En ukendt vognkasse
Flemmings forslag kommer tæt på sandheden. Der er tale om en sjællandsk type, da der på Sjælland fotrinsvis blev bygget post- og rejsegodsvogne med lige vognsider. De jysk-fynske postvogne havde buede sider. Dog er det næppe DL 5501, der så vidt vides endte sine dage på Sjælland. Men DL 5501 var den sidste af i alt 10 næsten ens vogne. Mine gamle noter fortæller følgende:
DSB/S Ea 411, 1893 DB 1422, ombygget 1911, udr. 1939
DSB/S Ea 412, 1893 DB 1423, ombygget 1911, 1941 DL 5501, udr. 1954
DSB/S Ea 413, 1893 DB 1424, ombygget 1911, 1940 HA 37002, udr. 1943
DSB/S Ea 414, 1893 DB 1425, ombygget 1911, 1940 HA 36989, 1946 Telegrafvogn 8, 1958 specialvogn 508.
DSB/S Ed 435, 1893 DB 1428, ombygget 1911, 1940 HA 36992, udr. 1942
DSB/S Ea 401, 1893 DA 1395, ombygget 1910, 1940 HA 37001, udr. 1947
DSB/S Ea 402, 1893 DA 1396, ombygget 1910, udr. 1940
DSB/S Ea 410, 1893 DA 1397, ombygget 1910, udr. 1941?
DSB/JF DA 1403, 1893 DA 1398, ombygget 1910, 1940 HA 36987, udr. 1942
DSB/JF DA 1404, 1893 DA 1399, udr. 1940.
DA 1398-1399 bygget 1882 Atlas, DA 1395-1397 bygget 1883 Kockums, DB 1428 bygget 1884 Breslau, og DB 1422-1425 bygget 1885 Breslau.
Ombygning i 1910-11 gav vognene tagrytter og en indretning svarende til DD (DO)-vognene fra 1916 ff. DB havde gavldør i pakkeafdelingen, DA havde ingen gavldøre.
Alle t vogne havde i 1933 hjemme i 1. distrikt øst for Storebælt. Det er derfor ikke nemt at vide, hvilken af vognenem der er havnet som vognkasse i Himmerland, især ikke, når man ikke kan se, om der er gavldør eller ej. Kontorenden af vognene havde ingen gavldør.
Specialvogn 508 ex værkstedsvogn for Signaltjenesten nr.8 ex DB 1425. Skals maj 1964. Vognen har gavldør. Det er ikke den, der blev vognkasse, jfr. forskellen på tagrytterens udseende (JBP).
Venlig hilsen
Jens Bruun-Petersen