MTJ M 2/3

af Ulrik D, Sdr. Onsild, Hobro, 3/12 2013, 19:41 (4058 dage siden)

Med henblik på at kunne færdige min model af en motorvogn fra MTJ - M 2 eller 3 har jeg et spørgsmål til "Herreværelset"

Hvad var taget på disse motorvogne beklædt med?

Jeg har studeret div. fotos på jernbanen.dk og her ud fra vurdere jeg, at de må have været beklædt med lærred, som efterfølgende blev malet for at opnå vandtæthed.

Der kunne måske også være tale om tagpap.
Eller taget kunne være fremstillet af metal. Det tror jeg dog ikke er sandsynligt.

MTJ M 2/3

af Holger Sørensen, Hedehusene, 3/12 2013, 20:47 (4058 dage siden) @ Ulrik D

Vognkassen beklædt med teaktræ hvilket klart fremgår af både tekst og fotos. Taget kan jeg ikke vurdere, men har formentlig været træ beklædt med tagpap.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

MTJ M 2/3

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 3/12 2013, 21:28 (4058 dage siden) @ Holger Sørensen

Taget kan jeg ikke vurdere, men har formentlig været træ beklædt med tagpap.

Næppe oprindeligt.

Standardbehandlingen var ferniseret, overtrukket med lærred og malet med linoliemaling. Hvordan det senere kan være ændret, kan man ikke se.

Jeg kiggede lidt på tagudhænget i fronten, der ser tagkonstruktionen ganske tynd ud. Gad vide hvordan det er lavet.

MTJ M 2/3

af ojk37, 3/12 2013, 23:37 (4058 dage siden) @ Erik Olsen

Der hersker vist ikke tvivl om, at det er lærred taget er beklædt med. Til lidt hjælp med detaljer på modellen flg.:
[image]
[image]
[image]
Ole-Jørn

MTJ M 2/3

af carl otto, 4/12 2013, 00:07 (4058 dage siden) @ Ulrik D

hej

i bogen RYSTEVOGNE kan du læse, hvordan man lavede tag på personvogne omkring 1915-20
senere skiftede man til tagpap, som fandtes i flere farver og udgaver, til at begynde med kun i en eet-lags udgave, men senere lavet som en sømmet/svejset to-lags dækning.

venlig hilsen carl otto

MTJ M 2/3

af Ulrik D, Sdr. Onsild, Hobro, 4/12 2013, 17:11 (4057 dage siden) @ Ulrik D

Tak til alle bidragsydere.
Taget er beklædt med lærred, som beskrevet af Erik Olsen.

Også tak til Ole-Jørn (.... Koch???) for tegningerne af kølerdetaljerne. Da jeg kun har fotos fra jernbanen.dk og tegninger fra MMM 6 og Skovbo Jernbanearkiv, vil disse være mig til særdeles stor hjælp.

MTJ M 2/3

af Steffen Dresler, 4/12 2013, 18:52 (4057 dage siden) @ Ulrik D

Kære Ulrik!

Jeg har ledt efter nærbilleder af, hvordan et sejldugsbeklædt tag ser ud og jeg har ikke nogen danske. De er vel alle lavet om mere eller mindre til tagpap og de billeder hvor jeg VED der er sejldug, kan man ikke se detaljer.

Kom så i tanke om, at jeg havde en ”tæt på” og har studeret et sejldugstag på en CIWL teak WR i Utricht for lige at være klar til, hvis nu…….., kommer nok aldrig. Den tilbudte vogn havde hverken jeg eller museet råd til, selvom vognen var gratis!!
Men under alle omstændigheder er her lige tre billeder, der forhåbentlig kan hjælpe lidt, da sejldugstage vel generelt var fæstet på samme måde mere eller mindre.

[image]
[image]
[image]


Som jeg ser det, er sejldugen lagt i flere stykker og trukket i facon over den underste trætag. Herefter er det fastholdt med masser af – i dette tilfælde – kobbersøm med brede hoveder sat i to rækker med forskydning. På CIWL vognen har man dog "flottet sig” og anvendt kobber forhudning i kanterne og over enderne. Det har man næppe gjort ved MTJ hvor træ (teak?) lister har gjort det.
Håber du får nogle ideer til din vogn, god fornøjelse!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak