De laksegl skulle behandles meget forsigtigt. I min elevtid i Sparekassen for Hjørring By og Omegn sendte vi hver onsdag pengesedler og mønter til Mylund Andelsmejeri, som de skulle bruge til lønudbetalinger. Det skulle selvfølgelig være som værdiforsendelse. Til emballage for mønter og sedler anvendte jeg som oftest paphylstrene fra sparebøsserne.

Jeg skulle være hulens påpasselig med, at den varme lak ikke antændte papiret på pakken. Så var det jo bare forfra igen. Og alle de øvrige i sparekassen havde jo fri på det tidspunkt.

Sikkerheden med værditransporter var ikke sådant i højsædet der sidst i 60-erne. Jeg blev hver uge som elev sendt med en lille mappe over i Hjørring Diskontobank for at hente penge. Det skete helt åbenlyst i bankens ekspeditionslokale og retur til sparekassen ad byens hovedgade. 1 million kroner var - også den gang - mange penge. Da jeg senere blev sikkerhedsrepræsentant, hundsede jeg med kassererne om, at de IKKE måtte lade pengene ligge frit fremme i kassen.

Og lige i relation til den nye bog MM 8 om MA-lyntogene: Endnu tidligere var jeg avisbud i Hjørring for Ny Tid. Avisen kom med lyntoget mod Frederikshavn om eftermiddagen. Der blev kørt med en lille kærre fra Ny Tid i Østergade for at hente aviserne, der befordredes med lyntogets pakafdeling (eller hvad det nu hed). Når toget var forsinket, aflønnedes vi bude med "ventepenge" på 25 øre i timen.

Undskyld bredden i indlægget - men jeg har forsøgt at "advare" herom i overskriften.

De venligste hilsener

Erik Kjærgaard