Stedsangivelse af postkort med havnebane

af tedgil, Hillerød, 17/11 2013, 14:34 (4088 dage siden)

[image]

Jeg har et gammelt postkort uden nogen form for angivelser, som jeg håber at dette forum kan være mig behjælpelig med at stedsangive. Jeg syntes at havnekranen virker bekendt, og det ser ud til at damperen fører dansk flag?

På forhånd tak for hjælpen

m.v.h.

Teddy

Stedsangivelse af postkort med havnebane

af Steffen Dresler, 17/11 2013, 15:36 (4088 dage siden) @ tedgil

Go´eftermiddag Teddy.

Havde en ide, men måtte gå fra den, da der manglede spor! Og det er jo ikke godt. Men under alle omstændigheder TROR jeg at vi er i København, nærmere betegnet omkring Larsens Plads/Kvæsthusbroen.
Jeg startede ud på Kvæsthusbroen, men da jeg rendte billeder igennem opdagede jeg, at der jo ikke var spor, hvilket jeg jo egentligt godt vidste. Årsagen til jeg startede ud på Kvæsthusbroen var skibet, jeg næsten er sikker på er en DFDS´er.
De manglende spor gør imidlertid, at jeg må flytte en 50 - 75 meter mod øst og ind på Larsens plads (idag Hotel Admiral og ned over Amaliehaven til Toldboden). Det passer nemlig bedre med spor, skibet og "noget skib" liggende til højre, som KUNNE være indersiden af Kvæsthusbroen.
Kranen kunne jeg overhovedet ikke finde på nogen billeder så den har ikke været til hjælp. Vognene er for resten Busses amerikanere (TGC typen).

Så mit bedste bud er altså Larsens plads engang omkring forrige, forrige århundredeskifte eller lidt senere p.g.a. påklædning.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB:

Stedsangivelse af postkort med havnebane

af Peter Andersen, Hedehusene, 17/11 2013, 15:46 (4088 dage siden) @ tedgil

Det kunne se ud som et DFDS-skib med rødt bælte om midten af skorstenen, men de kom jo lidt omkring. En skibsekspert kan nok give et nærmere bud.
De to fladvogne ser til gengæld ud til at være franske (eller belgiske) med cylinderpuffer med hul i, samt amerikanerboggier (eller hvad de kaldes) som på DSB litra TGT.
Men derfor kan det godt være fra Danmark. Jeg kan dog ikke huske at have set billeder af sådanne kraner her?

Stedsangivelse af postkort med havnebane

af Holger Sørensen, Hedehusene, 17/11 2013, 16:03 (4088 dage siden) @ Peter Andersen

Der ses mange passagerer med kufferter før gående ombord eller efter gået fra borde. Kan det være en kanalhavn, f.eks Hoek van Holland eller Oostende? Den type godsvogne der ses kan selvfølgelig have været i Danmark, men synes nu mere at være på "hjemmebane". Kranen ligner også en kran i en kanalhavn.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Stedsangivelse af postkort med havnebane

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 17/11 2013, 16:37 (4088 dage siden) @ Holger Sørensen

Som Holger skriver skal blikket nok rettes mod Holland, Belgien el. Frankrig. Havnekranen bør være retningsgivende ?

Stedsangivelse af postkort med havnebane, DFDS? hvortil?

af Steffen Dresler, 17/11 2013, 18:55 (4088 dage siden) @ tedgil

Go´aften til alle I "med stedfindere" m. fl.

Det er s.. da irriterende, at vi ikke lige kan finde stedet på postkortet. Jeg går helt klart ud fra, at postkortet er vendt og der er set efter sprog, hvor lavet, evt. frimærke (nationalitet) eller andet.
En måde kunne jo være - OJK, Shipmik eller andre - at få en POS ID på damperen, rederi og helst navn. Dette skulle jo så gøre, at nogen med en sådan skibsforstand, eventuelt kan se, hvor den pågældende damper har været sat i rute(r). Det kunne jo gøre det lidt nemmere.
Kanalkysten dækker jo også "den anden side", men her passer "TGC´erne" jo ikke, så den anglikanske side kan udelukkes.

Nå, spisetid, glæder mig til at se eventuel fremgang:-)

Med venlig hilsen

Steffen dresler

Stedsangivelse af postkort med havnebane, DFDS? hvortil?

af ojk37, 17/11 2013, 19:46 (4088 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steffen.
Sådan en opfordring kan jeg ikke sidde overhørig! Hen i reolen og slå op i DFDS 1866-1991 og på side 228 genkendes hér s/s PRIMULA fra 1896. Fra 1922-1932 sejlede hun mellem Esbjerg, Antwerpen og Dunkirk. Så mon ikke det er en af disse destinationer, billedet stammer fra??
Jeg har scannet billedet i bogen, men tør desværre ikke gengive det .
Ole-Jørn

Stedsangivelse af postkort med havnebane, DFDS? hvortil?

af tedgil, Hillerød, 17/11 2013, 20:15 (4088 dage siden) @ ojk37

Tak til alle der deltager med mulige oplysninger om stedsangivelse for havnebanen.

Kortet er blankt på bagside udover Carte Postale og opdeling i adresse og korrespondancefelt, og jeg har desværre ingen optegnelser over hvordan jeg er kommet i besiddelse af kortet.

Jeg kan forstå at stedet måske er ved kanalkysten, så jeg kan håbe på at støde på havnekranen på andre ældre kort.

Venlig hilsen

Teddy

Stedsangivelse af postkort med havnebane, DFDS? hvortil?

af Steffen Dresler, 17/11 2013, 21:06 (4088 dage siden) @ tedgil

"Carte Postale" er jo fransk, hvilket kunne betyde fransk fremstillet postkort = Dieppe!

Begrundelsen for denne teori KAN være, at det andet sted SS Primula havde rute, var Antwerpen i Belgien og der tales (Region Antwerpen) flamsk. Og lige dér ville man jo nok ikke anvende det franske udtryk, men det flamske for "Postkort"!

En teori, men det eneste jeg lige kan komme på. Men måske en af de godsvognskyndige - med fare for at godsvogne køre over grænser;-) - muligvis kunne se om SNCF eller SNCB havde denne type "TGC vogne"?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Avatar

Stedsangivelse af postkort med havnebane, DFDS? hvortil?

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/11 2013, 21:28 (4088 dage siden) @ Steffen Dresler

"Carte Postale" er jo fransk, hvilket kunne betyde fransk fremstillet postkort

Kære Steff

Så vidt jeg husker, er/var det internationale postsprog fransk og det er sandsynligvis derfor angivelsen på bagsiden er fransk og dermed ikke siger noget om postkortets oprindelsesland.

Bedste hilsner

Thomas

Stedsangivelse af postkort med havnebane, DFDS? hvortil?

af Steffen Dresler, 17/11 2013, 22:18 (4088 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas.

Jeps, det er jeg godt klar over, men valgte IKKE at bemærke det, for at "indsnævre forvirringen". Fransk er jo også jernbanesproget.

Men selvom dette, skriver vi jo herhjemme Postkort, UK = Postcard, GE = Postkarte o.s.v. Og lige netop Antwerpen er F L A M S K, derfor MULIGHEDEN.

Men jeg har p.t. ikke noget bedre;-)

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Stedsangivelse af postkort med havnebane, DFDS? hvortil?

af Niels Munch, 18/11 2013, 08:13 (4087 dage siden) @ ojk37

God morgen,

Måske vi skal have fat i krigshistorikerne? For lidt gurglen på sagen førte til:

[image]
Det Kongelige Biblioteks billedsamling - "Primula" med Sønderjyderne passerer Helsingør. Foto: Holger Damgaard, 1919. Id: DH013793.tif .

[image]
Det Kongelige Biblioteks billedsamling - De sønderjyske Krigsfanger fra England om Bord paa Primula. Foto: Holger Damgaard, 1919. Id: DH013773.tif .

De mange passagerer, der ses på kajen på postkortet, kunne måske være krigsfanger under indskibning, måske fra en kontinental havn? Har sønderjyske krigsfanger været underbragt i andre lande end England?

Fandt i øvrigt flere skibsdata her (side 19 ff): http://www.mfs.dk/sites/default/files/documents/Pregel-Riisskov.pdf .

Filmklip fra sønderjydernes ankomst til København: http://www.danskkulturarv.dk/dfi/s%C3%B8nderjyske-krigsfanger/ .

M.v.h.
Niels

Stedsangivelse af postkort med havnebane

af bl, Greve, 17/11 2013, 20:20 (4088 dage siden) @ tedgil

Helt OT: Der er et par wirer eller lignende, der tilsyneladene går fra skibet og skråt op mod højre tæt på flaget. Hvad har de været brugt til?

Stedsangivelse af postkort med havnebane

af ojk37, 17/11 2013, 20:41 (4088 dage siden) @ bl

Det kan være fortøjninger til et skib agten for s/s PRIMULA.
Ole-Jørn

Stedsangivelse af postkort med havnebane

af bl, Greve, 17/11 2013, 21:46 (4088 dage siden) @ ojk37

Det må være forklaringen.

Stedsangivelse af postkort med havnebane (løsningsforslag)

af Niels Munch, 18/11 2013, 09:47 (4087 dage siden) @ tedgil

Hej Teddy,

Lidt videre gurglen afslørede, at dansksindede sønderjyske krigsfanger foruden Feltham, England (fra 1916), også havde været underbragt i Aurillac, Frankrig (fra 1915), samt flere steder i Rusand.

Nærmeste udskibningshavn i f.t. Aurillac (og Danmark) er Bordeaux.

Lidt billedgooglen på gamle postkort fra Bordeaux bragte dette resultat:

[image]
L'Amazone à quai à Bordeaux, en train d'être repeinte en noir (sans doute en 1905). (Klik på billedet for større udgave). Kilde: http://www.messageries-maritimes.org/amaz2.htm

..... hvor kranerne til forveksling ligner:

[image]

Så mit ydmyge forslag til løsning er S/S Primula (Ole-Jørn :-) ), som indskiber sønderjyske krigsfanger i fransk havn (Peter A. :-) ), hvis kran i konstruktion fuldstændig ligner dem i Bordeaux. S/S Primula ankom til København 15.03.1919 med sønderjyderne.


Bedste hilsener
Niels

Avatar

Stedsangivelse af postkort med havnebane (løsningsforslag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 18/11 2013, 10:09 (4087 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels

Du er som sædvanlig skrap til den slags!

Jeg tror, at du har fundet det rigtige sted. Skulle jeg være "Djævlens advokat", ville jeg anføre, at den konstruktion, som kranhuset står ovenpå, er forskellig på de to billeder. Men det kan jo være, at havnen har haft flere end de to kraner, som vi ser på det ene billede.

Bedste hilsner

Thomas

Stedsangivelse af postkort med havnebane (løsningsforslag)

af Holger Sørensen, Hedehusene, 18/11 2013, 10:38 (4087 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Flot reseach.

Eller kranerne kører på kranskinner som der synes kan anes på billederne sammen med det nederste på kranbenene der godt kan ligne hjul. Det kan være en forklaring på at kranerne på de to billeder ikke ligner helt hinanden da de er mobile i kajgaden.

Hilsen fra Holger i Hedehusene:-) ;-) :-)

Avatar

Stedsangivelse af postkort med havnebane (løsningsforslag)

af shipmik, 18/11 2013, 10:38 (4087 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det er ikke fordi jeg egentlig kan bidrage med noget. Der har jo allerede været vægtige indlæg med kloge ord. Det med det franske/belgiske er jeg ret enig i.. kranen er typisk for dette område. Primula er helt rigtig - selv længden på navnestanderne på formasten stemmer med det navn. Men jeg savner måske et gæsteflag på skibet, men omvendt har Esbjerg vist aldrig haft en "fransk" havnekran.
Lidt sjov at navnet er så slet på agterenden. Det var ikke typisk for en DFDS'er.
Jeg tog billedet en tur i photoshop. Det blev lidt bedre, men omløsninger er ikke god.
mvh
Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk


[image]

Stedsangivelse af postkort med havnebane (løsningsforslag)

af ojk37, 18/11 2013, 10:45 (4087 dage siden) @ shipmik

Så er der squ noget ved at deltage i en debat her på "herreværelset"! Men...., hvorfor i alverden er en DFDS-"damper" foreviget på et postkort i udenlandsk havn?? Det er ikke normalen.
Ole-Jørn

Stedsangivelse af postkort med havnebane (løsningsforslag)

af Niels Munch, 18/11 2013, 10:53 (4087 dage siden) @ ojk37

Så er squ noget ved at deltage i en debat her på "herreværelset"! Men...., hvorfor i alverden er en DFDS-"damper" foreviget på et postkort i udenlandsk havn?? Det er ikke normalen.

Krigsfangetransport fra Frankrig til Danmark i 1919 var næppe heller "normalt".

Bedste hilsener
Niels

Stedsangivelse af postkort med havnebane (løsningsforslag)

af tedgil, Hillerød, 18/11 2013, 11:02 (4087 dage siden) @ ojk37

Hold da op en samling dygtige detektiver.., og så fik vi endda lidt ekstra historie med.

Med baggrund i svarene var jeg inde på delcampe.net, hvor der p.t. er over 1.100 gamle postkort med havnen i Bordeaux til salg (her er lidt havnebaner at kigge på, Thomas..)og der er mange havnekraner med samme karakteristika som kranen på billede, særlig på én af kajtyperne, som måske så er kajen med godsvognene.

Endnu en gang tak til alle fra mig.


Teddy

Avatar

Stedsangivelse af postkort med havnebane (løsningsforslag)

af shipmik, 18/11 2013, 13:16 (4087 dage siden) @ ojk37

Det der med postkort skal man nok tage med et grand salt. Dengang - og langt op i 1970'erne - kunne man købe fotopapir, hvor der på bagsiden var på trykt linier til adresse, rude til frimærke og teksten portkort øverst. Jeg har selv lavet masser af billeder på sådant fotopapir i slutningen af 1960'erne. Det havde en lidt kraftigere kvalitet en normalt fotopapir.
Og dengang Primula blev fotograferet var det vel ikke ualmindeligt at lave postkort "i eget værksted".

Hilsen
Bent Mikkelsen

Stedsangivelse af postkort med havnebane (løsningsforslag)

af Lars, 18/11 2013, 19:26 (4087 dage siden) @ ojk37

Jeg er overrasket over, at Henning h087 ikke allerede har bragt en sporplan over Bordeaux :-D

Stedsangivelse af postkort med havnebane (løsningsforslag)

af henning h087 ⌂, Græsted, 18/11 2013, 21:32 (4087 dage siden) @ Lars

:-) :-) ;-)

det beklager en også - er fakstisk selv overrasket :-D :-D

meeeen ..... de franske stationsplaner har ikke interesseret mig så meget - det er mere det franske rullende materiel med relation til kørsel i DK der har haft min interesse :-)

mvh
henning h087

Stedsangivelse af postkort med havnebane (løsningsforslag)

af Niels Munch, 18/11 2013, 10:49 (4087 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg tror, at du har fundet det rigtige sted. Skulle jeg være "Djævlens advokat", ville jeg anføre, at den konstruktion, som kranhuset står ovenpå, er forskellig på de to billeder. Men det kan jo være, at havnen har haft flere end de to kraner, som vi ser på det ene billede.

Når jeg gurgler lidt videre, kommer jeg til Pauillac (Médoc) ved indsejlingen til Bordeaux, hvor disse kraner fandtes "i sværme", og med de små variationer i konstruktionen, du påpeger.

Et eksempel:

[image]

Men indrømmet, kun indicier, "den rygende pistol" mangler endnu.

Bedste hilsener
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak