Sandspor i Hellerup Holgers torsdagsbilleder (3 fotos)
En af de få gange hvor et S-tog "gik i fælden" og afsporede i Sandsporet i Hellerup.
Tog 401-25 den 25.10.1966 nåede ikke sin bestemmelse på Vendespor 15 i Hellerup.
Det var sådan, at ved indkørsel til spor 5 stod sporskiftet (124b) for enden af perronen til kørsel i højre gren (mod Sandsporet), da der ellers ikke var nok sikkerhedsafstand til spor 4 gennem sporskifterne 123a/b.
Efter togvejsopløsning drejedes så sporskiftet til kørsel i venstre gren og Dværgsignalet for enden af perronen blev sat til rangertogvej.
Det var jo ren rutine som normalt fungerede gnidningsløst. En forsinkelse på rangertogvejen kunne skyldes f.eks. andet tog på vej fra Vendespor eller godstog til/fra Helsingør.
Hilsen fra Holger i Hedehusene