Holgers fine billeder fra Hellerup ( i 1961 og 1962) får mig til at tænke på at min storebror, der dengang var en omstrejfende teenager har fortalt at han engang overværede at hjælpetoget (med C-maskine) trak en S-maskine tilbage på sporet.

S-maskinen skulle være kørt igennem sporstopperen forenden af det nordlige udtræk.

Tidspunktet er engang i perioden 1960 - 67, højst sandsynligt i 62-64, sandsynligvis ikke vinter.

Er han fuld af løgn eller kan dette forum bekræfte historien?

Skulle have flere billeder, følger når jeg finder dem.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Det var S 723 med særtog Lersøen - Charlottenlund den 24.04.1963. Toget skulle afsætte et antal tomme svenske vogne der skulle afvente overførsel til Sverige. Det var et klassisk fænomen forår/sommer at kapaciteten ikke rakte på overfarten pga de mange privatbiler, der skulle til Sverige i feriemånederne. Derfor blev disse tomme vogne hensat forskellige steder bl.a. i Charlottenlund og Snekkersten, men også på mange andre sjællandske stationer, bl.a. blev der på den nedlagte (Slagelse) - Næstved bane hensat kilometervis af tomme svenskere fra Næstved og nordpå. Var der udsigt til overførsel af nogle vogne kørte Hg's rangermaskine til Snekkersten og hentede et antal vogne, som der var beregnet plads til. Der blev så fyldt op igen i Snekkersten fra andre stationer. Den almindelige vognladningstrafik havde selvfølgelig forrang, med overførsel hovedsagelig i nattetimerne i disse ferieperioder, når der ikke var så mange privatbiler. Det blev fra dag til dag beregnet, hvormange tomme svenskere der kunne medtages sammen med de almindelige vognladninger i de ordinære godstog.
"Resten" blev så sat i depot afventende bedre tider. Kun enkelte hastervogne med frugt/grønt blev overført i dagtimerne bl.a. sat på færgen som det sidste bag personbilerne!!
De almindelige regler for vognleje var suspenderet/nedsat i disse perioder for de tomme vogne.
Det var en kort historie med tilknytning til afsporingen i Charlottenlund.

Toget ses i øvrigt ved pass af Hellerup på torsdagsbillederne den 01.11.13.

Jeg har fundet negativerne fra Ch, de er dog endnu ikke blevet scannet, så indtil videre må du nøjes med dette.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Toget ses i øvrigt ved pass af Hellerup på torsdagsbillederne den 01.11.2012:

http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=2831 .

M.v.h.
Niels

Tak for rettelsen - hvor går tiden dog hurtigt.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Det var S 723 med særtog Lersøen - Charlottenlund den 24.04.1963. Toget skulle afsætte et antal tomme svenske vogne der skulle afvente overførsel til Sverige. Det var et klassisk fænomen forår/sommer at kapaciteten ikke rakte på overfarten pga de mange privatbiler, der skulle til Sverige i feriemånederne. Derfor blev disse tomme vogne hensat forskellige steder bl.a. i Charlottenlund og Snekkersten, men også på mange andre sjællandske stationer, bl.a. blev der på den nedlagte (Slagelse) - Næstved bane hensat kilometervis af tomme svenskere fra Næstved og nordpå. Var der udsigt til overførsel af nogle vogne kørte Hg's rangermaskine til Snekkersten og hentede et antal vogne, som der var beregnet plads til. Der blev så fyldt op igen i Snekkersten fra andre stationer. Den almindelige vognladningstrafik havde selvfølgelig forrang, med overførsel hovedsagelig i nattetimerne i disse ferieperioder, når der ikke var så mange privatbiler. Det blev fra dag til dag beregnet, hvormange tomme svenskere der kunne medtages sammen med de almindelige vognladninger i de ordinære godstog.
"Resten" blev så sat i depot afventende bedre tider. Kun enkelte hastervogne med frugt/grønt blev overført i dagtimerne bl.a. sat på færgen som det sidste bag personbilerne!!
De almindelige regler for vognleje var suspenderet/nedsat i disse perioder for de tomme vogne.
Det var en kort historie med tilknytning til afsporingen i Charlottenlund.

Toget ses i øvrigt ved pass af Hellerup på torsdagsbillederne den 01.11.13.

Jeg har fundet negativerne fra Ch, de er dog endnu ikke blevet scannet, så indtil videre må du nøjes med dette.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Det var da i gunden et herligt tilfælde, at du lige netop havde fotograferet det tog i Hellerup den dag

Ja Kystbanen var hårdt plaget af svenskerene og efter at have læst Holgers indlæg, kom jeg til at tænke på en anden episode med en S maskine, med svenskere og med afsporing.

Det var 10 februar 1965 hvor S 727 kommer sydfra (måske fra Charlottenlund?? ) med en stamme tomme svenskere og skal have dem ind på de to depotspor, der ligger mod vest i Snekkersten (Henning kan garanteret vise sporplanen på Rundremisen).

Fra østlige hovedspor skal man over i næstsidste vestlige depotspor og så ud i hovedsporet i nordenden igen og så langt nordpå at man kommer forbi sporskiftet, for at komme til at bakke mod syd igen ind i depotsporene.

Dette foregår naturligvis længe inden radioen var indført og der blev normalt sendt et par rangister fra Hg med alm. persontog for at hjælpe.

Alle togvejsspor på både Kyst - og Nordbanen var spærret i begge retninger under rangeringen, så der har nok hvilet et kæmpe pres på personalet for at få det der pjat overstået!

Kan ikke huske omstændighederne tydeligt, men resultatet af at trykke sydpå i depotsporet var, at man kørte igennem sporstopperen og afleverede et par svenskere nede på Nørrevej, ved den viadukt der stadig ligger der.
Efter at have opdaget uheldet vil man rykke lidt nordpå igen, men lederen på Sq havde lagt hunden tilbage og så har Murphy og en af hans love overtaget situationen:
S 727 afsporer og lægger sig op af skrænten og man må rekvirere hjælpevogn, mens området langsom fyldes op af nysgerrige snotunger, hvoraf undertegnede naturligvis var i blandt.

Det var vist ikke noget der huede ledelsen i Sølvgade med 2 afsporinger på den samme station med få minutter imellem...
Den gang kunne pressen også være hånlig!
Det var også de satans svenskere i den ene ende og en S i den anden...

Snotungerne (nej, - vi havde ikke korte bukser på!) fik mange gode timer, med at studere donkrafternes arbejde med at få S 727 på ret køl. Faktisk rigtigt interessant (var du der Henning?).

Nu er der en anden S maskine der hedeer "En uheldig maskine", men 2 uheld!

venligst

en snotunge der stod i timevis og frøs i timevis i Sq.

pediHg

Hvis jeg nu må korrigere snotungen, så er den rigtige historie faktisk denne.

En MX eller en MY ankom med en stak svenskere, hvoraf 25 vogne skulle hensættes i spor 5 eller 6. Et geni havde fundet ud af, at de 25 vogne skulle placeres midt i stammen (position 25 til 40). Når man kender forholdene i Snekkersten, ved man, at det er håbløst, at køre frem med 40 vogne og trykke tilbage - der kan simpelthen ikke etableres øjenkontakt.

Aftalen blev så, at en trafikelev blev sendt med maskinen ud, og skulle melde sig fra en strækningstelefon (ved mellemblokken?) så der kunne gives besked til lokoføreren, når sporskifterne var stillet, så var det problem løst. Nu var lokoføreren en eftertænksom mand, så inden han kørte ud spurgte han: "Er der plads?". "Jo", var svaret, "til de vogne vi skal have", den tilføjelse fik han vist ikke rigtigt med.

Der var dog et andet problem. Hvordan fik man givet tegn til stop? Tja, bom-bom. Gamle Las, ekstraarbejderen der var ved at nærme sig 70, skulle hægte sig på den bagerste vogn, og tage luften når man var i mål - og han formeligt hang der, for der var kun en "stigbøjle". Alt går fint, indtil Las skvatter ned, lokoføreren kan ikke se en kæft, undrer sig over, at luften ikke bliver taget - men ok, der er jo plads.

Næste dag. Trafikinspektøren og hjælpetoget (S + kran) ankommer. Hjælpetoget skal rangeres ind. Las er på arbejde, men trafikekspedient Jensen mener, at han hellere må overtage rangeringen, så "med trafikinspektørens tilladelse", som Jensen sagde på bredt sjællandsk, gik han i gang. Trafikeleven fik lov til at overvåge centralapparatet, men måtte ikke røre noget (det var nok fordi, der var fint besøg). Spor 5 og 6 var sikret med et afløb (en englænder tror jeg?). Under rangeringen fik Jensen desværre stillet sporskiftet til afløb, så pludselig udbrød trafikeleven "så for satan, nu ligger S-maskinen i grøften", trafikinspektøren var som teleporteret ud på perronen - og Jensen var meget flov.

Det var for øvrigt en ren undtagelse, at der blev smidt svenskere i dagtimerne, der var simpelthen ikke "plads i kalenderen".

og så stationsplanen over Snekkersten
den er fra 1926 - 33, så sporene med rødt er indtegnet efter bedste overbevisning, det var disse spor der blev anlagt i 1963, selvom PT skriver i sin bog Kystbanen 1897 - 1972 at der blev anlagt 2 spor på godsarealet,om det så skal forstås at spor 5 forlænges ?? og om transversalen mellem 4 og 5 tages op - skal være usagt

hvilket SBJs foto fra 1967 dog modbeviser ( at der blev anlagt 2 spor på godspladsen )

og til yderliger oplysning til "snotungen"
toget kom fra Hg

og nej - jeg var ikke derude og stå "i vejen"
det havde "en" jo udsendte til
og dernæst var der travlt på Hg som sædvanligt

men i 1961 jeg overværede S 722s forsøg på at starte på tunnellen til Sverige - det gik ikke så godt,
foto : ukendt - arkiv

dernæst så prøvede man så med MY 1123 i 1966 - det gik heller ikke
foto : Arne Kirkeby - arkiv OMJK

hvorefter man vist opgav at forsøge mere i Hg og bygge broen ved Køvenhavnstrup overdrev istedet

og så var der jo lige en F gulvtur i Krydsningssporskiftet ved 1 og 2 pakhusspor - et eller andet sted i bunkerne/kasserne skulle jeg have nogle AK foto af det uheld - fakstisk i 1960 hvor AK fotografere mig bagfra på perron 2 i Hg hvor C maskinen med hjælpetog ankommer i spor 2
foto : Arne Kirkeby - arkiv OMJK

så det var bare lige ......

mvh
henning h087

Spændende læsning
Flere af jer kalder sporene vest for spor 3 for pakhusspor. Jeg synes ellers at jeg omkring 1980 i netop Helsingør blev belært om at det hed 1., 2. og 3. varehus. Pakhuse var noget man havde ovre på den anden side af Storebælt, på Sjælland hed det varehus.
Er det en ren and?

godaften

næ - det ikke en and, men jeg har hørt at der var flere vest for Storebælt DSB ansatte på Hg i firserne !!!
så pakhusspor - det er officielsk helsingoransk DSBesk sporplanssprog - men nu var Hg jo også lidt for sig selv
og Hg var jo en by !!, så måske på landet havde man varehuse ??
fra Hg sporplan 1960

mvh
henning h087

S 722 er ellers godt begravet. Jeg fik lige øje på alle fjedrene under togførervognen; det må være en Cu med (det der kort forinden var) Hansen fjedre.

Jeg synes ellers at jeg omkring 1980 i netop Helsingør blev belært om at det hed 1., 2. og 3. varehus. Pakhuse var noget man havde ovre på den anden side af Storebælt, på Sjælland hed det varehus.

Sprogbrugen "varehus" og "varetog" stammer tilbage fra SJS. Med tiden er sproget blevet udvandet af de mange jyder som er kommet herover, så der er næppe meget tilbage i dag af det oprindelige sjællandske jernbanesprog.

på Sjælland hed det varehus

Det gjorde det nu også i Jylland - og det endda helt fra starten i 1860'erne. Men hvornår ordet varehus er blevet fortrængt af ordet pakhus og hvor det først og/eller "kraftigst" er sket, ved jeg ikke.

Jeg tror, det vil være meget svært at sige noget kategorisk om de to ord målt over tid og geografi.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Spor 5 og 6 er som du har tegnet, jeg mener, at transversalen mellem 4 og 5 var fjernet. Godsareal, tja, der var ingen kørevej eller adgang til sporene

goddaften

ja - sædernes forfald

på sporplanerne af Hg 1864, 1899, 1911, 1914, 1922 og 1938 står der varehus på/i bygningen, og intet på sporene

men på 1960 planen er der så skiftet til pakhus og pakhusspor

yderligere har jeg kigget på ældre og nyere sporplaner både øst og vest og der står der varehus

på de senere fra og med ca midt i 50erne står der nogen steder varehus og andre steder pakhus !!

og hed det ikke ved DSB : pakhusmester ??

mvh
henning h087

Hej Ivar,
tak for den rigtige historie - det var godt.
Lidt uhyggeligt at jeg huskede så meget galt, for det er jo ikke ret længe siden...
Arbejdede du i Hg dengang?

Til Henning, - du har ret med sporplanen, det var sådan godssporene lå i Sq.

Men det er rigtigt at planen gammel for jeg mener, at muligheden for i sydenden at køre fra Nordbanen og ind i Kystbanens sydgående spor 2 blev fjernet efter ulykken i 1956.

Og så mener jeg helt sikkert at det hed at køre til "Varehuset", ligesom det hed at køre i "Hallen".

Som Erik er inde på er det nok meget gamle udtryk, der bare hang ved, for sporene hed jo noget andet officielt.

Man kunne også køre "På Sandet" som var "godsristen" man fra udtrækket stødrangerede ned på (ikke langt fra pæretræet).
Eller "På Skydebanen", som var læssevejen op mod Sdr. Strandvej og Skydebane Allé (Nu håber jeg det er rigtigt hvis Ivar kigger med)... Der havde engang ligget en skydebane deroppe.

venligst

pediHg

der har værret led, læssevej og rampe og varehus på Snekkersten

sporplan 1926 - 33

om det så er ændret ved stationsfornyelsen i 1954/56, ved jeg ikke, men synes at kunne huske at man kunne komme ind på stationes "læssevej" sidst i 50erne - men varehuset huskes intet om - så det har nok været væk, men PED kan nok heller ikke huske det, hvis han og hans slæng også huserede på Snekkersten - Der var jo IKKE noget pæretræ som på Hg
på foto fra 1961 er der intet varehus
I kystbanebogen af Per Thomassen nævnes intet om varehuset -
hvorimod at i Nordbanebogen af John Poulsen skrives at godsekspeditionen nedlægges i 1964 og der anlægges 2 opstillingsspor på det tidligere læsseareal !!!!
men godsekspeditionen behøver jo ikke at betyde varehus, men henviser måske til læssevejen og rampen !!
mvh
henning h087

I 1985 kaldte vi stedet "2. varehus", og der kunne man godt "komme ind" med personførende tog når der virkelig var mangel på spor.
"Så sent" som i 1985 satte vi svenskere i Snekkersten.

Som det så ud 30/4 1986, Snekkersten fjernstyret fra Helsingør.
Mvh
Georg

Per, du kan jo gætte på, hvem trafikeleven var

godaften

som supplement til Georgs billede fra Hg

ganske vist ikke fra Snekkersten ( helvedes forgård) - med fra Helsingør (helvede) 1973

foto ACvB arkiv h087

og den har en "pillet" ved da en havde erhvervspraktik fra Lundegade skole - så der var en heller ikke i skole - men på stationen

så som med "gæstelærer" så også "gæsteelever"

mvh
henning h087

Jeg skal ikke afvise, at leddet stadig var der i 65, men rampe, varehus og læssevej var der defibitivt ikke

Kan begrebet pakhus komme fra noget maritimt? På Anholt har de jo Pakhusbugten.

Gert

Tak for de mange afklaringer vedr. brug af vare-/pakhus

Øv øv og atter øv!
Var det virkelig Henning??

Jeg fik selv lov at komme op og pille engang...
Min far kendte formanden for Helsingør Roklub rigtig godt.
Han hed Svend Frederiksen og han kunne skaffe én op i Posten.

Var det dig?

venligst

Persen

(det blev jeg kaldt dengang)

Hej Ivar og Henning,

jeg husker leddet i mange år efter, men alt det andet har jeg ingen minder om.

pediHg

på Sjælland hed det varehus

Det gjorde det nu også i Jylland - og det endda helt fra starten i 1860'erne. Men hvornår ordet varehus er blevet fortrængt af ordet pakhus og hvor det først og/eller "kraftigst" er sket, ved jeg ikke.

Jeg tror, det vil være meget svært at sige noget kategorisk om de to ord målt over tid og geografi.

Et eller andet tyder på, at DSB på et tidspunkt i 1949 eller senere beslutter sig for generelt at ændre ordet varehus til pakhus jf. nedenstående, der i øvrigt stammer fra side 33 i det hæfte, der er omtalt her.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Uddrag af side 33 i Danske Statsbaner - Banegårdslære til brug ved Jernbaneskolens trafikassistent-kursus - Generaldirektoratet - 1949.

Vanens magt er stor - allerede første gang det gamle udtryk optræder i brødteksten er det blevet overset

Det er vel ikke overset - men en bevidst handling.

Det er for at henvise til den hidtidige betegnelse - og i resten af dokumentet anvendes den nye betegnelse.

En henvisning til den hidtidige betegnelse kan kun være korrekt, så alle kan relatere sig til, hvad den nye betegnelse dækker. Eller hur?????

De venligste hilsener

Erik Kjærgaard

Hej

på EVP s side om Lille Nord er der foto fra sydenden af Sq, hvor man klart ser både led, men også svenskersporene.
Foto er fra 1979

Er det mon det originale gamle led.

Hilsen fra den originale gamle ped.

Det var S 723 med særtog Lersøen - Charlottenlund den 24.04.1963. Toget skulle afsætte et antal tomme svenske vogne der skulle afvente overførsel til Sverige. Det var et klassisk fænomen forår/sommer at kapaciteten ikke rakte på overfarten pga de mange privatbiler, der skulle til Sverige i feriemånederne. Derfor blev disse tomme vogne hensat forskellige steder bl.a. i Charlottenlund og Snekkersten, men også på mange andre sjællandske stationer, bl.a. blev der på den nedlagte (Slagelse) - Næstved bane hensat kilometervis af tomme svenskere fra Næstved og nordpå. Var der udsigt til overførsel af nogle vogne kørte Hg's rangermaskine til Snekkersten og hentede et antal vogne, som der var beregnet plads til. Der blev så fyldt op igen i Snekkersten fra andre stationer. Den almindelige vognladningstrafik havde selvfølgelig forrang, med overførsel hovedsagelig i nattetimerne i disse ferieperioder, når der ikke var så mange privatbiler. Det blev fra dag til dag beregnet, hvormange tomme svenskere der kunne medtages sammen med de almindelige vognladninger i de ordinære godstog.
"Resten" blev så sat i depot afventende bedre tider. Kun enkelte hastervogne med frugt/grønt blev overført i dagtimerne bl.a. sat på færgen som det sidste bag personbilerne!!
De almindelige regler for vognleje var suspenderet/nedsat i disse perioder for de tomme vogne.
Det var en kort historie med tilknytning til afsporingen i Charlottenlund.

Toget ses i øvrigt ved pass af Hellerup på torsdagsbillederne den 01.11.13.

Jeg har fundet negativerne fra Ch, de er dog endnu ikke blevet scannet, så indtil videre må du nøjes med dette.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Med inspiration i dine seneste torsdagsbilleder fra en mere spektakulær afsporing i Hellerup, så synes jeg at jeg forsigtigt ville spørge om du har fået skannet negativerne fra Ch?

Hej!

Ja det hjælper rigigt meget. Indenfor et par uger skulle de være parat.

Hilsen fra Holger

Åhhh ja. Hvor jeg husker det -- den hele aften jeg sad og rettede ordreserie "E": "Ordet "Indpakning" rettes til: "Emballage". --- Og så Ordreserie "E" om gods -- ordet har stået flere hundrede gange.

Jeg tror, at man benyttede os trafikelever til at rette direktoratets beholdning af ordreserier. Ofte var stakken af rettelsesblade til en enkelt ordreserie højere end selve ordreserien (bogen).

Erik V.
www.evp.dk

Varehuset kan ses på KRAK's luftfoto fra 1954