Originale stationsskilte i DSBs hovedsæde i Høje Taastrup
Og mon ikke Thomas Rithmester savler lidt over Hvide-Mose skiltet?
Den var det første mit øje fangede, og straks var der gang i mundvandet
Hvilken herlig måde at starte sin dag på forum på
Ja, og jeg kom straks til at tænke på "anekdoten" i en tidligere tråd i forum om den kvindelige stationspasser fra Hvide-Mose, der på den gamle Skive H station med de smalle perroner en søndag aften i myldretiden genkendte stationsforstanderen, som i sin tid i 8. trafiksektion ("operettesektionen")i Struer som trafikkontrollør havde holdt prøve for stationspassere m. fl. Den lille frue, der ikke ragede højt op i menneskemængden på den smalle perron, ville gerne give udtryk for sin begejstring over at genkende den hvidpuldede stationsforstander, som denne aften fungerede som stationsbestyrer:"Go´daw, go'daw, Clausen, kan du huske, at det var dæj, der prøvede mig i Hwimmos'?"
Forundrede blikke gik fra den lille, trinde dame og til den majestætiske mand med det røde bånd om hattepulden og "spejlægget" i højre hånd.
Anekdoten, som er næsten ordret gengivet ud fra hukommelsen og genfortalt i flere led, blev godkendt af Thomas Rithmester den gang som rimelig "stueren". Det er den vel stadigvæk.
God jul, alle I flittige skribenter
Ove af Erritsø