image]

Hejsa,

Ordet "tøndetag" er skam dansk nok, men er måske gået ud af brug undtagen blandt lidt ældre menensker. "Ordbog over det danske sprog" 1950 skriver:

Tønde-tag,et. (især fagl.) tøndeformet (tøndehvælvet) tag. Taget (paa en sporvogn) bygges som et Tøndetag. DagNyh.27/1-1929.15.sp.6. Kbh.s Sporveje.(1936).94. jf.-hvælving slutn.: *En Rejsevogn med Bomulds-Tøndetag. SMich.B.64.
fra ODS bind 25, 1950

Vh
Morten

Hejsa,

Ordet "tøndetag" er skam dansk nok, men er måske gået ud af brug undtagen blandt lidt ældre menensker. "Ordbog over det danske sprog" 1950 skriver:

Tønde-tag,et. (især fagl.) tøndeformet (tøndehvælvet) tag. Taget (paa en sporvogn) bygges som et Tøndetag. DagNyh.27/1-1929.15.sp.6. Kbh.s Sporveje.(1936).94. jf.-hvælving slutn.: *En Rejsevogn med Bomulds-Tøndetag. SMich.B.64.
fra ODS bind 25, 1950

Vh
Morten

---------

Tak Morten, --- den forstod jeg godt.
Hvad skal man med fjender, når man har sådanne "venner" :-)

Der er dog også "yngre" hjemmesider (ikke hobby), der benytter ordet. I øvrigt er dette som bekendt ikke det eneste tilfælde, hvor man evt. anvender flere ord for samme "genstand" / begreb.

Desværre nævnes personvogns-tagopbygningen ikke i DSB´s "Vejledn. ..... Vognmateriellet", -kun for lukkede godsvogne, og her "taler" man om -indirekte- om "buede" ! ! !

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=januar-2014

[image]

Var så lidt, Erik, --- det var da så sandelig også hensigten. Jeg er (endnu) ikke i tvivl om din forståelsesevne/fatteevne. ;-) :-P :-D

Nå, men én ting er høfligheder, en anden, at der i ODS udtrykkeligt står: "tøndeformet (tøndehvælvet) tag", hvilket igen må sigte til en gammeldags trætønde, der jo krummer i enderne. Det er i min optik ikke det samme som et "hvælvet tag", der kun behøver at krumme på den ene led (og tænk engang, hvis rundetårn også havde været rundt på den anden led!). Det er måske "insektformering", men jeg tror, at der er forskel på de to begreber. :-)

Vh
Morten

Jeg har blot læst i Dansk Jernbaneblad og Rosenørn skriver "hvælvet tag" og det er vist gennemgående fra Maskinafdelingen. Citat i P-bog side 130-131.

I øvrigt har jeg intet i mod hverken skiftespor, tøndetag, rungevogne osv, men jeg regnede med at gammel embedsmand (stadig und af sind selvfølgelig) lagde vægt på en vis korrekthed. Men det skal ikke skille os.

Hilsener ;-)

I øvrigt har jeg intet i mod hverken skiftespor, tøndetag, rungevogne osv, men jeg regnede med at gammel embedsmand (stadig und af sind selvfølgelig) lagde vægt på en vis korrekthed. Men det skal ikke skille os.

Jeg var lidt nysgerrig mht. oprindelsen af betegnelsen "tøndetag" fra tysk "Tonnendach", se http://de.wikipedia.org/wiki/Tonnendach

Eksemplerne i Wikipedia er mest fra bygningskunsten, men viser at tagtypen kan antage mange former. En simplere tagform af denne type med tværsnit som et fladt cirkelsegment, benævnes "Bogendach" hvilket svarer meget godt til vores "hvælvet tag".

Det er tilsyneladende ikke et krav at et "Tonnendach" skal være dobbeltkrumt hvilket man kunne tro eftersom en tøndes overflade jo netop er dobbeltkrum. Som eneste krav nævnes at tagets tværsnit udgør et cirkelsegment.

Dette sidsnævnte udelukker nyere personvognstage hvis tværsnit i reglen er udformet som fem eller flere sammenhængende cirkelbuer svarende til en tilnærmet halvellipse (elliptisk tag). Denne form findes også på nogle lukkede godsvognstyper, f. eks. HD-familien. Denne tagtype er altså ikke et "Tonnendach".

Glimrende redegørelse, Erik. Tak! :-) :-) :-)

Vh
Morten

Heller ikke jeg har noget imod "skiftespor" (børne- og journalistsprog), "tøndetag" (autoriseret dansk), men absolut noget imod "rungevogne", som er et ubegavet forsøg på fordanskning af et tysk ord, som "oversætteren" tydeligvis ikke har kendt betydningen af.

"spidstag" er også set i de seneste år vedr. italienske godsvogne.....

"spidstag" er også set i de seneste år vedr. italienske godsvogne.....

Det er nok karakteristisk at "man" hellere ovetager benævnelser fra tysk end at benytte benævnelser som allerede findes på dansk. Sådan et tag hedder "sadeltag" på dansk.

-og jeg har undret mig over ikke at ku huske at have set en tagryttervogn "live". Født i 51 og færdedes mest i H-området (Nordsjælland), men i flg alle oversigter var der jo stadig sådanne i drift???

Hilsen Ole

og jeg har undret mig over ikke at ku huske at have set en tagryttervogn "live". Født i 51 og færdedes mest i H-området (Nordsjælland), men i flg alle oversigter var der jo stadig sådanne i drift???

Forklaringen kan være, at de kørte andre steder, end hvor du færdedes.

hej
Ole

Holger B D Sørensen fotograferede dette i 1959 ved Espergærde, og for mig ligner bagerste vogn umiskendeligt en tagryttervogn CM, endda pladebeklædt og dem var der ikke mange af tilbage på dette tidspunkt - ifølge mine optegnelser/oversigter kun nr 2038, 2039, 2234 - 2237 - så du må have været et andet sted - måske Hillerød for at se efter CP vogne :-) ;-) :-D

[image]

mvh
henning h087

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

tagryttervogne

DSB trafikinformation

Hedehusene Skærvefabrik A/S

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak