Godstog med E-maskine på Kystbanen

af esni, Frederikssund, 23/11 2013, 23:14 (4068 dage siden)

Der findes i det mindste et billede af en E-maskine der kommer fra Hg med et godstog på vej op ad bakken fra Hellerup til Lersøen, hvor maskine kører retvendt.

Jeg har altid hørt at E-maskiner var for lange til skiven i Hg.

Findes der billeder af E-maskiner med tender forrest (fra 'dengang') med tog til Hg?

Godstog med E-maskine på Kystbanen

af Svend, Storkøbenhavn, 24/11 2013, 00:16 (4068 dage siden) @ esni

Der findes i det mindste et billede af en E-maskine der kommer fra Hg med et godstog på vej op ad bakken fra Hellerup til Lersøen, hvor maskine kører retvendt.

Hvis du tænker på de billeder af E 987, 988 og 999, der findes på Gunnar W Christensens hjemmeside http://www.tog-billeder.dk, er der tale om om godstog, som ikke har været længere væk end Hellerup, Lersøen hhv Østerport.

Kørsel med personførende tog København H-Helsingør-København H fremført af E-maskiner har været behandlet her på siden tidligere.

Godstog med E-maskine på Kystbanen

af Holger Sørensen, Hedehusene, 24/11 2013, 09:31 (4067 dage siden) @ Svend

Aftengodstoget f.eks køreplan 1962/63 hed 2091 Gb - Hl - Kø og var normalt sat til MY 1000, men kunne alternativt fremføres som E 600.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Godstog med E-maskine på Kystbanen

af Svend, Storkøbenhavn, 24/11 2013, 10:33 (4067 dage siden) @ Svend

Kørsel med personførende tog København H-Helsingør-København H fremført af E-maskiner har været behandlet her på siden tidligere.

.... nemlig her:
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=5647

Godstog med E-maskine på Kystbanen

af esni, Frederikssund, 25/11 2013, 19:41 (4066 dage siden) @ Svend

Men der er stadig en mangel på billeder af en E-maskine med tender forrest nord for Hellerup, for drejeskiven i Helsingør er jo stadig ikke lang nok.

Godstog med E-maskine på Kystbanen

af Steffen Dresler, 25/11 2013, 22:55 (4066 dage siden) @ esni

Go´aften esni!

E´erne er jo sikkert ikke bare forsvundet ud i den blå luft efter ankomst til Helsingør og da slet ikke kørt via Lille Nord og Hillerød.

En årsag til der MULIGVIS ikke er fotograferet en solekørende E ikke retvendt N for Klampenborg er måske tidspunktet. De tog der blev fremført af E var jo ret sene eftermiddagstog med ankomst Hg omkring 1700. Og inden stammen blev hentet eller af E trykket tilbage i en sporgruppe, kunne der vel sagtens gå en time. Og endelig, hvis maskinen skulle via depotet - selvom den nok kunne køre en dobbelt Helsingør med tenderens kapaciteter - yderligere tid. Og så var fotograferne gået hjem og spise. Det ER jo ikke mange billeder, der dengang blev optaget efter kl. 1800, vel?

Så en forklaring KUNNE altså være tidspunktet, for lidt lys og aftensmad:-)!
Men det kunne jo være, at en af trafikfolkene her på siden kunne huske lidt, eks. hvornår en sole E ikke retvendt passerede Hellerup til Gb via Godsforbindelsesbanen?

Bare nogle tanker, godnat og sov godt!

Med venlig hilsen

Godstog med E-maskine på Kystbanen

af Dampfmeisteren ⌂, 26/11 2013, 08:15 (4065 dage siden) @ Steffen Dresler

Gunnar W. Christensen har billeder her af E998 med tenderen forrest passerende Lersøen med et kort godstog.

http://www.tog-billeder.dk/dk_dsb-damp_litra_e_998.htm

Udover Steffen Dreslers forslag om at entusiasterne har siddet ved aftensmaden, kan det jo også være at man ikke har villet "spilde" film på en maskine, der ikke var retvendt. Film var dyre.

Godstog med E-maskine på Kystbanen

af Svend, Storkøbenhavn, 26/11 2013, 10:14 (4065 dage siden) @ Dampfmeisteren

Gunnar W. Christensen har billeder her af E998 med tenderen forrest passerende Lersøen med et kort godstog

Der er stadigvæk tale om godstog "rundt om husene" hhv til/fra Hellerup.
Holger kan (som "øjenvidne fra kommandoposten i Hellerup") sikkert bekræfte, at E-maskinen kørte tom retur fra Helsingør med tenderen forrest. Nu kører jeg ud til ham om lidt og så vender vi tilbage .......

Godstog med E-maskine på Kystbanen

af henning h087 ⌂, Græsted, 26/11 2013, 10:28 (4065 dage siden) @ Svend

Hej

Jeg har jo som knægt i 1955 - 1966 rendt Helsingør station tyndt i tide og især i udtide på alle tidspunkter - og kan ikke mindes at have set E maskine på stationen - men en ved jo at den har kørt derop - men nok meget meget sjældent - og en ting er 100% sikkert, den kunne IKKE vendes, drejeskiven var kun en 17m og den forrige der lå ud til vandet var en 14m

udsnit fra Helsingør sporplan 1939 - 1947
[image]

og 17m skiven blev aldrig udskiftet med en 20m

gad vide om PED har spottet E maskinen deroppe ??? - såfremt han ikke var optaget af at gnaske pærer eller skovle kul :-D :-D :-D

mvh
henning h087

Godstog med E-maskine på Kystbanen

af Per Sørensen, Hg, 1/12 2013, 17:06 (4060 dage siden) @ henning h087

Det er mærkeligt at emnet er Godstog med E-maskine på Kystbanen, når det kun var persontog de trak!

Jeg har i al fald én gang set en E maskine i Hg i spor 1 nedenfor Posten - måske under omløb??? Ved det ikke.

Jeg husker det som meget senere end 1963, for jeg var ikke så interesseret i jernbaner mere.
Jeg havde bevæget mig mod nogle andre hobbies, der var betydeligt dyrere...

Trods min manglende jernbaneinteresse, undrede jeg mig alligevel over, hvad en E maskine overhovedet lavede i Hg.

Jeg spottede den fra læssevejen - kaldet Skydebanen - og netop der kunne man ofte møde Svend Jørgensen.
Han burde om nogen havde fotos af E maskiner i Hg.
Er der nogen i forum, der ved hvor alle hans fotos er?

Til Henning kan jeg oplyse, at den 13-14 årige kun skovlede 1 tons kul om søndagen, for der havde Arbejdstilsynet, Børneværnet og Overformynderiet nemlig fri!

Jeg kan endvidere oplyse at jeg dengang blev kaldt "Persen" af min mor.
Når jeg kom fra 4 timers arbejde i kulgården, kunne min mor f.eks. sige:
"Persen dog, jeg begriber simpelthen ikke, at man kan blive SÅ beskidt".

Hvor øjet ligger i øjenhulen forneden lå en sort bræmme af kulstøv, men den kunne man bare hive ud!
Og busse mænd så sorte som...

NB! Grunden til at én der ikke interesserer sig for jernbaner mere, befinder sig på en læssevej var, at det var den korteste vej hjem.

pediHg:-D

Godstog med E-maskine på Kystbanen

af esni, Frederikssund, 26/11 2013, 22:03 (4065 dage siden) @ Dampfmeisteren

Skal man fotografere det flotte eller det usædvanlige?

Det er altid et dilemma når man har et kamera i hånden -uanset art eller medie.

Derudover giver billederne anledning til at spørge om hvilken rangertrækkraft Fb rådede over gennem tiden?

Den sidste var en Köf, men hvornår kom den? osv, osv osv?

Godstog med E-maskine på Kystbanen

af esni, Frederikssund, 25/11 2013, 08:26 (4066 dage siden) @ Svend

Tak allesammen

Det forklarer så også hvorfor jeg aldrig så E-maskiner i min barndoms Charlottenlund...

E-maskine på Kystbanen (3 foto's)

af Per Bjørn Pedersen, 26/11 2013, 17:10 (4065 dage siden) @ esni

Da E-maskinen på Kystbanen, nu er fremme igen, har jeg gennemgået min fars negativer en gang til, og fundet 3 ikke tidligere offentliggjorte billeder fra Kystbanen. Dog ikke af E-maskinen der kører baglæns.
E maskinen kørte forbi Rungsted-Kokkedal omkring 17-17.30 tiden i 1963.

[image]
Indkørsel til Kokkedal station 1963. Foto: Helge Pedersen

[image]
E 983 kort før Kokkedal station 1963. Foto: Helge Pedersen

[image]
E 982 mellem Kokkedal og Nivå 1963. Foto: Helge Pedersen

PBP

E-maskine på Kystbanen (3 foto's)

af gamle ole, 1/12 2013, 18:16 (4060 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

-og nu som persontog!
Har man nogen ide om hvornår der var E på Kystbanen, og i hvor stort omfang?

Ole

E-maskine på Kystbanen (3 foto's)

af Holger Sørensen, Hedehusene, 1/12 2013, 21:43 (4060 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

Jeg mener det har været behandlet tidligere i denne tråd, men er åbenbart forsvundet!!
De to mulige tog stod i tjenestekøreplanen til litra S. At de i enkelte tilfælde har været fremført af litra E skyldes selvfølgelig mangel på litra S.

Hilsne fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

E-maskine på Kystbanen (3 foto's)

af Georg Schmidt, 1/12 2013, 22:03 (4060 dage siden) @ Holger Sørensen

Mener at huske en skrivelse om S-maskinernes tilstand. Omkring 1963 var flere af dem stærkt nedslidt. Især havde man problemer med fyrkasserne der på nogle maskiner udviste en meget lille pladetykkelse visse steder. Måske derfor man lod en E-maskine aflaste i S-løbet hvor både 453 (Kh afg 16.14 Hg ank 16.58) og 455 (Kh afg 16.18 Hg ank 17.10) normalt var med S-maskine. De to S-maskiner returnerede så i forspand fra Hg kl. 18.20 med 468 ank Kh 19.20. Udover dampen var der i 1. distrikt i sommer 1963 17 MY, 18 MX, 33 MOK og 13 MO i tur.

Mvh
Georg

Billige jernbane T-shirts

HectorrailIndsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak