MX 1035 i Struer

af Erik Kjærgaard, 25/11 2013, 16:54 (4066 dage siden)

Lemvig Folkebladet havde 23/11-13 en helsides artikel om MX 1035, hvor det oplyses, at lokomotivet bliver flyttet og renoveret for 300 tkr. Det skal flyttes til den tidligere godsbanegård på Godthåbsvej. Der er foreløbigt bevilget 100 tkr. til projektet, og senere skal der tages stilling til, om lokomotivet skal renoveres eller skrottes :-D
En renovering skal angiveligt ske ved eventuel indsats fra kontanthjælpsmodtagere i nytteaktivering. Det anføres i artiklen, at det er Støtteforeningen for Jernbanemuseet i Struer, der er "tovholder".

De venligste hilsener

Erik Kjærgaard

PS: Skulle jeg mod forventning have overset tidligere indlæg herom, lægger jeg mig fladt ned sammen med de andre (jeg vil dog helst ligge på ryggen;-) )

MX 1035 i Struer

af Niels Munch, 25/11 2013, 17:24 (4066 dage siden) @ Erik Kjærgaard

PS: Skulle jeg mod forventning have overset tidligere indlæg herom, lægger jeg mig fladt ned sammen med de andre (jeg vil dog helst ligge på ryggen;-) )

Hehe Erik, se *her*.

Ganske vist over i smiley-forum, men alligevel. Retfærdigvis rummer dit indlæg mere info.

M.v.h.
Niels

MX 1035 i Struer

af Erik Kjærgaard, 25/11 2013, 17:34 (4066 dage siden) @ Niels Munch

Hej, Niels - og I andre læsere.

Jeg har i flere måneder ikke kunnet få adgang til "Jernbanen DK", så jeg er ikke bekendt med, hvad der foregår i dette forum.

Har tidligere haft adgang - med megen fornøjelse - men får nu iflere måneder teksten "Forbidden 403" eller noget i den retning. Og det er jeg egentlig ked af.

De venligste hilsener

Erik Kjærgaard

MX 1035 i Struer

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 25/11 2013, 18:00 (4066 dage siden) @ Erik Kjærgaard

Jeg har i flere måneder ikke kunnet få adgang til "Jernbanen DK", så jeg er ikke bekendt med, hvad der foregår i dette forum.

Har tidligere haft adgang - med megen fornøjelse - men får nu iflere måneder teksten "Forbidden 403" eller noget i den retning. Og det er jeg egentlig ked af.

Det er formentlig din IP-adresse som er spærret fra jernbanen.dk's forum. Jeg har samme problem på en af de PC'ere jeg har adgang til.

Problemet er nok at Tommy har forsøgt at blokere nogle IP-adresser, men de færreste almindelige brugere har fast IP-adresse i dag. Så efter lidt tid går det ud over nogle andre som gennem deres udbyder får tildelt pågældende IP-adresse.

Avatar

MX 1035 i Struer

af ove, Struer, 25/11 2013, 17:41 (4066 dage siden) @ Erik Kjærgaard

Renovering og flytning af MX lokomotiv
Fra dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget den 13. november 2013
Resume
MX lokomotivet på Havne Allé trænger til renovering.

Lokomotivet skal flyttes til den gamle godsbanegård med en stor mobilkran.

Lokomotivet indpakkes i et telt og renoveres over ¾ år.

Al arbejdskraft udføres af Nytteaktiveringsprojektets medarbejdere og elever fra teknisk skole.

Tanken er at åbne toget i den ene side så man kan se hvordan den ser ud indeni, og renoverer den anden side, så man kan se hvordan den så ud udefra (se fotobilag).

Økonomien foreslås opdelt med 100.000 kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget, 100.000 kr. fra Teknik- og Miljøudvalget og 120.000 kr. fra Arbejdsmarkedsudvalget.
Administrationen indstiller,
at
udvalget sender sagen videre til Økonomiudvalg og Byråd med henblik på frigivelse af 100.000 kr. til projektet fra Teknik- og Miljøudvalgets anlægskonto.
Sagsfremstilling
Mx lokomotivet på Havne Allé har prydet byen i mange år. Men nu trænger den til renovering for at ”overleve”.

Det 90 ton tunge lokomotiv skal flyttes til den gamle godsbanegård med en stor mobilkran.

Lokomotivet indpakkes i et stillads med telt over, og den kan så renoveres på ¾ år uden at tage hensyn til vind og vejr.

Al arbejdskraft udføres af Nytteaktiveringsprojektets medarbejdere i samarbejde med elever fra teknisk skole, som vil hjælpe med svejsearbejde mv.

Tanken er at åbne toget i den ene side, så man kan se hvordan den ser ud indeni, og renoverer den anden side, så man kan se hvordan den så ud udefra (se fotobilag).
Det passer godt med at toget er meget rusten i den ene side.

Togskinnerne som lokomotivet står på i dag flyttes efterfølgende op til den gamle godsbanegård og placeres ved siden af lokomotivet så museet på sigt kan placere et andet tog på dem til en samlet udstilling.

Økonomien foreslås opdelt med 100.000 kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget, 100.000 kr. fra Teknik- og Miljøudvalget og 120.000 kr. fra Arbejdsmarkedsudvalget.


Beklager, det kunne vi så godt have fortalt folk før. Personligt er jeg ikke vanvittig optimist. Det er en flok "ikke faglærte" der skal lave arbejdet og lokomotivet er MEGET rustent men på den anden side så er den så medtaget at det kun kan blive bedre og den er ikke nogen pryd lige nu.

MX 1035 i Struer

af Erik Kjærgaard, 25/11 2013, 17:58 (4066 dage siden) @ ove

Nu skal jeg ikke tærske langhalm.
Jeg er helt enig i skepsis om projektet - som jeg også anførte at give 100 tkr. ud og så efterfølgende se, om lokomotivet skal skrottes......

For mig havde det været mere formålstjenligt at sikre, at den ANSLÅEDE udgift var sikret inden påbegyndelse af projektet.

Det er selvfølgelig udmærket at have unge elever med i et projekt. Som blandt andet de elever i Hjørring, der for mange år siden medvirkede på en vogn til Limfjordsbanen. Og som stadig ikke er i drift, da der "liiiiige mangler" en hel del.

Jeg vil nødig virke negativ - men at et sådant projekt skulle kunne klares på 3/4 år, skal man MINDST være politiker for at tro på.

De venligste hilsener

Erik Kjærgaard

MX 1035 i Struer

af Georg Schmidt, 25/11 2013, 22:57 (4066 dage siden) @ Erik Kjærgaard

[image]
Her den nye MX 1035 (leveret 6/2 1962) på Aarhus H.
Foto Fredslund.
Mvh
Georg

Avatar

MX 1035 i Struer

af ove, Struer, 26/11 2013, 10:31 (4065 dage siden) @ Georg Schmidt

[image]
Her den nye MX 1035 (leveret 6/2 1962) på Aarhus H.
Foto Fredslund.
Mvh
Georg

Det gør nærmest ondt at se det billede når man ser maskinen i dag... :-(

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak