Avatar

1935:Særtogsanmeldelse - kvægvogne fra Aalborg Eksportmarked

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/12 2013, 21:50 (4058 dage siden)

Lige nu er det tirsdag aften og klokken er mellem 20.59 og 22.15. I aften, lige nu, for præcis 78 år siden, tirsdag den 17. december 1935, holdt særtog nr. 5920 i Langå med kvægvogne fra Aalborg Eksportmarked på vej mod Fredericia.

Som det fremgår af særtogsanmeldelsens side 2, var der gået en minutiøs planlægning forud for transporten. Vi bemærker, at der rembourseres i både Randers og Aarhus.

En særtogsanmeldelse fra dengang jernbanerne stadig stod for en stor - hvis ikke den største - del af transporten af levende dyr internt i Danmark og til udlandet.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.randers-aalborg.dk/home/saertogsanmeldelser/1935/40

[image]

[image]
Særtogsanmeldelse nr 40 af 2. november 1935. Klik på billederne for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-463/Thomas Boberg Nielsen.

1935:Særtogsanmeldelse - kvægvogne fra Aalborg Eksportmarked

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 17/12 2013, 22:11 (4058 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Vi bemærker, at der rembourseres i både Randers og Aarhus.

Rembours eller remburs: Særlig betalingsform ved internationale varekøb hvor køberens bank overfører købesummen til sælgerens bank mod dokumentation for vareleverancen således at sælgeren opnår sikkerhed for sine penge og køberen for sine varer.

Du mener muligvis noget andet.

Avatar

1935:Særtogsanmeldelse - kvægvogne fra Aalborg Eksportmarked

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/12 2013, 22:32 (4058 dage siden) @ Erik Olsen

Vi bemærker, at der rembourseres i både Randers og Aarhus

Du mener muligvis noget andet

Ja: Rebrousserers. Det kommer der af at have gået på handelsskole. Tak for opmærksomheden.

Lidt mere om selve Aalborg Eksportmarked her:

http://www.havnebaner.dk/home/aalborg/3-fra-oestre-havn-til-limfjordsbroen/sidespor-til...

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

1935:Særtogsanmeldelse - kvægvogne fra Aalborg Eksportmarked

af esni, Frederikssund, 18/12 2013, 00:36 (4058 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg må have overset noget eller huske forkert. Hvorfor skulle man rebroussere i Randers? Ser jeg på mit generalstabskort, så ser det da ud til at banen går lige igennem Randers?

1935:Særtogsanmeldelse - kvægvogne fra Aalborg Eksportmarked

af henning h087 ⌂, Græsted, 18/12 2013, 00:40 (4058 dage siden) @ esni

:-)

Randers har været en rebroussement station - mener den blev ombygget i 30erne

mvh
henning h087

Avatar

1935:Særtogsanmeldelse - kvægvogne fra Aalborg Eksportmarked

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 18/12 2013, 07:19 (4058 dage siden) @ henning h087

Hvorfor skulle man rebroussere i Randers? Ser jeg på mit generalstabskort, så ser det da ud til at banen går lige igennem Randers?

Randers har været en rebroussement station - mener den blev ombygget i 30erne

Ja, Randers var rebourssementsstation frem til 1936.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Danske Statsbaner 1847-1947, 1947. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Rebroussement Randers

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 18/12 2013, 08:43 (4058 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ja, Randers var rebroussementsstation frem til 1936.

Og skal vi blive lidt mere spidse på datoen - der ikke er specifikt nævnt i jubilæumsskriftet fra 1947 - var det den 4. oktober 1936, der i øvrigt var den dato vinterkøreplanen trådte i kraft.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Meddelelser fra Generaldirektoratet M. 275. 29. september 1936. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

1935:Særtogsanmeldelse - kvægvogne fra Aalborg Eksportmarked

af esni, Frederikssund, 18/12 2013, 09:12 (4058 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det ser ud til at det er sket i forbindelse med udbygning til dobbeltspor. Er det rigtigt set?

Avatar

2. spor Stevnstrup-Randers

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 18/12 2013, 09:22 (4058 dage siden) @ esni

Det ser ud til at det er sket i forbindelse med udbygning til dobbeltspor. Er det rigtigt set?

Nja, ikke helt. Og så alligevel: Den nye strækning Stevnstrup-Randers var fra åbningen 4. oktober 1936 kun enkeltsporet. 2. sporet Stevnstrup-Randers blev ibrugtaget 17. marts 1937 (Kilde: De danske Statsbaner: Beretning om Driften i Aaret fra 1ste April 1937 til 31te Marts 1938, p. 8+11.)

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

2. spor Stevnstrup-Randers

af Carsten, Valby, 18/12 2013, 11:38 (4058 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

Man kan vel forestille sig, at udbygningen til dobbeltspor og omlægningen af linjeføringen var et samlet projekt, der er blevet færdiggjort og ibrugtaget i etaper.

Med venlig hilsen

Carsten

Avatar

2. spor Stevnstrup-Randers

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 18/12 2013, 11:39 (4058 dage siden) @ Carsten

Man kan vel forestille sig, at udbygningen til dobbeltspor og omlægningen af linjeføringen var et samlet projekt, der er blevet færdiggjort og ibrugtaget i etaper

Kære Carsten

Helt enig.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

1935:Særtogsanmeldelse - kvægvogne fra Aalborg Eksportmarked

af Ove Nygaard, 19/12 2013, 09:10 (4057 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas.

Skøn Anmærkning 2. på Særtogsanmeldelsen:" Tog 953 afventer i Hobro Krydsning med Særtog 5920, såfremt den ikke forlægges". Den gang fulgte man strikte ordrer, men man "bandt" ikke muligheden for at handle fornuftigt. Sådan.:-D

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak