Højslev station 1926 - "mystisk sidespor"
Hej.
Den forlængede Videbækbane kan vi vist godt glemme; den blev opgivet, før den kom så langt.
Et troljespor? De plejede ikke at være indtegnede, og de plejede at gå vinkelret på et sidespor.
I Højslev lå der et teglværk med spor, endog flere sporvidder, men ikke mig bekendt med normalsporet sidespor, og så lå teglværket nordøst for stationen, ikke hvor det famøse sidespor på tegning ligger.
Der var også Midtjysk Leca, med mindst fire fabrikker, men de lå sydøst for stationen og havde også internspor i flere sporvidder, men næppe heller normalsporet sidespor. Svend Guldvang besøgte i øvrigt værket i 1975, men har ikke berettet om det famøse sidespor. Det har sikkert også for længst været væk i 1975.
Jeg har masser af sidespor til grusgrave omkring Skive, men ikke lige ved Højslev.
Fejltegning? Både på DSBs planer og på Geodædisk Instituts kort forekommer fejltegninger eller kun delvist slettede sidespor.
Hvis ikke der kommer en løsning, ville jeg henlægge sagen som en fejltegning.
Med venlig hilsen
Bent Hansen.