Begge de to fotografier er tidligst fra 1865, hvilket fremgår af signalet, der ses på perronen på begge fotos. Banestrækningen ved Klampenborg stations sydende ligger i en kurve med deraf følgende vanskelige oversigtsforhold, og det kunne give problemer under stærk trafik. For at undgå, at tog fra København skulle køre ind i rangerende tog på stationen, etableredes der i starten af maj 1865 et system med optisk lokaltelegraf mellem stationen og telegrafposten ved overkørslen ved Christiansholm, omtrent hvor i dag den lange gangbro fører over sporterrænet. Her skulle den stationskarl, som passede telegrafen, på signal fra stationen om nødvendigt sætte stopsignal for ankommende tog, inden de nåede ind på stationens område; om dagen med signalvingen, om natten med en rød lygte.

Når den optiske telegraf syd for Christiansholm (ved Ordrup Jagtvej) viste signalet "Toget kommer fra København", og når Christiansholmposten havde gentaget dette signal, skulle stationskarlen her have opmærksomheden henvendt på lokaltelegrafen på Klampenborg Station, indtil toget var passeret hans post. Hvis der fra stationen blev vist stopsignal, skulle han straks gentage dette signal på sin optiske telegraf, så toget fra syd standsede. Og når stationens telegraf ændrede signal til "Toget kommer fra København", skulle stationskarlen ved Christiansholm straks stryge stopsignalet og gentage signalet "Toget kommer fra København", så lokomotivføreren kunne se, at han måtte køre ind på stationen.

Dette set med nutidens øjne temmelig primitive og usikre "bloksystem" anvendtes kun i sommersæsonen fra 1. maj til 1. oktober. Resten af året - og inden 1865 - var toggangen så begrænset, at togenes ankomst og afgang skete "på sigt" uden andre sikkerhedsforanstaltninger end personalets årvågenhed og forsigtighed.

Ved anlægget af dobbeltspor på Klampenborgbanen i 1876-77 blev lokaltelegrafen tilpasset de nye forhold, for dog året efter at blive erstattet af linjebloksystemet.

Når man samtidig betænker de spæde træer bag stakittet, som rimeligvis stammer fra banens anlæg i 1863, samt at omgivelserne på fotoet, der angives at stamme fra 1875, se ret "nyanlagte" ud, så mener jeg, at man kan konkludere, at hvis fotoet fra 1866 vitterligt er fra 1866, hvilket lokomotiveksperterne vist er enige om, så er fotoet fra "1875" i virkeligheden fra 1865, idet træerne på dette foto synes at være en vækstsæson mindre end træerne på 1866-fotoet. At træerne (ligesom bloksignalet) ikke er med på træsnittet fra 1864, skyldes formentlig kunstnerens æstetiske sans; de havde skæmmet indtrykket af stationsbygningen. Var træerne plantet senere end banens anlæg, havde de været opført som udgift i SJS' årlige driftsbertninger, hvilket de ikke er.

I forbindelse med den meget omfattende research på bogen "Med Damptog til Dyrehaven" er jeg ikke stødt på glasplader til de to fotos, kun aftryk. Glaspladerne har næppe overlevet tidens tand, hvilket i øvrigt gælder langt de fleste billeder fra fotografiets barndom og ungdom.

Vh
Morten