Torsdagsbilleder - mere Hellerup med S

af Holger Sørensen, Hedehusene, 14/11 2013, 18:31 (4027 dage siden)

Det som engang var dagligdag...
S-maskiner oplevet i Hellerup i starten af 60´erne
på og til/fra arbejdet i kommandoposten.

Flere S-maskiner kan ses her: Hellerup med S


Bedste hilsener fra Holger og Morten:-)




Ukendt S-maskine (muligvis 732) kommer ned ad bakken fra Lersøen med G 2469 Godsbanegården-Helsingør.
Man er lige rullet over "Rottehullet" - til venstre Ryvangs Allé.
Datoen er d.31/7-61 og hvis toget er rettidigt er klokken 19:10
[image]

Endnu engang G 2469 - denne gang i nordenden af Hellerup på Kystbanesporerne langs Gersonsvej.
Ukendt S-maskine (muligvis 730) og datoen er d.25/5-61
[image]

S737 med dagens første særtog G 9401 Godsbanegården-Helsingør d.10/9-62.
Der må gerne gættes på vogntyperne.... (Masser af halm i godsvognen - formentlig som transportbeskyttelse)
[image]

S740 med særtog G 9402 Helsingør-Hellerup-Godsbanegården d.19/4-62.
Der skal optages vogne i Hellerup - togføreren kigger ud efter rangisten?
Togførervognen har lettere knubs efter nærkontakt med?
[image]

Et af de store morgenmyldretidstog Hillerød-København H. hed P 712 som gerne kørte med S-maskiner i forspand.
Den ene af maskinerne kom fra et af de to natgodstog Godsbanegården-Hillerød.
Her er det S739 og 721 som ruller igennem Hellerup (pass. 8:26) d.10/3-61.
(Til højre anes Køreledningstilsynets udrykningsstamme - holdende i "Katastrofesporet")
[image]

P 712 set fra kommandoposten i april 1961 med Esthersvej i baggrunden.
Maskinerne ligner S722 og 737 - forreste maskine ligner umiddelbart 727,
men i forstørrelse ser 7-tallet snarere ud til at være et 2-tal som har mistet foden...
[image]
Alle fotos HBDS

Torsdagsbilleder - mere Hellerup med S

af A. Nissen, 14/11 2013, 18:59 (4027 dage siden) @ Holger Sørensen

Fine billeder.
Jeg har altid syntes, at der var et eller andet med malingen eller farven på S-maskiner. Var de (fleste) mere matte i det? Eller var det pudsningen, der gjorde det?

Torsdagsbilleder - mere Hellerup med S

af Per Sørensen, Hg, 17/11 2013, 23:44 (4023 dage siden) @ A. Nissen

Flotte fotos Holger og så autentiske!

S maskinerne, Hellerup, togførervogne der har været smadret og alle de pragtfulde underlige vogne der skulle til Sverige og Norge...
Måske stod lille én selv som elleveårig en lille times tid senere på Flynderborgvejsbroen i Helsingør og så en af "slæverne" ankomme. Pragtfuldt!
Lidt senere afgik en anden S maskine og man kunne blive indhyllet i røg og damp, så alt forsvandt...

Til A. Nissen er min mening om den matte farve, at det måske skyldes at S maskinerne i modsætning til alle andre maskiner kørte mange kilometer i tunnel hver måned!
Det kan have sværtet dem.

pediHg

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak