Kalenderlåge nr. 23 - løst

af Niels Munch, 23/12 2013, 14:06 (4038 dage siden) @ Niels Munch

Kære alle,

Den var vist for nem, ikke mindst for vore "svenskkyndige" her i forum ;-) .

[image]
SJ Gt 4047 fabrikationsplade, Karlshamn C 22.07.1986 (nm).

Foto er faktisk fra en familieferie i et sommerhus i Öv. Aramo, lidt syd for Urshult (ex HKJ) i Småland. Det lå ude i noget nyskov med bl.a. vilde hindbærbuske, tidligere magert agerland, som ikke kunne brødføde Karl-Oskar og Kristina eller de af deres samtidige, der emigrerede til USA. Så vi kørte naturligvis til markedsdag i Karlshamn og skuede ud over havet sammen med deres statue.

Ovenstående er - desværre - mit eneste jernbanefoto fra Karlshamn, som i f.m. ombygningen af Blekinge Kustbanor til normalspor i 1957 fik denne nye station, Karlshamn C:

[image]

[image]
Begge fotos: Karlshamn C 1960. Kilde: www.samlingsportalen.se.

..... med en arkitektur, der næppe vil komme til at fylde meget i svensk kulturarv.

@ Ulrik: Stafetten til sidste etape er din, med mindre kaffeskaden i tastaturet (bruger du sukker ?) endnu er uoprettet, for så bliver det vist

@ Tom af Stengården, der ville have gættet på det samme. Men hvis du er "skudt tom", kan du lade stafetten gå videre

@ Niels af Aarhus, der fandt dette billede på Samlingsportalen, hvor Gt 4047 er med:

[image]

eller @ "Chr", der fandt, at tværsummen af lokomotivets byggeår er "23", eller @ Henning, som handler på Tradera.

Tak til alle for, at I atter i år legede med på spøgen, og rigtig glædelig jul til forums webmaster, medskribenter og læsere

[image]

Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak