Ja, se det havde jeg set/læst/hørt om før, Erik. Man forbavses! Dog fantes der jo sådan set også notesbøger på den tid, men de har måske været for dyre i brug. Og hvorfor lige ofre en dyr glasplade og et dyrt fotografi på sådan en indretning, som vel også har haft begrænset levetid, da man næppe har kunne viske tekst ud i en uendelighed. Et sælsomt påfund, men okay, papir var dyrt, og den sparsommelig medarbejder skrev på begge sider af notatpapiret, inden det blev smidt ud. Jeg husker også, at jeg en gang har set en tjenstlig meddelelse om, at DSB's stationer ikke måtte anvende gamle brugte fragtbreve og andet makulatur som toiletpapir på publikumstoiletterne, da kundernes navne og andre oplysninger stod på det. Dér trak man alligevel grænsen for sparsommeligheden i etaten.

Vh
Morten