Avatar

Langt ude i skoven lå et lille hus.....

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/11 2013, 17:09 (4074 dage siden) @ Jenny

Skal ovennævnte oplysninger forstås således, at (næsten) alle de øvrige vogterhuse på nævnte strækning er af samme type som nr. 133, bortset fra nyt tag m.m.

Kære Jenny

Ja, de var alle fuldstændig ens og jeg tør derfor godt anføre, at du kan udelade ordet "næsten". Vogterhus nr 104-149 på strækningen Randers-Aalborg var ens.

Når det så er sagt:

1) Det er de oprindelige vogterhuse, der er ens. Vogterhuse - og andre "huse" - bygget efter 1869 er ikke identiske med de oprindelige vogterhuse og vil have afvigende numre, der består af et tal og et nummer - f.eks. 134a. Nogle gange har DSB også købt huse "ude i byen" og givet dem numre. Det er f.eks. tilfældet med hus 120a, der lå på adressen Hodalsvej 13a i Hobro. Huset blev købt af DSB så sent som i 1947 for ca. 43.000,- kr.

2) Jeg har ikke i mit arkiv originaltegning fra 1869 af hvert enkelt vogterhus på strækningen Randers Aalborg. Men omvendt: Af de tegninger jeg har, og af de tegninger jeg har set på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg, er der ingen, der afviger fra "standarden".

3) Jeg troede en kort overgang, at jeg havde fundet en afvigelse. Det drejer sig om vogterhus 132 ved Mosskov. Mads Østerby skriver i sin bog "Danske jernbaners byggeri. Et rids af et forløb 1844-1984" på side 77:

"Nedlagte stationer i hobetal er i den sidste menneskealder forvandlet til de mærkeligste formål. Sjældent er det derimod at finde en bygning tiltænkt et andet formål forvandlet til station/holdeplads. Det er tilfældet i Mosskov, hvor et tidligere skovløberhus blev til jernbanebygning".

Jeg tog efterfølgende kontakt til forfatteren. Det viste sig, at hypotesen ikke kunne bekræftes og at der var tale om en "overlevering". Og når man kigger på vogterhus 132 kan man da også godt se, at der er tale om et originalt vogterhus, der er udviddet betydeligt i årenes løb. Lidt billeder kan ses her. Især på Georg Schmidts billede fra foråret 1981 er det tydeligt, at bygningskroppen i forgrunden er det oprindelige vogterhus fra 1869.

4) Jens Bruun-Petersen har skrevet en yderst læseværdig artikel om vogterhuse. Den er optrykt i Jernbanehistorisk Årbog '98 side 13-30.

5) På min hjemmeside www.randers-aalborg.dk er jeg begyndt at giver hver enkelt (vogter)hus på strækningen sin egen under-hjemmeside. Jeg er kun lige startet og der er ikke så meget at kigge på endnu. Men det er da mit håb, at oversigten - ad åre - må blive komplet og fyldestgørende og derfor er alle billeder, såvel nye som gamle hjertelig velkomne. Lidt syd for Hobro lå der indtil for ganske nylig et vogterhus, der, som jeg husker det, var meget originalt i sin fremtoning. Jeg har passeret det utallige gange; men har aldrig fået fotograferet det og nu er det altså væk. Ærgerligt. Men måske har nogen fotograferet det?

Bedste hilsner

Thomas


Hele emnet:

 RSS Feed af emne



Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak