Hvad er dette?

af Bendix Riis, 10/8 2012, 11:57 (4487 dage siden)

Hvad har disse dimser været brugt til?

[image]

Hvad er dette?

af LBC, 10/8 2012, 18:58 (4487 dage siden) @ Bendix Riis

Det ligner de pyntegenstande som var på toppen af signal-masterne på visse af banerne i England.

Mvh Lars

Hvad er dette?

af Bendix Riis, 10/8 2012, 19:50 (4487 dage siden) @ LBC

Ja, det er rigtigt.
Hvilket jernbaneselskab?

[image]

Hvad er dette?

af Tom Boye Poulsen ⌂, Odense, 10/8 2012, 21:29 (4487 dage siden) @ Bendix Riis

Great Western Railway og senere Western Region brugte og bruger endnu "lower quadrant" signaler, d.v.s. kør vises med signalarmen 45 grader nedad og brugte også pynten, som også ses på dette billede af en Hall i Reading i juli 1964:

[image]

Læg i øvrigt mærke til, at det andet signal fra højre er en "fixed distant", d.v.s. et fremskudt signal, der kun kan vise forvent stop.

Hvad er dette?

af Bendix Riis, 11/8 2012, 11:57 (4486 dage siden) @ Tom Boye Poulsen

Pynten på toppen af signalmasten kaldes en "signal finial". Kuglen var rød på "home signals" og gul på "distant signals", svarende til farverne på signalvingen.

En finial er egentlig et arkitektonisk pyntegenstand udhugget i sten, f.eks på toppen af en husgavl.

Formålet med signal finials var oprindeligt at beskytte toppen af signalets træmast mod indtrængende vand.

Englænderne er jo kendt for en vis portion konservatisme, så da man senere gik over til at lave masterne af stål eller beton, så satte man selvfølgelig også en finial på dem. Sådan havde et signal altid set ud, og sådan skulle det fortsat se ud.

De viste signal finials er fra Great Western Railway. Andre britiske jernbaneselskaber brugte også finials, men de havde andre udseender.

Signal finials er et yndet samlerobjekt og ses ofte til salg på diverse netauktioner.


Billige jernbane T-shirts

ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak