Kære forum,

En af de - også i jernbanemæssig henseende - interessante online billeddatabaser er som sikkert bekendt Arbejdermuseets Bibliotek og Arkiv (ABA).

Desværre er det mere reglen end undtagelsen, at der savnes (ædruelige) motiv-, steds- og/eller tidsangivelser for billederne, som f.eks. dette:

ABA F20070904146 - "Bommene er nede, ledvogteren giver lokomotivføreren tegn: der er fri passage". År: 1951.

Som I sikkert har bemærket, så er min uvidenhed om statsbanestrækninger altoverskyggende, hvilket formentlig skyldes, at "DSB" ikke findes på mit CV .

Derfor et spørgsmålstegn i emnefeltet: Hvor er vi henne?

Det er totalt overflødigt at nævne, at svaret er mig ganske ubekendt; men da en hestesko siges at bringe held, bliver gåden givetvis løst af den herværende, imponerende ekspertise, og nok længe inden denne fredelige adventssøndag er omme.

Bedste hilsener & på forhånd tak
Niels

Hvis jeg må indlægge et sporskifte til denne tråd tillader jeg mig at kommentere:

- på trods af min ikke efterhånden ikke helt unge alder, kender jeg i arbejdsmæssige relationer (øst for Gadstrup/Viby Sjælland/Lejre) ikke til det forhold, at der har eksisteret manuelt betjente bomanlæg ved jernbanen. Jeg er, som et af de første hold ”elever”, oplært og eksamineret i det stadig eksisterende Sikkerhedsreglement fra 1975, hvor dette begreb allerede ikke dengang fandtes længere.

Teksten beskriver: Bommene er nede, ledvogteren giver lokomotivføreren tegn: der er fri passage, men denne tegngivning kan da umuligt have givet nogen effekt til lokomotivføreren. Hastigheden var dengang højst 120 km/t med den dengang krævede/nødvendige/mulige bremselængde. Ledvogteren var umuligt synlig på lang afstand, og hvad om natten, selv om han måske havde en grøn signallampe? – Var overkørslerne (altid) dækket af hovedsignaler og var den bevægelse, der antyder en klarmelding, blot en hilsen?

- på trods af min ikke efterhånden ikke helt unge alder, kender jeg i arbejdsmæssige relationer (øst for Gadstrup/Viby Sjælland/Lejre) ikke til det forhold, at der har eksisteret manuelt betjente bomanlæg ved jernbanen.

I så fald er der rigtigt godt læsestof til dig her: http://www.jernbanearkivalier.dk/dsb_instrukser/ledbevogtning_1955.pdf

(...)
Teksten beskriver: Bommene er nede, ledvogteren giver lokomotivføreren tegn: der er fri passage, men denne tegngivning kan da umuligt have givet nogen effekt til lokomotivføreren. Hastigheden var dengang højst 120 km/t med den dengang krævede/nødvendige/mulige bremselængde. Ledvogteren var umuligt synlig på lang afstand, og hvad om natten, selv om han måske havde en grøn signallampe? – Var overkørslerne (altid) dækket af hovedsignaler og var den bevægelse, der antyder en klarmelding, blot en hilsen?

-------

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=december-2013

Hej Niels,

Det foto har hidtil også været en gåde for mig. Bomhytten, synes jeg, er ikke af "almindelig" type, men ligner derimod en af hytterne i det optiske telegrafsystem på København-Roskilde banen. Disse hytter fra 1847 var mig bekendt alle opført i pudset mur og med skorsten i blankmur som på billedet. Ledvogterhytter i pudset mur er bestemt ikke almindelige i Danmark, så det kan være et sted på Roskildebanen. Der kendes ikke så mange illustrationer af 1847-hytterne; de få der er, er gengivet i "Vestegnen og jernbanen"; det drejer sig om en hytte ved gasværket på Københavns station, en hytte ved Valby (skydeskive), en rekonstruktionstegning fra vistnok ca. 1910 og så et foto af hytten ved Brøndbyøster Mellemblokpost. Jeg har ikke lige bogen ved hånden, men prøv at se, om de nævnte hytter matcher hytten på fotoet.

Hvis der er match, så bliver næste skridt at identificere stedet. Her er den skrå vejskæring og hækkene på skråningen på banens modsatte side nok en god ledetråd. Og så kan vi jo af gode grunde kun befinde os vest for Vigerslev.

Vh
Morten

Hej Morten.
Prøv at vurdere afstanden mellem sporene. Jeg synes den er større end normalt på fri bane. Kan vi befinde os så tæt på en station, at der skal være plads til en mellemperron enten bag eller foran toget?
Glædelig jul
Jan-Eddie Mathiasen

Hej Jan-Eddie,

Ja, det kan der måske være noget om, men billedet kan snyde på grund af den skrå vinkel, fotografiet har på sporet, og der må være langt hen til perronen, med mindre det er en meget smal mellemperron. Det er jo en hovedstrækning, vi er på.

Jeg har siddet og kigget på 1954-luftfotografierne i kortal.dk, og her kunne stedet på fotoet godt ligne overskæringen ved Kraghave Mellemblokpost mellem Tåstrup og Hedehusene, hvor vejen netop skar banen i en skrå vinkel. Kraghave var en af de niveauskæringer på Roskildebanen, der eksisterede til langt op i tiden. Efter skyggerne at dømme er fotoet taget fra syd-sydøst, og så passer vejens vinkel på banen som fod i hose. Men! Det er kun et uoverlagt bud fra min side af. Billedet kan sagtens være taget et andet sted. Vi har ikke fået identificeret hyttens arkitektur som værende på Roskildebanen. Er der mon nogen her i "herreværelset", der ligger inde med ældre fotos fra Kraghave, så vi kan få min meget løse teori skudt ned?

Vhogjogn
Morten

Jeg tør ikke gætte på sporafstanden. Billedets vinkler synes jeg er svære at få rede på. Er bommen f.eks. parallel med jernbanen?

En 1847-hytte tvivler jeg på det er efter at have set i "Vestegnen og jernbanen":
Billedet her i tråden har tagryggen parallelt med jernbanen, mens såvel rekonstruktionstegningen fra 1910 på side 29 og billedet på side 61 af blokposten ved Brøndbyøster viser hytter med tagryg vinkelret på banen.
Hvis du, Morten med en hytte ved Valby tænker på Busses skydeskive på side 28 (Vester Fælledvej), så er tagryggen parallel med banen, men rejsningen er langt højere end de to andre hytter samt den på billedet her i tråden.
Hytten ved gasværket formodes at skulle være med på illustrationen på side 22, men jeg kan ikke identificere hytten.

Tilføjelse:
Kunne det tænkes at være en træhytte, der af en eller anden grund er blevet pudset?
Vides det om 1847-hytterne var murede eller kunne de være træ med puds?

Jeg har siddet og kigget på 1954-luftfotografierne i kortal.dk, og her kunne stedet på fotoet godt ligne overskæringen ved Kraghave Mellemblokpost mellem Tåstrup og Hedehusene, hvor vejen netop skar banen i en skrå vinkel. Kraghave var en af de niveauskæringer på Roskildebanen, der eksisterede til langt op i tiden. Efter skyggerne at dømme er fotoet taget fra syd-sydøst, og så passer vejens vinkel på banen som fod i hose. Men! Det er kun et uoverlagt bud fra min side af. Billedet kan sagtens være taget et andet sted.

Skyggerne går næsten parallelt med sporene og er ret korte, så det må være tæt på middagstid.

Det kan vel ikke passe med banen ved Tåstrup, hvor Solen nærmest skal stå i vest for at kaste skygge i den retning.

Har der ikke været en stangrække langs vestbanen i 1951, der er ingen master på billedet.

Hvor skrå vejen er i forhold til banen, kan næppe udledes entydigt af billedet. Perspektivet kan nemt snyde, som anført tidligere.

Jeg hælder mest til "et andet sted".

Det er vist noget af en julenød at knække!
Et par andre bud kunne være:
1 Lammestrupvej Borup, banen går nord-syd MEN overkørslen er erstattet af en bro, og det ser ikke ud som om det lige er sket når man kigger på kortal54.
2 Fjenneslev,østenden af stationen. Her passer alt andet end skyggerne.

Med venlig hilsen
Jan-Eddie Mathiasen

Er vi nødvendigvis på Sjælland?

Jeg er ret overbevist om at det ikke er ved Kraghave, fordi:

Kraghave var også en mellemblokpost, så hvor er signalerne, trådtrækket?

Der er ingen telefon/telegrafmaster.

Der findes ingen gennemskæring øst for Kraghave, kun fladt terræn, så...
og hvis det er tog vest for Kraghave, hvor der er en gennemskæring, så ligger blokposten på den forkerte side af sporene, da jeg altid har opfatet den liggende på sydsiden af banen.

Området synes at ligge i en svag højredrejende kurve, Kraghave er på lige spor, så ovenstående passer alligevel ikke rigtigt!

Jeg holder med Lars, at det ikke nødvendigvis behøver at være på Sjælland, og vil tilføje, at tidspunktet formentlig er omkring middagstid +/- et par timer med de korte skygger, og så kunne det være næsten hvorsomhelst efter togets køreretning vest for Storebælt.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Er vi nødvendigvis på Sjælland?

Nej Lars, men jeg har været en tur på Kortal54 på alle dobbeltsporede strækninger, hvor der kørte lyntog, og jeg har ikke kunnet finde andre steder der minder om foto.
Men jeg kommer til at tænke på nu, at det kunne selvfølgelig også være en enkeltsporet linie, hvor vi ser et krydsningsspor.
Med venlig hilsen
Jan-Eddie

ku det endda tænkes at lyntoget var fotograferet på en strækning hvor der ikke normalt kørte lyntog? Lyntog har jo senere været på gæsteoptræden på fx kystbanen ? Bare for at gøre det endnu mere besværligt. (dette billede ligner dog ikke Kystbanen)

Nold

Det er åbenbart noget af en juleopgave.

vi må gå mere systematisk til værks og gå ud fra de holdepunkter, vi har:

• Billedet er taget i 1951 (det må vi lægge til grund)
  
• Toget kører sydpå - om ikke stik syd så i den retning.
  
• Hytten er pudset og har tagryg langs banen
  
• Overkørslen er bevogtet
  
• Billedet er taget med stor solhøjde og der er blade på træerne, det er altså omkring sommer.
  
• Overkørslen ligger enten på en dobbeltsporet bane, eller på en enkeltsporet bane med et vigespor/krydsningsspor

og så indskrænke søgefeltet herfra.

Hvor var hytterne pudsede?

Var der stangrække på alle strækninger uden for stationerne?

Hvor kørte lyntogene i 1951?

Hvor var lyntogene omkring middagstid?

Hvor går strækningen sydpå?

Jeg erindrer et foto fra Thybanen, hvor krydsningssporet nåede hen over en overkørsel i stationens yderområde, og det har man givetvis kunne se mange steder.

Imod et stationsspor taler, at der ikke er stangrække eller trådtræk, og det nok “ligner fri bane”.

Strækning sydpå, ja hele Jylland, Sydbanen, Falster plus alle de steder, hvor banen lige har en kurve, så retningen passer et kort stykke med en overkørsel.

Der er nok at kigge på og efter

Hej Jens og I andre,

Mig bekendt var 1847-hytterne på Roskildebanen murede bygninger, ikke pudset træ. Den ved Brøndbyøster holdt immervæk i omkring 100 år.

Proportionerne på skydeskivernes motiver er erfaingsmæssigt langt fra altid "fotografiske".

Billedet af hytten ved gasværket i København kan muligvis være gengivet i bogen "Byens baner" i stedet. Vi lavede begge bøger samtidig, så jeg kan ikke huske fordelingen af illustrationerne 100 % præcist.

På det aktuelle foto anes der luftledninger over venstre side af hyttens tag, muligvis bortretoucherede ledninger (lysere stiber i himmelen). Der må således være en stangrække på "hyttesiden" af banen, men blot ikke synlige stænger i motivet.

Hvad er det, som kan anes gennem hyttens vinduer? Er det bevoksning, eller er det en bygning?

Jernbanebomme var - så vidt jeg ved - altid placeret vinkelret på kørebanen. Bommen på fotoet står - som jeg opfatter det - skråt på sporet. Samtidig kan man ikke se en skrå vejbane føre hen over sporene, så muligvis er der tale om dobbeltbomme og en forholdsvis bred og ikke så skrå vejskæringg.

Vh
Morten

Det der kan anes gennem vinduet ligner et hus (vogterhuset) med en have foran og en hæk til venstre.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Hej Holger og Morten

Det der kan anes gennem vinduet ligner et hus (vogterhuset) med en have foran og en hæk til venstre.

Enig

Mig bekendt var 1847-hytterne på Roskildebanen murede bygninger, ikke pudset træ. Den ved Brøndbyøster holdt immervæk i omkring 100 år.

Tak - jeg vidste det ikke og spekulerede på, om den her pudsede hytte på andre (nyere/ældre) gengivelser kunne optræde uden puds, altså enten som træhyte eller i mursten.

Billedet af hytten ved gasværket i København kan muligvis være gengivet i bogen "Byens baner" i stedet. Vi lavede begge bøger samtidig, så jeg kan ikke huske fordelingen af illustrationerne 100 % præcist.

På side 20, ja. Tagryg parallelt med sporet.

På det aktuelle foto anes der luftledninger over venstre side af hyttens tag, muligvis bortretoucherede ledninger (lysere stiber i himmelen). Der må således være en stangrække på "hyttesiden" af banen, men blot ikke synlige stænger i motivet.

Jeg er enig i at billedet ikke kan bruges til at udelukke stangrække på stedet. Uanset om ledningerne er bortretoucheret eller befinder sig udenfor billedfeltet.

Jernbanebomme var - så vidt jeg ved - altid placeret vinkelret på kørebanen. Bommen på fotoet står - som jeg opfatter det - skråt på sporet. Samtidig kan man ikke se en skrå vejbane føre hen over sporene, så muligvis er der tale om dobbeltbomme og en forholdsvis bred og ikke så skrå vejskæringg.

Ved at placere bommen vinkelret på kørebanen opnås at kunne benytte den kortest mulige bom. Der kan imidlertid være lokale forhold, der tilsiger en anden placering af bommene, så "altid" er ikke altid.

Lyntogenes positioner ved middagstid sommeren 1951.

Lyn 11 Vesterhavet passerede Gørding 12.01 i retning Esbjerg-Struer.

Lyn 17 Limfjorden pass. Hylke 11.58 i retning Langå-Struer.

Lyn 15 Vendsyssel pass. Tvingstrup 12.04 i retning Frederikshavn.

Lyn 40 Nordvestjyden ankom til Korsør 12.00 retning København.

Lyn 42 Nordjyden ankom Korsør 12.00 retning København.

Mvh
Georg

Vinkler og Perspektiv.
Husets vinkel er meget tæt på solens retning - Syd. Revnen i vindskeden og skyggens placering på gavlen er lodret under. Måske er solen få grader mere mod vest.
Samme gør sig gælende for bommen og skyggen. Solen få grader mod vest.
Derfor må bomme og huset have samme vinkel.

Godt set med stangrækken. Er det skyggen af stangrækken man kan se nederst tv.?

Modsat af banen er der en skrænt, og det ligner klippede hække og en skæv flagstang?
Jeg tror vi er i nærheden af en by.

Lyntogenes positioner ved middagstid sommeren 1951.

Lyn 11 Vesterhavet passerede Gørding 12.01 i retning Esbjerg-Struer.

Lyn 17 Limfjorden pass. Hylke 11.58 i retning Langå-Struer.

Lyn 15 Vendsyssel pass. Tvingstrup 12.04 i retning Frederikshavn.

Lyn 40 Nordvestjyden ankom til Korsør 12.00 retning København.

Lyn 42 Nordjyden ankom Korsør 12.00 retning København.

Der køres nordpå ved Hylke og Tvingstrup, og vestpå ved Gørding. Hvis toget kører sydpå kl. 12, må det være på vej mod København.

Så skulle det være øst for Korsør et sted, men der går banen ikke sydpå og der var vel heller ikke ret mange overkørsler i niveau?

Kunne måske være en af overkørslerne på det sidste stykke ind til Frederikshavn, "Vendsyssel" skulle ankomme 15.25 og solen kommet lidt over i sydvest.

"Englænderen" blev fremført med Mk/Fk-Mo og "Sønderjyden" og "Uldjyden" havde Mo som trækkraft på det tidspunkt.

Mvh
Georg

Tja, Georg, kunne det være denne her i Frederikshavn?

Ikke lige der, vofterhuset lå i et af de østlige hjørner, og så skulle vi have set Plantagen modsat, imod taler også skråningen. Det ligner ikke rigtigt noget, fra indkørslen til byen.

Ikke lige der, vofterhuset lå i et af de østlige hjørner, og så skulle vi have set Plantagen modsat, imod taler også skråningen. Det ligner ikke rigtigt noget, fra indkørslen til byen.

Hvis fotoet er taget således, kunne det vel være muligt

Nej, terrænnet modsat var i niveau med banen, ud mod banen lå buskads og halvhje træer, længere bagved høje træer, og de skulle kunne ses - så helt 100, ikke Frederikshavn. Men, jeg synes som flere andre, at der ser ret bymæssigt ud.

Lyntogenes positioner ved middagstid sommeren 1951.

Lyn 11 Vesterhavet passerede Gørding 12.01 i retning Esbjerg-Struer.

Lyn 17 Limfjorden pass. Hylke 11.58 i retning Langå-Struer.

Lyn 15 Vendsyssel pass. Tvingstrup 12.04 i retning Frederikshavn.

Lyn 40 Nordvestjyden ankom til Korsør 12.00 retning København.

Lyn 42 Nordjyden ankom Korsør 12.00 retning København.

Mvh
Georg

Det giver 5 sæt - hvor er de resterende 3?

Det giver 5 sæt - hvor er de resterende 3?

Reserve og værksted.

Mvh
Georg

Det giver 5 sæt - hvor er de resterende 3?

Reserve og værksted.

Mvh
Georg

OK - jeg troede blot at det var det man brugte 'sorte lyntog' a la Sønderjyden' til?