Ukendt bomsikret overkørsel med lyntog (og ?)
Kære forum,
En af de - også i jernbanemæssig henseende - interessante online billeddatabaser er som sikkert bekendt Arbejdermuseets Bibliotek og Arkiv (ABA).
Desværre er det mere reglen end undtagelsen, at der savnes (ædruelige) motiv-, steds- og/eller tidsangivelser for billederne, som f.eks. dette:
ABA F20070904146 - "Bommene er nede, ledvogteren giver lokomotivføreren tegn: der er fri passage". År: 1951.
Som I sikkert har bemærket, så er min uvidenhed om statsbanestrækninger altoverskyggende, hvilket formentlig skyldes, at "DSB" ikke findes på mit CV .
Derfor et spørgsmålstegn i emnefeltet: Hvor er vi henne?
Det er totalt overflødigt at nævne, at svaret er mig ganske ubekendt; men da en hestesko siges at bringe held, bliver gåden givetvis løst af den herværende, imponerende ekspertise, og nok længe inden denne fredelige adventssøndag er omme.
Bedste hilsener & på forhånd tak
Niels